Thorkild Olesen

Thorkild Olesen Formand for Danske Handicaporganisationer. Paraply for 38 organisationer med ca. 400.000 medlemmer. Formand for Danske Handicaporganisationer

Inden længe bliver gaderne fyldt med studenterhuer, høj musik og glade unge mennesker. En tid med lettelse, forventninge...
29/05/2026

Inden længe bliver gaderne fyldt med studenterhuer, høj musik og glade unge mennesker. En tid med lettelse, forventninger og følelsen af, at verden åbner sig.

Men mange unge med handicap når aldrig så lang, at de får den mulighed.

Omkring 43.000 unge mellem 15 og 24 år står uden job og uddannelse. Næsten halvdelen af dem har et handicap.

Alt for mange bliver tabt, fordi uddannelsessystemet stadig er indrettet for snævert, helt fra grundskolen af.

Nogle unge har brug for mere støtte, færre timer eller mulighed for at tage en uddannelse i et andet tempo. Når den fleksibilitet mangler, mister flere grebet om både uddannelse, fællesskab og fremtid.

Derfor håber jeg, at regeringsforhandlingerne bliver brugt til at tænke større om unge med handicap og uddannelse.

Vi har brug for mere fleksible uddannelsesveje og flere særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser i hele landet. Og der skal være en økonomi, som gør det muligt at oprette dem. Et inklusionstaxameter kan være en del af løsningen.

Tænk hvis flere unge med handicap fik muligheden for at mærke den samme frihed og tro på fremtiden, som mange studenter fejrer om lidt.

Når partierne nu sidder i regeringsforhandlinger, håber jeg, de tør gøre op med den kurs, der i årevis har præget handic...
28/05/2026

Når partierne nu sidder i regeringsforhandlinger, håber jeg, de tør gøre op med den kurs, der i årevis har præget handicapområdet.

Alt for længe har fokus været på at holde udgifterne nede frem for at skabe bedre liv for mennesker med handicap.

Vi har et system præget af lappeløsninger, afspecialisering og bureaukrati. Alt for mange mennesker med handicap og deres familier kæmper i dag for at få den hjælp, de har brug for.

Hvis vi vil have et handicapområde, der fungerer bedre, kræver det, at vi tænker større end økonomistyring og sparelogik, som har været essensen af den rammeaftale på handicapområdet, der så dagens lys for et par år siden.

Vi har i stedet brug for ambitioner og visioner for handicapområdet.

For investeringer i specialiseret viden, de rigtige indsatser i tide og mindre bureaukrati. For løsninger, der gør mennesker mere selvstændige og giver bedre muligheder for at være en del af fællesskabet. Ja, der er brug for forandringer på handicapområdet.

Men hvis udgangspunktet igen bliver besparelser forklædt som reformer, så gentager vi bare de fejl, der har bragt os hertil.

Nu er tiden til at tænke nyt.

Alt for mange mennesker med handicap bruger for meget tid på regler, dokumentation og lange sagsforløb.De skal forklare ...
26/05/2026

Alt for mange mennesker med handicap bruger for meget tid på regler, dokumentation og lange sagsforløb.

De skal forklare deres behov igen og igen. Vente i måneder. Og nogle gange starte helt forfra, når livet ændrer sig.

Jeg oplever det også selv. Når jeg skal have en ny blindestok, skal jeg dokumentere, at jeg stadig er blind. Det virker ærligt talt ret absurd, når udsigten til at jeg får synet tilbage, er på et meget lille sted med to glasøjne.

Det siger noget om et system, hvor kontrollen mange steder er kommet til at fylde mere end tilliden til mennesker.

Sådan bør det ikke være.

Regeringsforhandlingerne er en mulighed for at ændre retning. For vi har brug for et system, der gør livet lettere at leve, når man har et handicap.

Det skal være lettere at få de hjælpemidler, man har brug for. Hjælpen skal hænge bedre sammen. Og mennesker med handicap skal mødes med tillid frem for mistænkeliggørelse.

Det kræver politisk mod. For der er brug for et grundlæggende opgør med den måde, området er blevet styret på i årevis.

Når hjælpen fungerer, får mennesker mere frihed til at leve deres liv, tage en uddannelse, passe et arbejde og være en del af fællesskabet.

Tænk hvis vi begyndte at indrette systemet efter det.

18.000 forældre er i dag på tabt arbejdsfortjeneste. Det er forældre, der helt eller delvist må sætte arbejdslivet på pa...
15/05/2026

18.000 forældre er i dag på tabt arbejdsfortjeneste. Det er forældre, der helt eller delvist må sætte arbejdslivet på pause for at tage sig af deres barn.

