Radikale Venstre i Faxe Kommune

20/03/2026

Og hun knokler og knokler

18/03/2026

Hjemme efter en lang dag på valgkampsvejene, hvor jeg har kørt flere kilometer i min lille benzinbil, end jeg normalt bryder mig om. Og ja, jeg vil jo gerne køre min 10 år gamle bil færdig, før jeg køber en ny, der kører på el. Det er vel egentlig det mest bæredygtige at bruge sine ting op.

Som mange andre startede jeg dagen med at tanke bilen, og prisen og situationen i øjeblikket, fik mig til at genoverveje det med at vente med at udskifte bilen.

For lige nu kan det lyde besnærende at ville “banke benzinpriserne ned” her klokken fem minutter i folketingsvalg, som vi bl.a. har set DF gøre det i Faxe og andre steder.

Men lad os kalde tingene ved deres rette navn:

Det er kortsigtet politik, der gør os mere afhængige af olie, oliestater og ustabile regimer.

Situationen lige nu er alvorlig. Det skal der ikke herske tvivl om.

Usikkerheden omkring Hormuzstrædet og konflikten i Mellemøsten som følge af Trumps tvivlsomme krig i Iran presser energipriserne op. Det kan mærkes meget konkret hos helt almindelige familier, og det risikerer at trække priserne op på dagligvarer, hvis det fortsætter.

Det gør ondt. Og det kræver politisk handling.

Men løsningen er altså bare ikke at gøre det billigere at bruge mere benzin.

For når vi kunstigt sænker benzinprisen øger vi forbruget og holder hånden under et system, der gør os mere afhængige af oliestater, som bruger energi som politisk våben og sender flere penge ud af Europa og i sidste ende også i Putins krigskasse.

Det er ikke ansvarligt.

Den grønne omstilling handler ikke kun om klima. Den handler om frihed. Om sikkerhed. Om at gøre os uafhængige af dem, der bruger energi som våben.

Det pres må vi ikke give efter for. Derfor skal vi gå en anden vej:

👉 Gør det billigere at vælge elbil, som er langt billigere i drift, mindre klimabelastende, men dyr at købe.

👉 Gør den kollektive transport til et reelt alternativ– vi kan ikke udbygge det hele til i morgen, men vi kan meget hurtigt gøre det billigere at bruge.

👉 Hjælp dem, der bliver ramt her og nu uden at binde dem endnu tættere til benzin og diesel. Her kan vi drøfte forskellige løsningsmodeller som fx midlertidig sænkelse af moms på dagligvarer - kom gerne med andre bud.

For ja, vi skal finde løsninger på den korte bane.

Men vi må ikke gøre det på en måde, der forværrer problemet på den lange bane.

For det, vi ser lige nu, er endnu et tydeligt eksempel på, hvor skrøbeligt det system er, vi har bygget op.

Og netop derfor skal vi ændre det - ikke forsvare det.

TV2 ØST Dagbladet / Stevns

17/03/2026

Så skal Line på scenen på torsdag, 19. marts.

🎤 POLITISK DEBATAFTEN I VORDINGBORG
Vil du møde folketingskandidaterne og høre deres bud på nogle af de vigtigste politiske spørgsmål i tiden?

Torsdag den 19. marts kl. 17.00 - 19.00 inviterer DGI Huset Vordingborg til en åben politisk debataften i Arena Storstrømmen, hvor kandidater fra flere partier i Sjællands Storkreds mødes til debat.

• Charlotte Bagge Hansen (Moderaterne)
• Susie Jessen (Danmarksdemokraterne)
• Valdemar Alban (Socialdemokratiet)
• Rune Kristensen (Det Konservative Folkeparti)
• Julie Memborg (Liberal Alliance)
• Malte Larsen (Dansk Folkeparti)
• Claus Bakke (Venstre)
• Bruno Jerup (Enhedslisten)
• Anne Valentina Berthelsen (Socialistisk Folkeparti)
• Line Krogh Lay (Radikale Venstre)
• Allan Lindemark (Alternativet)

Debatten modereres af journalist Phillippa Maigaard fra TV2 ØST, som vil sikre en levende og balanceret debat mellem kandidaterne.

