Holbæk Stadsarkiv

Holbæk Stadsarkiv Kontaktoplysninger, kart og anvisninger, kontaktformular, åbningstider, tjenester, stjerner, fotos, videoer og meddelelser fra Holbæk Stadsarkiv, Statsstyret organisation, Nygade 9/13, Holbæk.

Dengang avisen tog parti: Sjællands Tidendes dækning af EF-valgkampen I slutningen af september 1972 var EF-kampagnen gå...
29/05/2026

Dengang avisen tog parti: Sjællands Tidendes dækning af EF-valgkampen

I slutningen af september 1972 var EF-kampagnen gået ind i sin absolutte slutspurt. Såvel tilhængerne som modstanderne af Det Europæiske Fællesmarked forsøgte i de sidste dage inden folkeafstemningen den 2. oktober at overbevise de danskere, som endnu ikke havde besluttet sig, om, at de skulle stemme enten ja eller nej.

På dyrskuepladsen (som lå på de gamle markjorder sydøst for Østre Kirkegård) var modstandernes nej-karavane kørt i stilling. Aviserne var i begyndelsen af 1970’erne endnu tilknyttet et parti, og Sjællands Tidende, der var talerør for partiet Venstre og agiterede for et ja, skrev i billedteksten, at modstanderne ”holdt rådslagning i karavanens midte og havde i øvrigt forskanset sig, som ventede man et indianerangreb”.

Beskrivelsen af ja-sidens kampagne var straks mere positiv. Et par dage senere havde repræsentanter fra Venstres Holbækkreds taget opstilling i Ahlgade. Sjællands Tidende kunne fortælle, at man fra campingvognen ville uddele oplysningsmateriale om Fællesmarkedet samt besvare spørgsmål. Avisen skrev videre: ”EF-karavanens placering er sket efter forud indhentet tilladelse fra politiet. Dette være sagt som et apropos til modstandernes buskaravane, der søgte at mase sig ind på slagteriets område.”

Folkeafstemningen den 2. oktober 1972 resulterede i et klart ja til EF. 63,4 procent stemte ja, mens 36,6 procent stemte nej.

❓Tirsdagsquiz❓I dag bliver en kongelig tirsdagsquiz. Dette billede viser kongefamiliens første besøg i Holbæk i 1900-tal...
26/05/2026

❓Tirsdagsquiz❓

I dag bliver en kongelig tirsdagsquiz. Dette billede viser kongefamiliens første besøg i Holbæk i 1900-tallet. Det er kong Frederik VIII og hans kone, dronning Lovisa, der var fra Sverige, der ses på billedet.

Men hvornår er billedet præcist fra? Hvad er det for en gade, man kan se? Og hvad var anledningen til besøget af kong Frederik VIII og dronning Lovisa i Holbæk?

Svar:

Billedet viser kong Frederik VIII og hans kone, dronning Lovisa fra Sverige, blive kørt gennem Nygade i 1911. Anledningen er indvielsen af det nye Rådhus på Rådhusvej.

🔭Brorfelde Observatorium – En stjernekikkert flyttes til La Palma 🔭Den 26. maj 1979 mødtes repræsentanter fra England, S...
22/05/2026

🔭Brorfelde Observatorium – En stjernekikkert flyttes til La Palma 🔭

Den 26. maj 1979 mødtes repræsentanter fra England, Sverige, Spanien og Danmark på den kanariske ø, La Palma, og underskrev et dokument, der etablerede et astronomisk samarbejde. Aftalen betød bl.a., at en af de store og vigtigste kikkerter ved Brorfelde skulle flyttes hele vejen til La Palma, hvor man gik i gang med at bygge et nyt og stort observatorium.

Kikkerten, der skulle flyttes, var af typen meridiankredsen. Den danske videnskabsmand Ole Rømer havde allerede i begyndelsen af 1700-tallet udviklet de grundlæggende teknikker og ideer bag kikkerttypen. Det var lidt en dansk specialkikkert til at studere stjernerne på nattehimlen, som tidligere var til stor nytte for navigation på havet.