Udgifterne til ordningen er desuden fordoblet på syv år.

For mig er det et tegn på, at vi som samfund reagerer alt for sent.

Alt for mange børn med særlige behov får først hjælp, når de er kørt helt ned. Når mistrivslen er blevet så stor, at de ikke længere kan komme i skole. Og når familierne til sidst må lægge hele deres liv om, fordi hjælpen ikke kom i tide.

Det burde få alarmklokkerne til at ringe politisk.

Ingen forældre drømmer om at forlade arbejdsmarkedet for at få hverdagen til at hænge sammen. Men for mange bliver det konsekvensen, når skolen ikke har ressourcerne, fagligheden eller fleksibiliteten til at lykkes med inklusion i praksis.

Samtidig med at familierne presses hårdt, kan det sætte spor langt ind i voksenlivet, når børn mister grebet om fællesskabet og hverdagen i skolen.

Prisen er høj. Først og fremmest menneskeligt. Men også økonomisk.

Derfor bliver vi nødt til at stoppe med kun at reparere, når skaden er sket.

For jo tidligere børn får den rette støtte, desto større er chancen for, at de kan trives, lære og blive en del af fællesskabet i skolen. Det er bedre for børnene, familierne og for samfundet.

EU betyder mere for vores hverdag, end mange går og tænker over.Særligt hvis man lever med et handicap.Derfor er jeg ogs...
11/05/2026

EU betyder mere for vores hverdag, end mange går og tænker over.

Særligt hvis man lever med et handicap.

Derfor er jeg også glad for og stolt over, at jeg i weekenden blev valgt som vicepræsident for European Disability Forum (EDF).

EDF samler handicaporganisationer fra hele Europa og arbejder for rettigheder og muligheder for mere end 100 millioner mennesker med handicap. Faktisk var DH med til at stifte organisationen tilbage i 1996.

Selvom EU kan føles langt væk, så mærkes mange beslutninger helt tæt på i hverdagen.

Det gælder for eksempel retten til assistance i lufthavne. Krav om tilgængelige hjemmesider, hæveautomater og e-bøger. Og det kommende europæiske handicapkort, som skal gøre det lettere at rejse og få den støtte, man har brug for på tværs af landegrænser.

Det er fremskridt, som handicapbevægelsen i Europa har kæmpet længe for.

I de kommende år kommer vi blandt andet til at sætte fokus på kunstig intelligens, boliger og beskæftigelse. Her er det afgørende, at mennesker med handicap bliver tænkt med fra starten.

For kunstig intelligens må ikke skubbe mennesker med handicap ud af arbejdsmarkedet. Og når der bygges nye almene boliger, skal tilgængelighed ikke komme bagefter.

Jeg håber, at jeg som formand for DH og vicepræsident for EDF, kan være med til at bringe danske erfaringer ind i det europæiske arbejde og tage gode løsninger med hjem igen.

For beslutninger langt væk kan faktisk gøre en stor forskel helt tæt på.

Vi behøver ikke vente på at kæmpe for handicapområdet, bare fordi vi venter på en ny regering. I dag havde vi i DH invit...
05/05/2026

Vi behøver ikke vente på at kæmpe for handicapområdet, bare fordi vi venter på en ny regering.

I dag havde vi i DH inviteret folketingspolitikere på Christiansborg til en peptalk om handicapområdet.

En kort snak om noget, der i virkeligheden fylder i rigtig mange menneskers liv, også selvom det ikke altid fylder nok i politik.

Jeg sagde til dem, at handicappolitik ikke er et hjørne. Det er en del af det hele.

Uanset om de kommer til at arbejde med beskæftigelse, sundhed, skole eller transport, så kommer de også til at træffe beslutninger, der har betydning for mennesker med handicap.

Jeg mødte politikere, der var nysgerrige. Som stillede spørgsmål. Og som tog det alvorligt.

Det giver mig en forsigtig optimisme.

For vi har brug for, at handicapområdet bliver tænkt ind fra start. Ikke først, når beslutningerne allerede er truffet.

Jeg kommer i hvert fald til at holde fast i dialogen. Og blive ved med at række hånden ud. Også mens vi venter på, hvordan det politiske landskab falder på plads.

Det burde ikke være nødvendigt at klage for at få den hjælp, man har ret til.Alligevel oplever alt for mange mennesker m...
30/04/2026

Det burde ikke være nødvendigt at klage for at få den hjælp, man har ret til.

Alligevel oplever alt for mange mennesker med handicap at få afslag på hjælp, som de senere får medhold i.

Det slider. Og det skaber en helt unødvendig utryghed.

En del af forklaringen er, at rammerne ikke understøtter den faglighed, der faktisk findes.