Aftenen giver dig mulighed for at:
• høre kandidaternes holdninger
• blive klogere på aktuelle politiske emner
• stille spørgsmål direkte til panelet

Debatten kommer blandt andet til at handle om:
økonomi og leveomkostninger, velfærd, klima og grøn omstilling, sikkerhed og international politik samt børn og unges trivsel.

📅 Torsdag 19. marts
🕔 Kl. 17.00 – 19.00
🚪 Dørene åbner kl. 16.30
📍 Arena Storstrømmen – DGI Huset Vordingborg

🎟 Gratis adgang – alle er velkomne.

15/03/2026

14/03/2026

I dag var Line i Køge, og der er allerede kommet nogle stemmer i hus 🩷💚🩷

13/03/2026

Stort tillykke til vores lokale folketingskandidat Line Krogh Lay. Udover at være vores folketingskandidat, varetager Line tjansen som kommunalpolitiker i vores nabokommune, Stevns. I den forbindelse er hun lige blevet genvalgt i ny rolle til Internationalt Udvalg i Kommunernes Landsforening (KL). Line har været engageret i politik i mange år og har siddet i kommunalbestyrelsen i over 12 år.

Genvalgt i ny rolle til Internationalt Udvalg i Kommunernes Landsforening (KL)

Nogle gange består min hverdag af flere virkeligheder på én gang.

Den ene er, at jeg arbejder som skolelærer og derfor ikke bare kan tage fri i lange perioder for at føre valgkamp til Folketinget - en anden af mine virkeligheder.

Den tredje er, at jeg er kommunalpolitiker i Stevns Kommune – og sidder i KL’s internationale udvalg samt repræsenterer de danske kommuner i Det Europæiske Regionsudvalg (Committee of the Regions). Kort sagt: Kommunernes stemme ind i EU.

Og det arbejde skal også passes.

Derfor er jeg i disse dage i Aalborg til Kommunalpolitisk Topmøde sammen med gode kolleger fra kommunalbestyrelsen i Stevns og til gruppemøde med kommunalpolitikere fra Radikale Venstre.

Til gruppemødet skulle vi vælge medlemmer til KL’s forskellige udvalg.

Jeg er både stolt, taknemmelig og glad for, at mine partifæller fra Radikale Venstre har genvalgt mig til KL’s internationale udvalg – denne gang som næstformand i udvalget.

Jeg er også glad på Stevns Kommunes og Østssjællands vegne. Som lille kommune har vi faktisk igen en plads i et KL-udvalg.

Næstformandsposten betyder, at Radikale Venstre får en endnu stærkere kommunalpolitisk stemme ind i EU. For mig personligt betyder det, at jeg kan fortsætte arbejdet for provinsen og for sammenhængen mellem land og by – også på europæisk plan. Og naturligvis for klimaet, miljøet, vores drikkevand, uddannelse, forskning og mange andre vigtige dagsordener.

Arbejdet giver et unikt indblik i både EU’s beslutningsprocesser og i de udfordringer og løsninger, kommuner og regioner arbejder med rundt omkring i Europa.

Det ser jeg virkelig frem til at fortsætte.

Heldigvis hænger mine virkeligheder sammen, selvom der er lidt ekstra travlt i øjeblikket.

I morgen er jeg tilbage på Sjælland – og på lørdag kan I møde mig på Køge Torv til kaffe, bolsjer, kage og politiske samtaler. 🩷💚

European Committee of the Regions
Dagbladet / Stevns

11/03/2026

Line i Haslev

Når uddannelser forsvinder, ændrer en by sig

Min ene opstillingskreds til Folketinget er Faxekredsen. Og mens min dag begyndte mod nord i min anden kreds, Køgekredsen på Hvalsø Station i Lejre Kommune, sluttede den i Haslev – med bolsjer og budskaber i anledning af det kommende folketingsvalg.🍬

Haslev er en stolt, gammel uddannelsesby. Flere af mine lærerkolleger er uddannet på Haslev Seminarium. Min far gik på Haslev Gymnasium, og jeg var selv i tvivl, om jeg skulle på Køge eller Haslev Gymnasium. Bus 95 fra Store Heddinge til Haslev kørte nemlig lige forbi mit barndomshjem, mens der var fem kilometer til stationen i Store Heddinge og grisen til Køge. Men jeg valgte alligevel Køge Gymnasium for at følges med nogle af mine klassekammerater, men det krævede mange overvejelser.