Brorfelde, der fungerede som observatorium for Københavns Universitet i perioden 1953-1996, havde en stor og moderne kikkert af typen meridiankredsen, der var blevet konstrueret af den lokale værkstedsleder Poul Bechmann. Ved Brorfelde blev kikkerten brugt til præcise målinger af stjernernes position på nattehimlen, som astrofysikere anvendte i deres forskning af stjernernes bevægelse i himmelrummet.

Imidlertid var Brorfelde ikke det bedste sted for sådanne observationer. Der var gennemsnitligt kun 50 nætter om året, hvor forholdene var gode nok til at lave de nødvendige observationer. Ved det nye observatorium på La Palma var der 250-300 gode nætter om året. Der var altså langt bedre forhold, og derfor skulle kikkert flyttes fra Brorfelde til La Palma.

Brorfelde blev købt af Holbæk Kommune i 2012 og fungerer i dag som et formidlingscenter med fokus på astronomi og naturvidenskaberne.

På billedet ses Karl Augustesen, der var observatør, teknisk tegner og fotograf i Brorfelde, fremvise kikkerten meridiankredsen. Foto: Jernløse Lokalarkiv, Peter Andersen.

❓Tirsdagsquiz❓I denne uges tirsdagsquiz har vi bevæget os uden for Holbæk by og gjort stop ved et af de mange mejerier, ...
19/05/2026

❓Tirsdagsquiz❓

I denne uges tirsdagsquiz har vi bevæget os uden for Holbæk by og gjort stop ved et af de mange mejerier, der endnu fandtes i lokalområdet på denne tid. Hvor er vi henne og hvornår?

SVAR

Vi befinder os, som mange af jer vidste, ved Gislinge Mejeri, og året er 1972. To år tidligere var mejeriet blevet en del af Mejeriselskabet Viking, som var en sammenslutning af Odsherred Mejerikreds og Askov Mejerikreds. Fusionsbølgen i mejeribranchen var begyndt, men foreløbig gik det godt på Gislinge Mejeri. Når man havde gennemført en planlagt udvidelse, ville medarbejderstaben inklusive chaufførerne være på 40. Udover mælk og fløde blev der på mejeriet blandt andet også produceret Danablu og kakaomælk.

👩‍⚕️ Holbæk Sygeplejeskole 1960-1998 👨‍⚕️I dag dykker vi ned i historien om Holbæk Sygeplejeskole, som var en af byens m...
15/05/2026

👩‍⚕️ Holbæk Sygeplejeskole 1960-1998 👨‍⚕️

I dag dykker vi ned i historien om Holbæk Sygeplejeskole, som var en af byens markante uddannelsesinstitutioner i anden halvdel af det 20. århundrede. Skolens udvikling fortæller samtidig historien om den danske velfærdsstats opbygning.

Efter 2. verdenskrig tog lægevidenskaben nogle enorme kvantespring. Det skabte et akut behov for bedre uddannet sundhedspersonale. ”Vi er nødt til at følge med, når lægevidenskaben udvikler sig så voldsomt, som det sker,” udtalte sygeplejeskolens første forstander, Gunhild Larsen, meget rammende i forbindelse med indvielsen.

Indtil da havde uddannelsen været rent praktisk orienteret. Holbæk Amt oprettede i 1948 en forskole ved Centralsygehuset, men da der i 1957 kom nye retningslinjer med krav om mere teoretisk undervisning, måtte der tænkes stort. Amtets løsning blev at opføre en helt ny og moderne sygeplejeskole til gavn for hele amtet.

Det første spadestik blev taget den 5. december 1958 syd for jernbanen ved Gl. Ringstedvej. Det ambitiøse byggeri stod færdigt på under 16 måneder til en pris af 2,2 millioner kroner. Finansieringen og den efterfølgende drift blev løftet i et tæt fællesskab mellem Holbæk Amt og købstæderne Kalundborg, Nykøbing og Holbæk.

Den 21. april 1960 kunne amtmand H. de Jonquières indvie skolen, hvilket blev hans sidste officielle hverv i amtet. En repræsentant fra Sundhedsstyrelsen var fuld af beundring; hun kaldte skolen for landets mest velindrettede og udråbte Holbæk Amt til et nationalt foregangsamt. På det tidspunkt rådede kun fire ud af landets 34 sygeplejeskoler over deres egen bygning.

