Artilleriregimentet på Sjælsmark Kaserne

Artilleriregimentet på Sjælsmark Kaserne Oprettet i 1842 som 1. Artilleriregiment. Nedlagt som Kongens Artilleriregiment i 2005.

AFDELINGSMÆRKER FOR 1. FELTARTILLERIREGIMENT (1FAR), KRONENS ARTILLERIREGIMENT (KAR), KONGENS ARTILLERIREGIMENT (KAR) OG...
21/09/2022

AFDELINGSMÆRKER FOR 1. FELTARTILLERIREGIMENT (1FAR), KRONENS ARTILLERIREGIMENT (KAR), KONGENS ARTILLERIREGIMENT (KAR) OG DANSKE ARTILLERIREGIMENT (DAR)

1FAR/KAR har haft anlagt to afdelingsmærker i tiden 1949 – 2005, der efterfølgende benævnes som "det store mærke" og "det lille mærke".

"Det store mærke" blev anlagt ved 1. Feltartilleriregiment fra den 28. marts 1949. I løbet af kort tid fremkom der dog nogen kritik af mærkets klodsede udseende.

Kritikken af det "store mærke" blev taget til efterretning – og da der skulle fremstilles nye beholdninger af mærket, var såvel krone som kanon blev noget spinklere.

Det nye afdelingsmærke – "det lille mærke" – blev autoriseret den 27. juni 1951.

Da det store mærke aldrig udgik som mærke, var det faktisk mere eller mindre valgfrit for regimentets personel, om de ville anlægge "det store" eller "lille mærke".

"Det store mærke" blev faktisk udleveret og anlagt af værnepligtsenheder mm. helt op til starten af 60’erne.

I løbet af 60’erne blev det standard, at man udleverede "det lille mærke" til enhederne, så efterfølgende var det kun enkelte personer, der anlagde "det store mærke". Samtidig blev det store mærke dyrt at anskaffe, så der var mange – specielt seniorsergenter med forbindelser – der tjente en god skilling ved at sælge de store mærker.

Da 1. Feltartilleriregiment officielt blev omdøbt til Kronens Artilleriregiment fra 1. november 1961, havde det ikke nogen betydning for så vidt anlæggelse af afdelingsmærker. Og i øvrigt havde regimentet i flere år forinden benævnt sig som Kronens Artilleriregiment.

En epokegørende beslutning var det, da det blev tilladt, at man kunne anvende afdelingsmærket som baretmærke fra 1974. På den baggrund blev "det store mærke" for alvor populært, idet det lille mærke ikke synede af meget på en baret.

"Det store mærke" var fra 1974 som nævnt populært og derfor endog meget eftertragtet - og priserne steg voldsomt på markedet. Derfor blev mærket også produceret på privat basis. Kvaliteten af disse privatfremstillede mærker var svingende, idet mange var deciderede blikmærker i en endog meget ringe kvalitet. Kvalitetsmærker blev dog også produceret; et eksempel herpå er et mærke fra firmaet C. L. Seifert, der introducerede "det store mærke" i en massiv udgave.

Da Kronens Artilleriregiment og Sjællandske Artilleriregiment blev sammenlagt til Kongens Artilleriregiment fra 1. august 1982 – blev det Kronens Artilleriregiments hidtidige afdelingsmærke, der blev det sammenlagte regiments mærke. Derfor blev dette mærke - i vel at mærke den "lille" udgave – udleveret til alt personel ved Kongens Artilleriregiment. Men det var ikke det mærke, som specielt det faste personel ønskede, hvorfor produktionen af privatfremstillede "store mærker" steg eksplosivt.

Da Kongens Artilleriregiment og Dronningens Artilleriregiment blev sammenlagt til Danske Artilleriregiment i 2005, blev det bestemt, at personel ved Danske Artilleriregiment (DAR) skulle anlægge det store KAR-mærke - der herefter var DAR’s mærke. Derfor blev mærket på ny masseproduceret – og nu i en sandblæst udgave.