I dag fylder økonomi og kommunale forskelle for meget. Det betyder, at ens hjælp afhænger af ens postnummer. Og det er ikke rimeligt.

Vi har brug for en ny opgavefordeling.

Nogle opgaver bør løftes regionalt eller nationalt, hvor den nødvendige specialisering bliver samlet. Det vil øge kvaliteten og gøre det mere sandsynligt, at man får den rette hjælp fra start.

Samtidig skal retssikkerheden styrkes. Man skal kunne få sin sag prøvet ordentligt. Og der skal gøres op med afgørelser, der bliver for standardiserede.

En gentænkning af Ankestyrelsen og en handicapombudsmand er oplagte skridt at tage.

Regeringsforhandlingerne er en mulighed for at tage fat. Handicappolitik er kernevelfærd. Derfor skal faglighed og kvalitet veje tungere.

Tænk hvis man kunne regne med systemet første gang.

Der er noget, der ikke hænger sammen.Vi mangler arbejdskraft mange steder. Samtidig står mennesker med handicap klar til...
27/04/2026

Der er noget, der ikke hænger sammen.

Vi mangler arbejdskraft mange steder. Samtidig står mennesker med handicap klar til at arbejde. Med kompetencer. Med erfaring. Med vilje.

Alligevel er fleksjobledigheden 14 procent.

Det siger noget om et system, der ikke fungerer, som det skal.

Hvis regeringsforhandlingerne skal rykke noget, er beskæftigelse et oplagt sted at starte.

For vi har brug for en fleksjobordning, der virker i praksis. Hvor vejen til job er kortere. Hvor reglerne er til at forstå. Og hvor virksomheder ikke drukner i bureaukrati.

Men det handler også om tryghed for den enkelte. Alt for mange oplever gentagne revurderinger og usikkerhed om deres fremtid. Det flytter fokus væk fra det vigtigste: at komme i arbejde og bruge sine evner.

Det burde ikke være så svært at få lov til at bidrage.

Tænk hvis flere fik den chance. Det ville kunne mærkes. Både hos den enkelte og for samfundet.

Hvem er det egentlig, vi ser og hører i medierne?Den debat er blusset op igen efter den seneste radiosag. Og det er der...
23/04/2026

Hvem er det egentlig, vi ser og hører i medierne?

Den debat er blusset op igen efter den seneste radiosag. Og det er der en god grund til.

For det handler ikke kun om en enkelt sag. Det handler om, hvem der får plads i medierne – og hvordan.

Alt for ofte er mennesker med handicap stadig fraværende. Og når de endelig er med, er det typisk i historier om handicap.

Men mennesker med handicap er jo en del af samfundet på lige fod med alle andre. Vi går på arbejde, taler om priser i supermarkedet, planlægger sommerferie og deltager i samfundsdebatten.

Hvis medierne skal afspejle samfundet, så skal hele samfundet også kunne spejle sig i det, der bliver sendt.

Derfor har medierne et ansvar for at vise flere perspektiver. Flere liv. Flere måder at være menneske på.

Hvis Danmark er for lille til store forskelle, så gælder det også handicapområdet. I dag er forskellene alt for store. T...
20/04/2026

Hvis Danmark er for lille til store forskelle, så gælder det også handicapområdet. I dag er forskellene alt for store.

To mennesker med samme behov kan få vidt forskellige afgørelser alene afhængigt af, hvilken kommune de bor i.

Sådan bør det ikke være i et samfund som vores.

Jeg møder familier, der kæmper så hårdt mod systemet, at de går i stykker. Mennesker, der ikke får den hjælp, de har brug for. Og borgere, der mister helt grundlæggende frihed i deres hverdag.

Efter fire år med SVM-regeringen er jeg blevet bedt om at gøre status – og i den forbindelse har jeg for nylig talt med Altinget om de store linjer på handicapområdet.

Min konklusion er, at vi bliver nødt til at tage et grundlæggende opgør med, hvordan området er skruet sammen i dag.

Mit bud er, at vi skal turde flytte nogle opgaver væk fra kommunerne og sikre mere ensartede og fagligt stærke løsninger.

Det kræver politisk mod. Og det kræver, at handicapområdet bliver prioriteret fra første dag.

Til den kommende regering er min opfordring at komme i arbejdstøjet og tage fat på de nødvendige forandringer. Og gøre det med respekt for de mennesker, det handler om.

For det her er ikke bare endnu en politisk dagsorden. Det er menneskers liv.

Tænk hvis ens hjælp ikke afhang af ens postnummer.

Adresse

Høje Tåstrup

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Thorkild Olesen sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Thorkild Olesen:

Genveje

Del