Det moderne kompleks havde plads til 60 årlige elever, og som noget helt særligt fik hver studerende sit eget private værelse. Under forstanderinde Gunhild Larsens ledelse bød rammerne på en treårig uddannelse, som inkluderede 31½ måneds praktik på amtets sygehuse.

I begyndelsen var faget forbeholdt kvinder, men i slutningen af 1960’erne begyndte mændene også at søge ind på skolen i Holbæk. I takt med denne faglige professionalisering – og sandsynligvis også fordi mændene gjorde deres indtog – fik lønniveauet et mærkbart løft.

Gennem de næste årtier konsoliderede skolen sin position som et stærkt, lokalt uddannelsesmiljø, der år efter år sendte nye generationer af veluddannede sygeplejersker ud på regionens sygehuse. Men de stabile rammer stod ikke til at vare ved.

I 1990’erne ramte en centraliseringsbølge landet. Det betød, at det daværende Vestsjællands Amt valgte at samle sygeplejeskolerne i Slagelse. ”Vi er de sidste sygeplejersker fra Holbæk,” stod der på de t-shirts, som holdet fra årgang 1994 bar, da de dimitterede i foråret 1998 som skolens uigenkaldeligt sidste hold.

Historien sluttede dog ikke endegyldigt her. Efter tyve års fravær genopstod sygeplejeuddannelsen i Holbæk i 2018. Det skete ganske vist ikke i de oprindelige bygninger, men i historiske rammer på den gamle kaserne under Professionshøjskolen Absalon.

❓Tirsdagsquiz❓  Det var en kold vinter i Holbæk, som det tydeligvis ses på billedet. Men spørgsmålet er hvilken vinter, ...
12/05/2026

❓Tirsdagsquiz❓

Det var en kold vinter i Holbæk, som det tydeligvis ses på billedet. Men spørgsmålet er hvilken vinter, der er tale om. Med andre ord: Hvornår er billedet taget?

Svar:

Denne gang var det en svær quiz. Der har været en del vintre med is i havnen og på fjorden. Billedet er fra den 21. januar 1972. Cirka midtvejs i januar 1972 tog temperaturen et ordentligt dyk, og der kom mere og mere is i havnen i Holbæk. Skibet "Rønnen" var Holbæk Havns nye isbryder, og billedet viser isbryderens første prøvetur, der sikrede den sejltilladelse frem til 1. april.

Foto: Steen Rasmussen, Holbæk Stadsarkiv.

⌛Asmussen & Weber – en tømrervirksomhed med store ambitioner ⌛I 1867 grundlagdes en tømrervirksomhed, der senere hen sku...
10/05/2026

⌛Asmussen & Weber – en tømrervirksomhed med store ambitioner ⌛

I 1867 grundlagdes en tømrervirksomhed, der senere hen skulle blive kendt som Asmussen & Weber og blive en af Holbæks mest betydningsfulde virksomheder. Den var bl.a. med til at bygge det gamle rådhus fra 1911. Efter besættelsen oplevede virksomheden også stor succes med at drive virksomhed i Grønland, der var i gang med en omfattende modernisering, der krævede en masse nybyggeri.

Virksomhedens førstemand i mange år hed Ludvig Vilhelm Asmussen. Han blev født i 1863 i Lundby Sogn, men faderen døde allerede, da lille Ludvig var ét år gammel. Derefter flyttede moderen den lille familie til Holbæk, hvor farfaderen drev et gartneri i Smedelund. Moderen døde imidlertid allerede, da L.V. Asmussen var 10 år gammel. Bedsteforældrene var også borte, men købmand Chr. Hansen tog sig af ham.

L.V. Asmussen uddannede sig til tømrer, arbejdede nogle år i København, hvor han bl.a. arbejdede på Det Kongelige Teater og Christiansborg. Som mange andre håndværkere i perioden tog også L.V. Asmussen på valsen. Det blev til hele fem år i bl.a. Tyskland og Schweiz.