23/02/2022

TYRENS RØVHUL
Foranlediget af et opslag fra JDR, der omtaler Tyrens Røvhul i Holstebro, erindres også stedet med den samme betegnelse ved Sjælsmark Kaserne.
Det var der at de værnepligtige m. fl. direkte talt fik deres livs “røvtur” i forbindelse med uddannelsen i skyttetjeneste.
Stedet var beliggende lige udenfor bagporten ved betonvejen, der førte videre ud i øvelsesterrænet og til Kettingevej. 😊

ARTILLERI VED DEN DANSKE BRIGADE I TYSKLAND 1947 – 1949Allerede inden at 2. Verdenskrig var afsluttet i 1945, havde man ...
16/05/2021

ARTILLERI VED DEN DANSKE BRIGADE I TYSKLAND 1947 – 1949

Allerede inden at 2. Verdenskrig var afsluttet i 1945, havde man fra dansk side givet tilsagn om, at støtte Storbritannien i forbindelse med besættelsen af Tyskland. Der blev således sat i udsigt, at Danmark kunne bidrage med en division på ca. 10.000 mand.
Da krigen sluttede og løftet skulle indfris, var situationen en noget anden, end hvad man havde forestillet sig i de glade befrielsesdage.
For det første havde Danmark reelt ikke noget forsvar af betydning, idet alt væsentligt militært materiel var blevet konfiskeret af den tyske besættelsesmagt. Derudover skulle specielt hæren også støtte med bevogtningen af de ca. 250.000 hovedsageligt civile tyske flygtninge, der befandt sig i Danmark.
Efter et langt og til tider kompliceret diplomatisk forløb, der blandt andet indbefattede aftaler om lån/køb af britisk materiel, endte det op med, at man fra dansk side opstillede Den Danske Brigade i Tyskland på ca. 4.000 mand i 1947.
Brigadens opgave var som nævnt, at støtte Storbritannien i besættelsen af Tyskland.
Brigaden havde et ansvarsområde ved den hollandske grænse på Aurich-halvøen i Ostfriesland, der er beliggende vest for Bremen og nord for Oldenburg.

Brigaden var formeret i efternævnte elementer:
- Stabselement
- Fodfolkselement bestående af tre bataljoner
- Artillerielement bestående af to feltartilleriafdelinger og en luftværnsafdeling
- Opklaringselement bestående af én opklaringseskadron

Umiddelbart kunne der måske godt se lidt underligt ud, at der indgik relativt meget artilleri i brigaden, der jo primært skulle virke som en besættelsesstyrke. Årsagen hertil var, at man lige efter krigen frygtede et tysk oprør imod besættelsestyrkerne, ligesom at brigaden også under opholdet skulle øves som en operativ enhed.

Artillerielementet blev formeret som IV. Feltartilleriregiment*) den 25. juli 1947. Oberst E. A. Hoffmann blev ansat som chef for feltartilleriregimentet – og som oberstens nærmeste støtter i staben blev kaptajnløjtnant H. H. V. Nielsen adjudant og overofficiant S. H. Aarup skriver.
Regimentets domicil var i Wilhelmshaven, hvortil enheder ankom mv. således:
- 1. august 1947: Forkommando fra 2. Artilleriafdeling ankom.
- 2. august 1947 kl. 08:00: Dannebrog hejses for første gang, hvor 2. Artilleriafdeling samtidig er opstillet til parade.
- 10. og 11. august 1947: De resterende enheder ankommer; herunder 9. og 10. Artilleriafdeling.

Brigaden som helhed var organiseret efter britisk forbillede – og det gjaldt naturligvis også for artilleriet.
Artilleriafdelingerne (AA) var således organiseret med to kanonbatterier. Da der kontinuerligt var opstillet to feltartilleriafdelinger, betød det, at der i brigaden i alt indgik fire feltartilleribatterier.
Luftværnsafdelingen (LA) bestod ligeledes indledningsvis af to batterier, idet luftværnet fra oktober 1948 dog kun bestod af et batteri (BT).
IV. Feltartilleriregiment havde en samlet en styrke på ca. 450 mand, hvilket jo ikke var et højt antal. Det skyldtes primært, at hver AA som nævnt kun bestod af to BT. Dertil kom støttetropper til regimentet, der i alt androg ca. 200 mand.

Feltartilleriet hovedvåben var den britiske 25 pdr. pjece, der på dansk blev benævnt som 88 mm haubits M/45E. I parentes skal det bemærkes, at Den Danske Våbenkommission ikke var imponeret over den britiske pjece, som man fandt både klodset og forældet.
Under hele opholdet deltog brigaden – og herunder naturligvis også artilleriet – i øvelser med udenlandske partnere, hvilket primært var med britiske styrker – men også med norske, hollandske og belgiske styrker. Det var første gang, at danske hærstyrker igennem rigtig, rigtig mange år på den måde havde samarbejdet med udenlandske styrker. I samme forbindelse fik de danske styrker også øvet føring med radioer, hvilket også var noget relativt nyt, idet danske styrker sidst de rigtig havde været på øvelse i 30’erne ofte havde klaret sig med brevduer.


