Kloge hjerter

Kloge hjerter Du møder borgerne i deres hverdag og vores engagerede medarbejdere. Vi har lavet et par husregler, som vi gerne vil bede dig om at følge.

Her får du historier og nyheder fra det specialiseret socialområde i Herning Kommune og vores tilbud til børn, unge og voksne med udviklingshandicap og psykiske lidelser. De skal sikre den gode dialog på siden:

• Hold en god tone i dine opslag
• Opslag, der er stødende og diskriminerende, samt opslag, der har kommerciel eller markedsføringsmæssig karakter, vil blive fjernet.
• Siden er ikke en p

olitisk markedsplads, og opslag, der agiterer for politiske kandidater, lister og lignende, vil blive fjernet.
• Opslag, som har til formål blot at provokere, vil blive fjernet. Det samme vil opslag der åbenlyst har til formål at modarbejde formålet med siden, herunder kritisere navngivne medarbejdere eller lignende.
• Gentagne opslag med samme indhold eller om samme emne betragtes som spam og vil blive fjernet
• Opslag, der er nedladende eller truende overfor navngivne personer eller grupper, tolereres ikke og vil blive fjernet.
• Personer, der gemmer sig bag falske/uægte Facebook profiler, vil blive fjernet fra Kloge Hjerters side.

Hvordan skaber vi en arbejdsplads, hvor fællesskab, arbejdsglæde og tryghed går hånd i hånd? 💚Det var det spørgsmål, som...
12/06/2026

Hvordan skaber vi en arbejdsplads, hvor fællesskab, arbejdsglæde og tryghed går hånd i hånd? 💚

Det var det spørgsmål, som var på bordet, da lokalMED og lederne i Handicap og Psykiatri var samlet i slutningen maj til en inspirerende temadag – faciliteret af Lone Justesen fra PUF – med fokus på trivsel, samarbejde og psykologisk tryghed 🌿

Dagen bød på gode dialoger, refleksioner og ikke mindst masser af inspiration på tværs, hvor de lokale MED-udvalg delte erfaringer og idéer med hinanden 🙌

Vi arbejdede blandt andet med:
✨ At styrke fællesskabet
✨ At skabe en kultur, hvor alle tør sige deres mening
✨ At holde fast i arbejdsglæden – også i en kompleks hverdag

Tak til alle for engagement, energi og inspiration – sammen skaber vi gode arbejdspladser 💚

11/06/2026

Drømmer du om at kunne vende det, der har været svært i dit liv til noget gavnligt, der kan hjælpe andre mennesker videre i deres recovery? 🫶

Kom til infomøde om peers-uddannelsen torsdag den 18. juni kl. 13.30 – 15.30⏰

Du finder os i salen på Th. Nielsens Gade 25, 7400 Herning. 📍

👉 Læs mere om uddannelsen:
https://polariscenter.herning.dk/peers/peer-uddannelsen

10/06/2026

Kom med Gitte på 'vaske vaskeklude'-tur på Tre Birke

Hvad gør man, når man har et misbrug, men falder udenfor det almene behandlingstilbud? 🤷 I Bo- og Støttecenter Herning (...
08/06/2026

Hvad gør man, når man har et misbrug, men falder udenfor det almene behandlingstilbud? 🤷

I Bo- og Støttecenter Herning (BSH) samarbejder vi med Rusmiddelcenter Herning (RUS) om det helt særlige tilbud 'Pusterum og Pizza', der fornyeligt har afholdt et opfølgningsmøde med nogle af de tidligere deltagere.

Vi begyndte mødet med et check-in på, hvordan vi alle har det lige nu og her efterfulgt af en runde, hvor alle kunne fortælle, hvad der var sket i deres liv, siden vi så hinanden sidst. For nogens vedkommende var det jo flere år siden - og det tør godt siges, at der er sket en hel del. 😮

Én har givet den gas i træningscenteret, fået kæreste på og står over for en kommende flytning. 💪

En anden har haft det svært pga. depression og har haft det svært med at give slip på alkoholen, men har følt, at de vidste, hvem de kunne ringe til for hjælp. 📞

En tredje arbejder nu fuldtid. 💼

Og en fjerde har lagt sit liv om og holdt sig ædru, så vedkommende var næsten ikke til at genkende. 🫶

Om betydningen af at have deltaget i Pusterum og Pizza fortæller de tidligere deltagere:

- "Det har været hyggeligt og rart at høre andre." (Personen er selv en af dem som har bidraget med en hel del omsorg og humor.)