Han flyttede tilbage til Danmark i slutningen af 1880’erne, hvor han mødte sin kone, og i 1892 overtog han en tømrervirksomhed, som han navngav "V. Asmussen". Nogle år senere udvidede han tømrervirksomheden med et maskinsnedkeri.

Under L.V. Asmussens ledelse var virksomheden med til bl.a. at bygge førnævnte rådhus, men også kasernebygningerne, en mængde herregårdsbygninger og Amtssygehuset. Men det blev ikke kun ved Holbæk. Virksomheden udførte også arbejde på Sindssygehospitalet i Nykøbing og på Horserødlejren.

Oveni i alt dette arbejde var L.V. Asmussen også en meget virksom mand i det lokale liv i Holbæk. Han sad bl.a. i byrådet for partiet Højre/Det Konservative Folkeparti 1903-09 og 1921-25. Han var også formand for Håndværkerforeningen og sad i Ligningskommissionen 1902-05. Derudover var også han aktiv i en række lokale foreninger og organisationer som Svendeprøvekommissionen og Bygningskommissionen. Han besad samtidig et stort lune og havde ofte en vittighed parat, når han mødte kritik. Holbæk mistede således en af sine mest betydende mænd, da han døde som 72-årig den 9. maj 1935.

Selvom L.V Asmussen var en virksom mand, så kunne han ikke overkomme alt alene. I 1917-23 blev tømrermester Johannes Weber kompagnon, og efter 1923 stod Weber for hele virksomhedens førelse under navnet "Asmussen & Weber".

I midten af 1920’erne beskæftigede virksomheden ca. 119 personer (og 226 heste). Det var således en stor virksomhed, som Weber var direktør for. Virksomheden udførte arbejder i ikke kun Holbæk, men også i andre dele af landet, og det havde også kontor i København.

Efter 2. Verdenskrig var der både i Danmark og Grønland en fælles forståelse for, at Grønland skulle moderniseres, og det krævede store investeringer og nybyggeri. I 1946 fik Asmussen & Weber således en stor kontrakt på levering af bl.a. barakker, der skulle bruges til grønlandske vejrstationer og radiostationer. Der var tale om et meget betydeligt arbejde, som varede henover flere år. Om sommeren havde virksomheden i nogle år op mod 1000 mand i Grønland.

Johannes Weber var en fremadskuende forretningsmand. Han så mulighederne i Grønland. Han havde også øje for vigtigheden af, at erhvervslivet arbejder sammen om fælles interesser. I august 1932 tog han initiativ til dannelsen af Holbæk Erhvervsråd. Det var det første af sin slags i en dansk provinsby, og kun 10 år senere havde 25 andre provinsbyer oprettede lignende erhvervsråd efter inspiration i Holbæk.

Johannes Weber døde den 22. december 1966, 75 år gammel. Ligesom Asmussen havde Weber også været særdeles aktiv i Holbæks lokalliv i diverse foreninger.

Desværre begyndte virksomheden at komme i store problemer de efterfølgende år. I 1976 kom det så vidt, at virksomheden måtte lukke midlertidigt, da den manglede likviditet. I 1979 blev virksomhedens hovedkvarter på hjørnet af Vestergade og Lindevej revet ned.

Virksomheden døde ikke helt, men lever i dag videre som HM gruppen efter flere ejerskifte.

⌛En berigende erindringsaften med gamle BZ’ere og græsrodsaktivister ⌛I går aftes havde vi besøg af den lokale holbækker...
08/05/2026

⌛En berigende erindringsaften med gamle BZ’ere og græsrodsaktivister ⌛

I går aftes havde vi besøg af den lokale holbækker Henrik Mosbæk, der fortalte om sin ungdomstid i Holbæk i 1970’erne og 1980’erne. Det blev en rejse tilbage til dengang, hvor socialismen greb ungdommen og inspirerede flere af dem til at flytte i kollektiver, besætte huse og skabe en ny ungdomskultur.

Henrik Mosbæk lagde for med både gode fortællinger og en sang, hvorefter ordet blev givet frit, så andre også kunne fortælle, hvordan de oplevede Holbæk i 1970’erne og 1980’erne.

Vi på Stadsarkivet blev også meget klogere – derfor en stor tak til alle, der kom!