Artilleriadelingerne var typisk stationeret i Tyskland fra ca. tre til seks måneder, hvilket fordelte sig som nedenfor anført:
- Fra august 1947: 2AA, 9AA og 10AA (LA).
- Fra 15. oktober 1947: 4AA, 6AA**) og 14AA (LA).
- Fra 5. april 1948: 5AA, 9AA og 13AA (LA).
- Fra 6. oktober 1948: 7AA, 2AA og 2/10AA(LA).

Fra 1949 blev brigaden reduceret til hvad man vil betegne som en bataljonskampgruppe - og fik betegnelsen Det danske Kommando i Tyskland. Samtidig blev styrken flyttet til Det sydvestlige Holsten, hvor hoveddomicilet var Itzehoe.

Da det nyoprettede Danske Kommando ikke skulle indeholde artilleri forlod IV. Feltartilleriregiments enheder Tyskland i april 1949 således:
- 2. april: 2AA
- 5. april 1949: 2BT/10AA
- 8. april 1949: 7AA.
Regimentsstaben forblev i garnisonen i Wilhelmshaven som afviklingsstab frem til 30. maj 1949, hvor Dannebrog samtidig blev strøget for sidste gang på kasernen.

IV. Feltartilleriregiment blev ophævet med virkning fra den 1. juni 1949.

Det Danske Kommando i Tyskland blev endeligt afviklet i 1958.

*) Det vurderes, at baggrunden for at regimentet blev benævnt IV. Feltartilleriregiment skyldes, at Danmark på dette tidspunkt rådede over tre feltartilleriregimenter, der blev benævnt som henholdsvis 1., 2. og 3. Feltartilleriregiment. Derfor har det været naturligt, at benævne artilleriregimentet i Tyskland som IV. Feltartilleriregiment, idet man så angiveligt har anvendt romertal for at skille det lidt ud fra de øvrige feltartilleriregimenter.
**) Omdøbt til 21AA i 1951

UNDERLAGSFARVER TIL KAR-MÆRKETNedenfor ses en oversigt med de farvede underlag, der blev brugt under KAR-mærket. Fotogr...
24/01/2021

UNDERLAGSFARVER TIL KAR-MÆRKET
Nedenfor ses en oversigt med de farvede underlag, der blev brugt under KAR-mærket.
Fotografiet er af den tavle, der hang på munderingsdepotet på Sjælsmark Kaserne - og viser hvorledes de forskellige underlag blev anvendt kort tid efter, at Kronens Artilleriregiment og Sjællandske Artilleriregiment var blevet sammenlagt til Kongens Artilleriregiment fra 1. august 1982.
Normalt var det jo således, at første enhed havde højrøde underlag, hvilket naturligvis var 1AA. Anden enhed havde hvide underlag - hvilket så tidligere var 2AA o.s.v.
Men ved sammenlægningen blev det besluttet, at de stående afdelinger var de fremmeste afdelinger, hvorfor det blev som følger:
- Første enhed, højrød: 1AA
- Anden enhed, hvid: 5AA
- Tredje enhed, blå: 13LVMA.
Derefter fulgte mobiliseringsafdelingerne:
- Fjerde enhed, gul: 2AA
- o.s.v.
Årsagen til ændringen skyldes nok også, at 5AA meget gerne ville bevare hvide underlag, idet 5AA i deres tid ved SAR havde båret hvide underlag, idet de dengang der var den anden enhed efter 4AA, der i øvrigt var blevet nedlagt i 70'erne.
Som det ses bar staben karmoisinrødt underlag. Dette gjaldt også Stab- og Målopklaringsbatteriet, der dog under inspiration af andre opklaringsenheder ved eksempelvis Gardehusarregimentet bar forsølvede regimentsnærker.
I 1970'erne bar diverse rekrutenheder underlagt Erstatningsdepotet (ERDEP) også karmoisinrøde underlag.