Dengang var der både ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser, seminariet og endda et kollegium i Haslev.

Vi tog næsten lige så ofte til Haslev på B&W som til Køge, når der skulle festes lidt i weekenden. Der var gang i den og mange unge mennesker. I en periode kørte der endda en slags natshuttlebus fra Store Heddinge til Haslev i nogle weekender.

I dag er bus 95 og den direkte forbindelse fra Stevns til Haslev væk.

En uddannelsesby er en dynamo for sit opland. Den sikrer, at man kan bo, leve, uddanne sig og arbejde der. Fjerner man uddannelserne, sker der noget – ikke bare med byen, men med hele oplandet.

Og det gjorde man.

Haslev Seminarium, som havde uddannet lærere siden 1905, lukkede i 2010. Med seminariet forsvandt en vigtig del af byens uddannelsesmiljø.

Når man taler med folk i Haslev i dag, fylder det stadig. For når uddannelser forsvinder, mister en by ikke bare arbejdspladser. Den mister også noget af sin historie, sin selvforståelse og noget af sit eksistensgrundlag.

Haslev er i dag en by med omkring 12.600 indbyggere. Men byens rolle som uddannelsescentrum er blevet mindre. Køge er vokset til over 35.000.

Haslev Gymnasium er der heldigvis stadig som en del af Midtsjællands Gymnasium. I dag går der omkring 350–400 elever på gymnasiet i Haslev fordelt på stx og hf. Det er et godt gymnasium med stærke faglige og sociale fællesskaber, men elevtallet er ikke stort. Det gør det skrøbeligt, og derfor er skolen også afhængig af fornuftige aftaler om elevfordeling i regionen for fortsat at kunne tilbyde et bredt udvalg af studieretninger.

Samtidig konkurrerer gymnasiet med større gymnasier i de omkringliggende byer, som også tiltrækker de unge. Det er et dilemma. For selvfølgelig skal unge kunne vælge frit. Men hvis alle uddannelser samler sig i de største byer, så forsvinder mulighederne langsomt fra de mindre og deres oplande.

Efter nogle gode samtaler og uddelingen af flyers ved Meny og stationen gik jeg en tur gennem bymidten.

Det er stadig en smuk by, som emmer af kultur og historie, og heldigvis er der stadig driftige mennesker, der tror på byen og arbejder for at udvikle den.

Men Haslev er ikke den eneste by i Danmark, der har oplevet dette her. I vores iver efter at effektivisere og centralisere har vi glemt at spørge, hvad det gør ved stederne.

For livet i en by hænger tæt sammen med de unge, der kommer til den.

Når uddannelserne forsvinder – eller bliver færre – så siver livet langsomt ud med dem.

Derfor skal vi bør vi forsøge sikre en elevfordeling, der giver de mindre, lokale gymnasier mulighed for at overleve. Og det er en svær øvelse, da de unge ofte søger mod de større uddannelsescentre som fx Næstved, Køge og Roskilde.

Vi skal være varsomme den ensidige centralisering af uddannelser (og aæt mulig andet), der har præget tankegangen i mange år.

Og vi skal turde placere nye uddannelsesmiljøer uden for de største byer for eksempel gennem satellituddannelser, hvor dele af en videregående uddannelse ligger i mindre byer. Det betyder ikke, at jeg ønsker at svække uddannelserne i de store byer, men tænke det sammen.

Det er en svær balance, men uden lokale uddannelser bliver det sværere at få unge til at blive – og endnu sværere at få dem til at vende tilbage.

Radikale Venstre i Faxe Kommune
Radikale Venstre - Stevns
Radikale Venstre, Køge
Radikale Venstre Lejre

04/03/2026

Vandets kredsløb og en gravko 💧🚜

Jeg har de sidste dage skrevet en del om drikkevand og grundvand.
Men vandets kredsløb stopper jo ikke, når vi har drukket det.

Det fortsætter gennem vores fordøjelsessystem, vores byer, vores kloakker og vores renseanlæg, før det igen ender i vandløb, fjorde og hav.

Derfor handler vandpolitik også om spildevand og forsyning.

