14/12/2025
Tusind tak for deltagelsen i konkurrencen - vinderen er fundet ⭐
3. søndag i advent konkurrence – Politihjemmeværnet 🦺
Denne adventssøndag retter vi spotlyset mod vores politihjemmeværnskompagnier, som igen i år har vist, at de stiller op, når det virkelig gælder.
Det seneste år har budt på støtte til Nordjyllands Politi og Nordjyllands Beredskab ved alt fra cykelløb, eftersøgninger og øvrige kriminalsager til deltagelse i større arrangementer som Aalborg Halvmaraton og Kimbrerfesten, samt ved Øvelse Nordjylland, hvor en stor militær kolonne skulle sikkert gennem landsdelen.
Da Nordjylland i sommer fik fornemt besøg under Kongeparrets sommertogt, var det også frivillige soldater fra politihjemmeværnet, der sørgede for, at alt forløb sikkert og smidigt.
De frivillige politihjemmeværnssoldater træder til når det gælder - "Det kan være i dagtimerne, det kan være om natten, i en weekend, på en helligdag, ja selv juleaften eller nytårsaften", lyder det blandt andet fra Politihjemmeværnet Vendsyssel. Det er derfor også fuld fortjent, at der i år er endnu flere, der har fået øjnene op for hvor vigtig en opgave de løser💪
Vi synes at vores politihjemmeværn fortjener en ekstra tak, men kender du nogen der fortjener en ekstra tak? 🙏
I denne uge udlodder vi en rygsæk i MTS (multi terræn sløring), som vi trækker lod om fredag den 19. december 2025.
For at deltage i konkurrencen skal du blot skrive i kommentarfeltet, hvem du synes fortjener en ekstra tak.
Hvis du vil forøge dine chancer for at vinde udlodder vi også én præmie mere på vores Instagram .