REGIMENTETS FANEFanen til KAR blev overdraget af Hans Majestæt Kong Frederik IX til regimentschefen, oberst S. B. R. Hel...
14/09/2020

REGIMENTETS FANE
Fanen til KAR blev overdraget af Hans Majestæt Kong Frederik IX til regimentschefen, oberst S. B. R. Helsø, på Sct. Barbaradag, den 4. december 1958. Fanen fik senere fanebånd, hvilket skete den 1. juli 1967.
I øvrigt var der i artillerikredse nogen diskussion om det at modtage en fane. Det var således første gang i Danmark, der blev overrakt en fane til en artillerienhed, idet artilleriet ikke før havde haft faner*), ligesom man i artilleriet heller ikke havde aflagt faneed, idet man svor på kanonerne.
Efter sammmenlægningen med Sjællandske Artilleriregiment fik regimentet overrakt en ny af fane af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II den 14. december 1982.
Efter at KAR blev sammenlagt med Dronningens Artilleriregiment under det nye navn Danske Artilleriregiment (DAR) i 2005 blev fanen opbevaret på Varde Kaserne. Nu opbevares KAR gamle fane ved DAR på Oksbøl Kaserne.
*) Artilleriet havde dog haft kvartermærker - og har det fortsat. Men kvartermærker henregnes ikke som faner.

01/11/2019

Så er nået op på 100 “Syntes om” hvilket jo forpligter til at yde en større indsats.
😊🇩🇰😊

På den gamle kaserne - Sjælsmark Kaserne - der jo desværre ikke for nærværende har prædikat af at være en kaserne - er d...
29/10/2019

På den gamle kaserne - Sjælsmark Kaserne - der jo desværre ikke for nærværende har prædikat af at være en kaserne - er der sket nogle ændringer.
Udrejsecentret, der jo nu har kasernen i deres varetægt, har således ladet parkeringspladsen udenfor kasernens hovedport nedlægge, og der er i stedet anlagt en græsplæne.
Selve porten er flyttet lidt længere ind, således den ikke er umiddelbart synlig fra Sjælsmarkvej.
De afviste asylansøgeres parkeringsplads er nu mellem vagtbygningen og AT86.
AT86 har samtidig fået den status, at være en ny slags hovedvagt.
Endelig kan det konstateres, at der er endog er rejst meget nyt hegn, det være sig såvel et nyt perimeterhegn som indre hegn på den gamle kasernes område.

NYBØLBATTERIET– 1. ARTILLERIAFDELINGS 2. BATTERINavnet Nybølbatteriet henviser til det voldsomme slag ved Nybøl den 28. ...
23/10/2019

NYBØLBATTERIET– 1. ARTILLERIAFDELINGS 2. BATTERI

Navnet Nybølbatteriet henviser til det voldsomme slag ved Nybøl den 28. maj 1848, hvor batteriet udmærkede sig i forbindelse at vores hær under treårskrigen – eller 1. Slesvigske Krig - vandt en stor sejr over de tyske forbundstropper.

Batteriet har igennem lang tid været benævnt som 2. Batteri, og kan skrive sin historie tilbage til starten af 1770’erne. Batterierne blev dog i hine tider meget ofte benævnt med navnet på batteriets chef. Under førnævnte slag ved Nybøl blev batteriet benævnt som Batteriet Bruun efter dets chef kaptajn E. Bruun.

I Forbindelse med at 1. Artilleriafdeling blev oprettet i 1880 indgik 2. Batteri i afdelingen sammen med andre hæderkronede gamle linjebatterier - 1. og 3. Batteri i afdelingen. Derudover indgik 13. Forstærkningsbatteri også i afdelingen.

I forbindelse med implementeringen af Lov om Hærens ordning af 30. september 1909 fortsætter 2. Batteri sammen med 1. Batteri i 1. Artilleriafdeling, medens 3. Batteri blev overført til 5. Artilleriafdeling som 1. Batteri.
Ud af 1. Artilleriafdelings 1. og 2. Batteri udskiltes efterfølgende et nyt 3. og 4. Batteri til afdelingen, hvilket var forholdsvis let manøvre, idet alle batterier som hovedregel gik fra at være otte kanoners batterier til fire kanoners batterier.

2. Batteris historie er generelt sammenfaldende med 1. Artilleriafdelings historie. En af de største ændringer ved batteriet fandt dog sted i 1969, hvor batteriet modtog de dengang helt nye selvkørende haubitser af typen M109. M109 har siden dengang været batteriets hovedvåben, og ligesom alle øvrige selvkørende batterier kanoner - blev også 2. Batteris kanonener opgraderet til M109A3 i slutningen af 1980’erne.