- "Sjovere at være med anden gang, så vidste man hvem der kommer og det var trygt." (Personen sad og puttede sig under en stor jakke og hat, da de deltog første gang. Men da de startede på kurset for anden gang var personen mere åben og bød ind. Og denne dag kom de storsmilende ind i rummet med åbent kropssprog og plads humor.)

- "Det var interessant at være med. Det var helt ok at fortælle, for det blev taget fint imod af de andre."

- Spændende at høre andre fortælle. Jeg er en åben bog og jeg var bange for at sige for meget. Men jeg fandt ud af at her var der plads til alle. Her kunne vi snakke om alt. Det her forløb tilpasser sig vores behov. F.eks. Synes jeg det er rarest at sidde tæt på døren og ikke kunne se uret, da det kan føles stressende for mig.

Pusterum og Pizza er et gruppeforløb for borgere med en kognitiv funktionsnedsættelse, som ikke får noget ud af det almene behandlingstilbud, og har brug for et forløb, der kan understøtte den pædagogiske indsats, som de støttepersoner (mentor/bostøtte) omkring borgeren er.

Tilbuddet er ikke et behandlingsforløb, men et trygt rum med fokus på fællesskab, viden, refleksion og de små skridt fremad. 👣

Vi afslutter hver gang med at spise pizza sammen, og selvom vi egentlig har sagt: "Det var det for i dag. Velbekomme", så fortsætter snakken jo, imens vi spiser. 🍕💬

Samarbejdet mellem RUS og BSH viser, hvor meget vi kan opnå, når vi bruger hinandens styrker og fagligheder.
Vi er stolte af at kunne skabe et tilbud, der gør en reel forskel for mennesker, der måske ellers faldt udenfor. 💚

--------

For mere information om Pusterum og Pizza samt tilmelding til næste holdstart skriv til Marianne på [email protected] eller Sophie på [email protected].

For at tilmelde sig gruppeforløbet skal man:
- Være Herning-borger
- Være over 18 år
- Have en professionel støtteperson (fx en mentor eller bostøtte)
…og man behøver ikke at have en diagnose eller tidligere kontakt til rusmiddelcentret for at deltage.

03/06/2026

Hvad synes Maria om at være på Tre Birke?

I denne omgang Faglig Fredag lytter vi til Julie (💙faglig koordinator) og Gitte (🧡pædagog) fra Mosaikken, der sammen med...
29/05/2026

I denne omgang Faglig Fredag lytter vi til Julie (💙faglig koordinator) og Gitte (🧡pædagog) fra Mosaikken, der sammen med 8 kolleger har deltaget i Puls' 8-dages kursus i Spektrum Pas over ca. 6 måneder. 🙌

🧡 "Det er altid godt at blive skarpere på arbejdet med mennesker - særligt mennesker med høj kompleksitet og anderledes adfærdsmønstre. Spektrum Pas har givet mig en "Det er derfor jeg er pædagog"-energi, som jeg tager med mig ud i mit arbejde."

💙 "Vi har tilegnet os viden om autisme og de grundlæggende udfordringer et menneske med autisme kan møde igennem et levet liv. Vi har lært om at se bag om adfærden, og er blevet introduceret til forskellige analyseredskaber, metoder og teorier som fx sanseintegration og neuropædagogik."

🧡 "Under uddannelsen har vi i hver gruppe haft én fokusperson, som vi har kunne lave observationer og afprøve analyseteknikker på.

