Erhverv - Helsingør Kommune

Erhverv - Helsingør Kommune Følg med i hvad der sker på erhvervsområdet i Helsingør Kommune. Hør om erhvervsnyheder, arrangementer og tilbud til virksomheder og iværksættere.

Interesseret i udviklingen af Helsingør bymidte?Så kom og vær med, når der er stormøde om bedre byliv tirsdag den 20. ma...
12/05/2025

Interesseret i udviklingen af Helsingør bymidte?

Så kom og vær med, når der er stormøde om bedre byliv tirsdag den 20. maj kl. 18-20 i Toldkammeret.

Tilmelding senest på fredag: https://lnkd.in/deiWyDdt

Mikkel Niess og Michael Moos Møller fra BIDdanmark giver status på gademøderne i 3 gader i byen. Lars Hansen fra Foreningen for Bedre Byliv i Helsingør og Piet Petersen fortæller om samarbejdet mellem de to foreninger og endelig vil forretningsudvikler Mette Pedersen fra Erhvervshus Hovedstaden give et overblik over tilbud til erhvervslivet.

Se hele programmet her: https://lnkd.in/d7eWndrH

SKAL DU MED?Du kan stadigvæk nå at tilmelde dig dette spændende møde for erhvervslivet i Helsingør Kommune. I Helsingør ...
28/08/2024

SKAL DU MED?
Du kan stadigvæk nå at tilmelde dig dette spændende møde for erhvervslivet i Helsingør Kommune.

I Helsingør holder vi sommermøde for erhvervslivet den 4. september fra kl. 16-18. Vi disker op med et spændende program og super gode muligheder for at netværke med andre virksomheder. Årets tema er grøn omstilling – og hvordan gør man egentlig det i en travl hverdag?

Vi får besøg af Connie Hedegaard, som fortæller om hendes erfaringer med den grønne dagsorden og om hvilken rolle hun mener, at erhvervslivet har i den grønne omstilling. Vi får også Anders Ziegler Kusk på
scenen – Anders kommer fra Industriens Fond og han vil give sit bud på, hvor mulighederne for udvikling ligger for små og mellemstore virksomheder. Vi får besøg af to lokale erhvervsledere – Louise Gyllich som er CEO i Dana Seals og Frederik Kyed som ejer Kyed Byg – de vil fortælle om, hvordan de arbejder med bæredygtighed i deres virksomheder.

Vi har biolog og podcastvært Alexander Holm som styrmand for hele arrangementet – og Alexander vil også sørge for en livlig debat og god dialog undervejs.

Borgmester Benedikte Kiær vil fortælle ganske kort fortælle om, at vi i år er EU Green Leaf kommune, som den første danske kommune i Danmark - det skal vi fejre.

Det er ganske gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig senest på fredag: https://helsingor.plan2learn.dk/kursusvalg.aspx?id=120853

VIL DU VÆRE MED TIL AT PRÆGE BYLIVET I STJERNEGADE, BJERGEGADE OG HAVNEKVARTERET?Så deltag i kick off-møde tirsdag den 6...
24/01/2024

VIL DU VÆRE MED TIL AT PRÆGE BYLIVET I STJERNEGADE, BJERGEGADE OG HAVNEKVARTERET?

Så deltag i kick off-møde tirsdag den 6. februar kl. 18-20. Her lyder startskuddet til en række gademøder, ledet af BIDdanmark, hvis speciale er at skabe levende bymidter. Alle med interesse for bymidten er velkomne til at være med.

Essensen er at få mange aktører til at arbejde sammen om at skabe sammenhold og liv i bymidten - og bedre omsætning for butikkerne.

Kick off finder sted hos Skydeselskabet, og der er let forplejning. Derfor skal du tilmelde dig, hvis du deltager: https://helsingor.plan2learn.dk/kursusvalg.aspx?id=116946

MANGE TAK FOR ET SPÆNDENDE ERHVERVSMØDECa. 130 lokale erhvervsfolk var i går samlet til kommunens sommererhvervsmøde. Te...
31/08/2023

MANGE TAK FOR ET SPÆNDENDE ERHVERVSMØDE

Ca. 130 lokale erhvervsfolk var i går samlet til kommunens sommererhvervsmøde. Temaet var kunstig intelligens, AI, og mødet bød på oplæg om, hvordan virksomheder kan bruge AI i deres arbejde.