I forbindelse med sammenlægningen af Kongens Artilleriregiment og Dronningens Artilleriregiment til Danske Artilleriregiment i 2005, blev 1. Artilleriafdeling forlagt fra Sjælsmark Kaserne til Oksbøllejren*), idet Danske Artilleriregiments stab og regimentets øvrige enheder var disloceret på Varde Kaserne.

Efterfølgende har der været en del reorganiseringer af 1. Artilleriafdeling. I den forbindelse har afdelingen været benævnt 1. Ildstøtteafdeling - og ved nedlæggelsen af Danske Artilleriregiment i 2014 - som 1. Danske Artilleriafdeling. Ved Danske Artilleriregiments genoprettelse i 2019 benævnes afdelingen atter som 1. Artilleriafdeling. I forbindelse med disse reorganiseringer skiftede 2. Batteri status fra at være et kanonbatteri til at være et batteri, der som hovedregel indeholdt alt andet end kanoner. Kanonerne og andet skyts var herefter som hovedregel ved 1. Batteri – eller som det også benævnes – Hærens Fløjbatteri.

Det er nu heldigvis bestemt, at batteriet skal have tilgang af skyts – og atter bliver et skydende batteri, idet batteriet formentlig fra 2020 får tilgang af den nye selvkørende pjece Nexter CAESAR.
Som nævnt benævnes 2. Batteri også som Nybølbatteriet, hvilket egentlig først skete fra slutningen af 1970’erne. Men under alle omstændigheder var det således, at 2. Batteris køretøjer fra slutningen af 1960’erne havde påmalet Nybøl Mølle på en brændende bombe.

Batteriet anlægger som de første ved 1. Artilleriafdeling og det daværende Kronens Artilleriregiment et brystmærke den 12. juni 1978. Batteriets mærke blev således båret på venstre brystlomme på de daværende uniformer M/66 og M/58. Efterfølgende har mærket som hovedregel været båret på samme måde på de nyere uniformer.
Mærkets motiv er en hvid mølle og herunder en brændende bombe, der refererer til henholdsvis Nybøl Mølle og våbenarten Artilleriet. Alt er omgivet af batteriets valgsprog, der på latin lyder ”AD DANNAM VELOCITATEM – FERITE”. Oversæt til dansk lyder det ” Til helvede med V/0 – skyd”, idet V/0 er projektilets begyndelseshastighed. Før Mundingshastighedsmålere blev indført i 1980’erne, skulle V/0 beregnes. Hvilket var et møjsommeligt arbejde og kunne tage nogen tid. Derfor var det primært batteriets skytsbesætningers rationale, at man ikke skulle vente på den slags beregninger, men hellere komme i gang med at skyde.

*) Nu Oksbøl Kaserne

KONGENS ARTILLERIREGIMENT’s SKJOLD Først og fremmest er Kongens Artilleriregiments våbenskjold det pæneste skjold, der n...
23/10/2019

KONGENS ARTILLERIREGIMENT’s SKJOLD
Først og fremmest er Kongens Artilleriregiments våbenskjold det pæneste skjold, der nogensinde har været i den danske hær.
Skjoldet blev indført i 1951, hvor regimentet blev benævnt som 1. Feltartilleriregiment - og efter navneændringen til Kronens Artilleriregiment, blev det naturligvis fortsat anvendt.
Efter sammenlægningen af Kronens Artilleriregiment og Sjællandske Artilleriregiment i 1982 blev skjoldet videreført af Kongens Artilleriregiment.
Beskrivelse:
Skjold delt af karmoisinrød og gylden, hvori et pælestilet sort kanonrør med gyldne ringe hvis bagstykke er belagt med Kong Christian den 5.’s gyldne kronede navnetræk. Om kanonrøret en åben gylden krone med blå og røde sten samt hvide perler.
Skjoldets dele refererer til følgende:
• Farverne karmoisinrød og gylden er de oldenborgske farver. Det karmoisinrøde er også artilleriets farve medens det gyldne er artilleriets knapfarve.
• Kanonen er et artillerisymbol.
• Kong Christian den 5.’s kronede navnetræk henviser til, at artilleriet i Kong Christian den 5.’s regeringstid blev (re-)organiseret.
• Kronen refererer til det prædikat af ”kongeligt artilleri”, da regimentet bl.a. kan føre sine aner tilbage til Det Kongelige Artillerikorps.

Adresse

Sjælsmark Kaserne
Hørsholm
2970

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Artilleriregimentet på Sjælsmark Kaserne sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del

Type