❓Tirsdagsquiz❓  Det er blevet quiztid, og denne gang er vi taget omkring 100 år tilbage i tiden. Men hvor er vi henne?  ...
05/05/2026

❓Tirsdagsquiz❓

Det er blevet quiztid, og denne gang er vi taget omkring 100 år tilbage i tiden. Men hvor er vi henne?

SVAR

Der er trods alt sket lidt i Holbæk i løbet af mere end 100 år, så derfor kan være lidt svært at genkende. Men de fleste af jer ramte plet med, at vi befinder os i Labæk!

Vi har været en tur i Labæk og tage et billede samme sted. Kirken er i dag godt gemt væk, men man kan lige netop se spidsen af kirketårnet.

Holbæk for 50 år siden⌛📷📰 Maj 1976”1. maj-demonstrationer er blevet en tradition, men vi har det jo godt, så er der stad...
01/05/2026

Holbæk for 50 år siden⌛📷📰 Maj 1976

”1. maj-demonstrationer er blevet en tradition, men vi har det jo godt, så er der stadig noget at demonstrere for?”

På trods af den generelle økonomiske krise i Danmark i kølvandet på oliekrisen i 1973, kunne Sjællands Tidende i maj 1976 fortælle, at salget af forbrugsgoder som køkkenelementer, tv-apparater og campingvogne faktisk gik strygende. ”Man kan godt undre sig over, hvor folk får penge fra. Vort salg er mellem 10 og 20 procent større end sidste år!”, lød den begejstrede melding fra direktøren for Dansk Isenkræmmerforening.

Så hvad var der egentlig at demonstrere for her i maj 1976? Ifølge DKP Holbæks Poul Hyttel, som stillede det retoriske spørgsmål til 1. maj-arrangementet i Holbæk, og flere af de andre talere, var der masser af problemer at tage fat på. Ligeløn mellem kønnene og løn til elever på EFG-uddannelser var aktuelle emner, ligesom nationale temaer som Christiania og RUC var værd at kæmpe for.

Især RUC – Roskilde Universitetscenter – som var blevet oprettet i 1972, stod højt på den nationale dagsorden i maj 1976. Marxismen var i de første år af 1970’erne populær blandt undervisere og studerende. I maj 1976 stemte Folketinget om at lukke det – i de borgerlige partiers øjne – ræverøde og kaotiske uddannelsescenter, men det blev reddet på målstregen af en enkelt konservativ stemme!

Udover RUC var atomkraft øverst på nyhedsdagsordenen. I maj 1976 fremlagde handelsminister Erling Jensen en energipolitisk redegørelse, der foreslog indførelse af atomkraftværker for at gøre Danmark uafhængig af olie fra Mellemøsten. Frem til 1999 skulle der ifølge redegørelsen bygges seks atomkraftværker, hvorefter hele Danmarks elforsyning ville være baseret på atomkraft. Den efterfølgende politiske modstand og en atomulykke på Tremileøen i 1979 lagde dog atomkraft i Danmark i graven.

I Holbæk var det største samtaleemne i maj 1976 dog hverken atomkraftværker eller revolution på RUC – men de lokale fodboldhelte! Holbæk B&I var kommet godt fra land i forårssæsonen i 1. division, og for andet år i træk havde de spillet sig i landspokalfinalen i Københavns Idrætspark. Hele byen dirrede af spænding! Men ak, for andet år i træk måtte de se sig slået af et jysk hold, denne gang Esbjerg.

For de unge holbækkere blev tristessen over nederlaget dog hurtigt afløst af glæde over at have overstået sidste skoledag for afgangsklasser og gymnasier. Forude ventede eksamenerne og herefter et nyt kapitel i livet.

Sjællands Tidendes fotograf Steen Rasmussen dokumenterede de lokale begivenheder i maj 1976. Klik dig igennem billederne og læs historierne i tilknytning hertil.

Adresse

Nygade 9/13
Holbæk
4300

Hvad er åbningstiderne?

Tirsdag 10:00 - 14:00
Torsdag 13:00 - 18:00

Telefon

+4572367090

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Holbæk Stadsarkiv sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Holbæk Stadsarkiv:

Del