I min gruppe tog vi udgangspunkt i en problemstilling, som vi møder dagligt i vores hus: "Hvordan får vi skabt et socialt fællesrum, hvor der er plads til alle?" 🤷

Vi har et tilbud om fælles aftensmad, hvor en ny borger (vores fokusperson) ønsker at deltage i det sociale under aftensmaden, men er udfordret i det sociale sammenspil. Personen er udfordret på social intelligens og mentalisering og er styret af impulshandlinger. Personen stiller gentagende, og meget nærgående spørgsmål, som de andre, der deltager i måltidet hurtigt bliver fyldte af. Det har medført, at de andre kommer senere til måltidet, vender ryggen til fokuspersonen og skynder sig med at spise op.

Under kurset har vi derfor kigget ind i fokuspersonens rolle i problemstillingen, og hvordan vi som personale kan blive skarpere på at støtte personen, og hvilke tiltag vi kan sætte i gang for at give dem de bedste forudsætninger for at lykkes.

Ved at lave en autismeprofil på vores fokusperson samt en stressprofil og forudsætningsanalyse, fandt vi tiltag, som kan hjælpe vedkommende til at få nogle mestringer ind i det sociale samspil under aftensmaden. Vi finder det muligt at:
· Skabe en kendt struktur for personen omkring måltidet.
· Støtte i, at personen er velreguleret i arousal, så personen får de bedste forudsætninger for måltidet (det kan være bevægelse, musik eller dufte, der vækker/dæmper arousal).

Vi vil starte med tiltag fokuspersonen kender i forvejen som:
· En social story til personen inden måltidet.
· Støttesætninger - Særligt til personens automatiske spørgsmål.
· Visuel støtte - I form af en notesblok, så personen kan se, at vi ser og hører vedkommende, og at vi gerne vil huske, hvad de gerne vil snakke om."

💙 "Kurset har givet mange aha-oplevelser og endnu mere energi til at være nysgerrig på borgerne, samt være undersøgende på, hvad der er på spil. Jeg har hørt teori og fortælling fra praksis, der minder mig om borgere jeg selv samarbejder med. Så flere af mine noter går på ting, som jeg skal hjem og være mere nysgerrig på ift. til specifikke borgere."

Nu er taget kommet på de 6 nye midlertidige boliger på Skovlyset og det har vi i dag markeret i det fineste solskinsvejr...
27/05/2026

Nu er taget kommet på de 6 nye midlertidige boliger på Skovlyset og det har vi i dag markeret i det fineste solskinsvejr med et rejsegilde. ☀️

Vi vil sige stort tak til håndværkerne og alle de involverede i dette helt særlige byggeri for en helt særlig målgruppe. 🫶

Som Anne Marie (Formand for Social og Sundhedsudvalget i Herning Kommune) så klogt sagde i sin tale: "Et byggeri er aldrig bare mursten og beton. Det er rammerne for det liv, der skal leves."

De 6 nye boliger på Skovlyset skal bruges som et midlertidigt botilbud, der kan give kommunens borgere over 18 år med psykiske lidelser et afsæt til at komme godt videre i deres recovery-proces og liv. 🌱

🏗️ Byggeriet omfatter:

✅6 boliger á ca. 41 m² med terrasse/altan

✅Fælles opholdsrum på 52 m²

✅Serviceareal og personalefaciliteter på 134 m²

✅I alt 450 m²

Vi glæder os til fortsat at følge med i og se udvidelsen tage form gennem 2026 😃

27/05/2026

Hovsa, kunne du heller ikke afspille videoen med Gitte og Katja i køkkenet d. 13. maj? 🫣
Vi prøver lige én gang til, for den skal du da ikke snydes for 😉

Hvordan er det at arbejde i køkkenet på Tre Birke? Katja og Gitte har svaret! 🙌😄

20/05/2026

Hvordan bruges dagsplanerne på Tre Birke? Vi spørger Katja og Gitte.

13/05/2026

Hvordan er det at arbejde i køkkenet på Tre Birke? Det har vi spurgt Katja og Gitte om.

Adresse

Torvet 5
Herning
7400

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Kloge hjerter sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Kloge hjerter:

Del