Det skete efter en heftig voldsom diskussion og efterfølgende splittelse i den socialdemokratiske Socialdemokratisk Ungdoms Forbund (SUF). Den moderate del af SUF blev til DSU, mens den mere ekstreme del blev til Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU). Modsat kommunisterne, så ønskede DSU at ændre samfundet til det bedre ved reformer og ikke ved revolution. Lynhurtigt fik DSU opbygget en stor medlems
skare, som op gennem 20’erne og især 30’erne voksede støt. Midt i 30’erne var der næsten 40.000 medlemmer af DSU. I 30’erne kæmpede DSU stærkt mod fascismen, nazismen og kommunismen. En stor del af DSU’s arbejde handlede derfor om at forsvare demokratiet mod de totalitære kræfter til både højre og venstre. Men DSU kæmpede også for bedre vilkår for de unge under den store økonomiske verdenskrise i 30’erne, hvor arbejdsløsheden var enorm. Under Staunings regering blev de første skridt taget på vej mod et velfærdssamfund. Under Anden Verdenskrig arbejde DSU for at undgå, at den tyske besættelse betød en øget nazificering af det danske samfund. Det betød at nazisterne aldrig fik stor opbakning blandt befolkningen. De tidligere DSU-fomænd Hans Hedtoft og H. Hansen blev tvunget til at opgive deres ledende poster, fordi de havde udtalt sig kritisk om nazismen i 1930’erne. Herefter fungerede de som bindeled mellem de politiske partier på Christiansborg og modstandsbevægelsen. Det resulterede blandt andet i evakueringen af de danske jøder til Sverige i oktober 1943. Andre DSU’ere var aktive i de såkaldte ventegrupper, som sikrede en rolig overgang tilbage til demokratiet, da tyskerne kapitulerede 4. Efter krigen kom Danmark, atter under Socialdemokratisk ledelse, for alvor på velstandens vej. Det skete med to tidligere DSU-formænd ved roret, nemlig Hans Hedtoft og H. Opbygningen af velfærdssamfundet gjorde, at forholdene for store dele af befolkningen blev ændret til det bedre. Mange unge fik fra starten af 60’erne flere muligheder for at skabe den tilværelse de selv ønskede, og uddannelse blev en reel mulighed for den bredde befolkning. Det betød også, at DSU måtte udvikle sig for fortsat at tiltrække medlemmer. Det førte til en skærpet profil overfor Socialdemokratiet. I 1960’erne blev også kampen for international solidaritet en absolut mærkesag for DSU. Det gjaldt især kampen mod apartheidregiment i Sydafrika og mod koloniseringen af den tredje verden. Mod årtiets slutning blev også modstanden mod USA’s krig i Vietnam et centralt omdrejningspunkt. Den tidligere DSU-formand Per Hækkerup var socialdemokratisk udenrigsminister i den periode, og ikke altid enig med sine efterfølgere i DSU-stolen! Også når det galt NATO- og EF-politikken kom det til sammenstød mellem DSU og Socialdemokratiet. Krisen i 1970’erne betød et fornyet fokus på ungdomsarbejdsløshed og manglen på lærepladser. Det var hårde økonomiske tider, hvor Anker Jørgensens regering kæmpede for at holde sammen på et usikkert parlamentarisk grundlag. I 1980’erne handlede kampen om at vinde de unges gunst i en tid, hvor yuppierne var forbilleder for en hel generation, samtidig med at flere og flere unge ikke kunne få et arbejde. Derfor var det også en stor forløsning, da Poul Nyrup i 1993 kunne bryde 11 års borgerligt styre og knække arbejdsløshedskurven. Nyrup havde ligesom to andre centrale ministre, Mogens Lykketoft og Svend Auken, en fortid i den socialdemokratiske studenterorganisation Frit Forum, som siden 1970’erne havde været en integreret del af DSU. Op gennem 1990’erne deltog DSU, med først Henrik Sass Larsen og senere Morten Bødskov som formænd, meget aktivt i diskussionen om, hvordan vores velfærdssamfund kunne nytænkes. Efter nederlaget ved valget i 2001 specialiserede DSU sig i nye kampagneformer. Inspireret af blandt andet Obamas valgsejr i 2008 blev DSU spydspids i Socialdemokraternes valgkampsindsats, og stod blandt andet for at organisere indsatsen ”Danmark dør-til-dør”, hvor der blev banket på op imod en halv million danskeres døre. Samtidig har DSU søgt at fastholde fokus på fornyelse af Socialdemokratiet. Efter valgsejren i 2011 er DSU’s opgave nu at atter at være med til at forme fremtidens politik. Der går derfor en lige linje fra stiftelsen i 1920 og til i dag: Vi insisterer på at ville forandre samfundet til det bedre ved reformer og gennem en aktiv indsats, hvor unge befinder sig. Vi håber meget, at du vil være med til at skrive de næste kapitler i DSU’s historie.