Se det store billedgalleri fra mødet - det var dejligt at se så mange deltagere😊🥰

Foto: Thinkalike

HAR DU HUSKET AT TILMELDE DIG VORES SOMMERERHVERVSMØDE?På onsdag den 30. august holder vi sommermøde for erhvervslivet. ...
25/08/2023

HAR DU HUSKET AT TILMELDE DIG VORES SOMMERERHVERVSMØDE?

På onsdag den 30. august holder vi sommermøde for erhvervslivet. Det sker fra kl. 15-17 i Sundhedshuset på Birkedalsvej 35a i Helsingør - og du kan stadig nå at tilmelde dig. Det er gratis at deltage 👏👍🥳

Til mødet sætter vi fokus på kunstig intelligens sammen med journalist og IT-ekspert Nikolaj Sonne og andre oplægsholdere. Hvordan kommer du i gang med at bruge kunstig intelligens? Hvad skal du være opmærksom på?

Læs mere om mødet og tilmeld dig - senest den 27. august: https://helsingor.plan2learn.dk/kursusvalg.aspx?id=103392

Vi håber at se dig 😊

TAK FOR EN FORRYGENDE NYTÅRSKUR 😊Godt 300 lokale erhvervsdrivende var i går samlet til nytårskur for erhvervslivet på Ku...
17/01/2023

TAK FOR EN FORRYGENDE NYTÅRSKUR 😊

Godt 300 lokale erhvervsdrivende var i går samlet til nytårskur for erhvervslivet på Kulturværftet. Der var champagne, kransekage og mingling, inden borgmester Benedikte Kiær gik på scenen og bød velkommen.

I sin tale takkede borgmesteren det lokale erhvervsliv for stort engagement i bl.a. den grønne omstilling - og hjælpen med at skaffe ukrainske flygtninge i job.

Bagefter blev de lokale gazellevirksomheder - virksomheder, som har mere end fordoblet deres omsætning eller bruttoresultat i de seneste fire år - hyldet med blomster og lykønskninger på scenen.

Og så var det tid til overrækkelse af Den sociale beskæftigelsespris, som hvert år gives til en virksomhed, som tager et særligt socialt ansvar. Prisen blev overrakt af Thomas Horn, formand for Social- og Beskæftigelsesudvalget, og gik til Anders og Carina, som har restaurant på Axeltorv og i Helsingør Golfklub.

BS Christiansen stod for et oplæg om 'Fundamentet for god ledelse og det gode liv', og nytårskuren sluttede med wraps og hyggelig snak mellem de lokale erhvervsfolk.

Mange tak for et forrygende arrangement 😊

Foto: Torben Sørensen/Kalabas

NYTÅRSKUR FOR ERHVERVSLIVETTraditionen tro inviterer vi alle virksomheder i Helsingør Kommune til nytårskur for erhvervs...
04/01/2023

NYTÅRSKUR FOR ERHVERVSLIVET

Traditionen tro inviterer vi alle virksomheder i Helsingør Kommune til nytårskur for erhvervslivet. Her mødes vi for at ønske hinanden godt nytår og ser tilbage på året, der er gået, og frem på året, der kommer.

Vi har sammensat et program, hvor du blandt andet kan møde årets vinder af den sociale beskæftigelsespris, en virksomhed, der har taget et særligt socialt ansvar. Vi hylder 34 lokale gazellevirksomheder, der trods Corona, krig og inflation er lykkedes med at skabe vækst. Endelig vil mentaltræner og jægersoldat B.S Christiansen tale om ”Fundamentet for god ledelse og det gode liv”. Hvad skal der til for, at vi når de mål vi sætter os – også i en krisetid?

Året nytårskur for erhvervslivet afholdes mandag den 16. januar kl. 16-18.30 på Kulturværftet. Alle erhvervsdrivende er inviteret til årets nytårskur – en festlig anledning til at ønske hinanden godt nytår og se frem mod det nye år. Mandag den 16. januar 2023, kl. 16.00-18.30 på Kulturv....

NYSTARTET VIRKSOMHED?Så er denne række af gratis workshops om de juridiske forhold, du skal have styr på, måske noget fo...
21/11/2022

NYSTARTET VIRKSOMHED?
Så er denne række af gratis workshops om de juridiske forhold, du skal have styr på, måske noget for dig. Første gang er torsdag den 24.11 Toldkammeret. Læs mere og tilmeld dig her:

Få et præcist og køligt overblik over alle de juridiske forhold du skal have styr på ved opstart og drift af din egen virksomhed.  Helsingør Kommune & Iværksætterdanmark præsenterer: Virksomhedsjura ved opstart – husk at få styr på det med småt. Workshopforløbet er for iværksættere,...