Da jeg var næstformand i Klar Forsyning indtil for nyligt, var jeg med til at igangsætte arbejdet med det såkaldte fjerde rensetrin på Køge Renseanlæg. Et ekstra rensetrin, der kan fjerne medicinrester, hormonforstyrrende stoffer og andre mikroforureninger, som de traditionelle renseprocesser ikke er designet til at tage.

Den slags stoffer ender ellers i vandmiljøet. I fisk. I bunddyr. I vores fjorde og i havet.

Den teknologi er kun taget i brug få steder, og der er meget læring og viden at hente fra processen i Køge.

Når vi taler om presset på vandmiljøet i Danmark, er det vigtigt at holde proportionerne for øje.

Langt størstedelen af påvirkningen kommer fra landbruget – op mod 90 procent.

Industrien bidrager også med nogle procent af forureningen.

Forsyningsselskabernes andel (vores allesammens spildevand) er kun nogle få procent. Men det gør ikke opgaven mindre vigtig.

For hvis vi ved, at vi kan rense vores spildevand bedre, så bør vi også gøre det. Ikke fordi forsyningen er den største synder, men fordi det er det ansvarlige at gøre, inden vandet sendes tilbage i kredsløbet.

Vand hænger sammen. Fra regnen falder, til vi drikker det, til det igen løber ud i havet.

Derfor giver det mening at arbejde med hele kæden. Beskytte grundvandet. Reducere udledningerne til havet. Og rense vores spildevand så grundigt, som teknologien gør muligt.

Også selv om vores del kun er en lille del af problemet.

Forresten er billedet fra første spadestik til det 4. rensetrin i Køge, hvor jeg forsøgte at styre en gravko, mens daværende borgmester i Køge, Marie Stærke så til, at jeg ikke lavede for mange ulykker og gravede hele terrænet i stykker.

03/03/2026

02/03/2026

IKKE FLERE SPRØJTEGIFTE OVENPÅ VORES DRIKKEVAND 💧

Radikale Venstre har i dag sammen med SF, Enhedslisten og Alternativet foreslået et totalt sprøjteforbud i de områder, hvor vores drikkevand dannes.

Jeg håber, at flere partier vågner op, så vi kan komme i gang.

Forslaget er en nødvendig konsekvens af det faktum, at Danmarks drikkevandsforsyning er baseret på næsten urenset grundvand.

Det kræver, at vi passer særdeles godt på vores grundvand, og indtil videre har vi ikke taget det alvorligt nok.

Danmarks Naturfredningsforening har slået fast, at Stevns ligger helt i top, når det gælder andelen af konventionelt landbrug. Lolland ligger også højt i vores sjællandske storkreds - lige over Stevns og Guldborgsund er også i den kedelige top 10 (se kommentartråd).

Opgørelsen er kun et estimat, fordi vi ikke har en samlet, officiel opgørelse over, hvor meget der konkret sprøjtes i hver kommune. Vildt nok!😳

Det burde vi naturligvis have.

Men vi ved, at 98 % af de konventionelle marker sprøjtes hvert år.

Vi ved, at omkring 44 % af Danmarks samlede areal bliver sprøjtet i et eller andet omfang.

Vi ved, at der er fundet pesticidrester i over halvdelen af de aktive drikkevandsboringer.

Grundvand dannes over årtier. Når det først er forurenet, er det dyrt, langsommeligt og i nogle tilfælde umuligt at genoprette. Derfor er forebyggelse ikke idealisme – det er ansvarlig forvaltning.

Alligevel accepterer vi fortsat sprøjtning i de områder, hvor fremtidens drikkevand dannes.

Det hænger ikke sammen.

En stor del af vores landbrugsareal bruges til at producere dyrefoder. Det betyder, at vi dyrker og sprøjter langt større arealer, end hvad var nødvendigt, hvis produktionen i højere grad gik direkte til fødevarer.

En gradvis omlægning til mere plantebaseret produktion og mindre arealkrævende drift vil reducere presset på både jord og grundvand.

Et sprøjteforbud i drikkevandsområder er ikke et opgør med landbruget.
Det er en prioritering af en fælles ressource, som ingen af os kan undvære.

Hvis vi mener alvorligt, at rent drikkevand er en national styrke, så skal vi også beskytte det konsekvent.