I går fik butikkerne i Helsingør besøg af Erhvervshus Hovedstadens detaileksperter Tina Wøldicke og Mette Pedersen, blan...
16/11/2022

I går fik butikkerne i Helsingør besøg af Erhvervshus Hovedstadens detaileksperter Tina Wøldicke og Mette Pedersen, blandt andet Helsingør Kaffe & Thehus. De fik en snak om, hvordan butikkerne kan komme godt gennem en svær tid præget af stigende inflation, høje energipriser og lav forbrugertillid, og de nye retningslinjer for prismarkedsføring bliver også vendt. Mange af butikkerne er i fuld sving med at forberede sig til Black Friday og julesalget 🎁 For eksempel så vi, at boliginteriørbutikken Nobostyle har pyntet fint op til jul 🎄 🎅

En af de selvstændige erhvervsdrivende, som hilste på Mette og Tina, var Alice Florisson fra hatteforretningen med dame- og herreekvipering A. Florisson 🤠 Alice var glad for besøget og synes, det er en god ide, at detaileksperterne kommer forbi for at give butikkerne i byen et løft.

Flere af de forretningsdrivende har som et resultat af besøget i dag allerede takket ja til at få et opfølgende sparringmøde om udvikling af deres virksomhed.

I dag besøger Tina og Mette butikkerne i Espergærde Centret.

Skriv til Tina og Mette på [email protected] eller ring på tlf.: 61884606 hvis du også vil have gratis sparring om fx salg, digital markedsføring, prissætning og butiksindretning.

Tak til Kim Backe fra Helsingør Handel og til Ulla Louring-Andersen fra Espergærdecentret for det gode samarbejde om at få budskabet om Erhvervshusets tilbud om hjælp ud til butikkerne. Og selvfølgelig tak til Tina og Mette fra Erhvervshuset - altid en fornøjelse at samarbejde med jer 😊

Hvordan kan du spare på energien i din virksomhed? Hvor kan det bedst betale sig?Det og mange andre spørgsmål kan du bla...
31/10/2022

Hvordan kan du spare på energien i din virksomhed? Hvor kan det bedst betale sig?
Det og mange andre spørgsmål kan du blandt andet få svar på tirsdag den 8. november kl. 8-9.30 i Toldkammeret.

Informationsmødet er gratis, men kræver tilmelding her: https://helsingor.plan2learn.dk/dl.aspx?xmg=22d306d0-fdc7-4291-8edc-8937d2bf9ca1&r=KursusValg.aspx?id=95840

Helsingør Kommune inviterer lokale virksomheder til møde, hvor de kan få gode råd til at komme gennem energikrisen. Store regninger for strøm og varme får virksomheder til at lede efter måder at spare på energien. Men det er ikke helt let at overskue, hvilke besparelser, der virkelig batter,...

MANGE TAK FOR ET GODT ERHVERVSMØDEI går holdt Helsingør Kommune sit årlige sommer-erhvervsmøde. Det foregik på Den inter...
25/08/2022

MANGE TAK FOR ET GODT ERHVERVSMØDE

I går holdt Helsingør Kommune sit årlige sommer-erhvervsmøde. Det foregik på Den internationale Højskole, hvor temaerne var grøn omstilling og rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft. Der var også tid til at pleje netværket - og til at synge en sensommersang.

Tak til alle deltagere for et rigtig godt møde.
Foto: Sandra Odgaard/Thinkalike

SKAL DU MED TIL SOMMERENS STORE ERHVERVSMØDE?Den 24. august sætter vi fokus på nogle af tidens store udfordringer: Klima...
09/08/2022

SKAL DU MED TIL SOMMERENS STORE ERHVERVSMØDE?

Den 24. august sætter vi fokus på nogle af tidens store udfordringer: Klima, energi og arbejdskraft. Det sker på Den internationale Højskole under titlen 'Globale udfordringer - lokale løsninger'.

Du kan bl.a. møde tidligere udenrigsminister og nuværende direktør for Green Power Denmark, Kristian Jensen. Cecilie Beck er moderator.

Skynd dig at tilmelde dig: https://helsingor.plan2learn.dk/KursusValg.aspx?id=92720

Adresse

Helsingør
3000

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Erhverv - Helsingør Kommune sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Erhverv - Helsingør Kommune:

Del