18/11/2025
Alt er ikke rosenrødt i Holbæk Kommune🥀
-Stem Dansk Folkeparti i dag!💛
Selvom vi har en borgmester, der er synlig udadtil og repræsenterer kommunen på en flot og imødekommende måde, oplever vi stadig store udfordringer i Holbæk Kommune🫣
Efter otte år med socialdemokratisk ledelse og fire år med absolut flertal står vi stadig ikke med den socialdemokratisk drømmekommune, som mange havde håbet på 🌱
Der er fortsat markante udfordringer — især på centrale velfærdsområder!
I en analyse fra Mandag Morgen placeres kommunen som nr. 91 ud af 94 kommuner målt på velfærd og hvor det er bedst at leve og bo🏡
Erhvervsvenligheden ligger ifølge DI omkring en 70.-plads⤵️
Det er tal, der kalder på handling, udvikling og en ny kurs på ret så centrale områder🤝
Holbæk kommune har et stort potentiale, især når det kommer til civilsamfundet og lokalområderne, men det kræver politisk fokus, mod og tydelige prioriteringer for at nå dertil💪🏻
Det er Dansk Folkeparti garanten for.
Derfor vil Dansk Folkeparti i Holbæk Kommune vil kæmpe for:
📌 Stop for uønskede VE-projekter
Borgerne skal ikke tromles, når gigantiske energianlæg placeres tæt på boliger, natur og lokalsamfund.
Vognserup, Sandby, Bukkerup og Mørkøv har allerede mærket konsekvenserne – spørgsmålet er, hvornår de næste projekter rammer dit nærområde.
Dansk Folkeparti er garant for en stemme imod dette!
📌 Ordentlig ældreomsorg
Ingen skal ældes med stopur, nedskæringer forklædt som “effektivisering” eller ensomhed i stedet for omsorg. Fagligheden skal atter igen i spil.
Vores ældre skal respekteres – de har bygget vort land!
📌 Børn skal hjælpes tidligt – ikke tabes
Det specialiserede børneområde fungerer ikke, og alt for mange familier må kæmpe alene. Mange ender med at bruge unødvendige kræfter i Ankestyrelsen for at få ret.
Holbæk skal ikke være kendt som kommunen, hvor børn falder mellem to stole. Systemet skal støtte familierne, og se hele familien.
📌 Holbæk Kommune er mere end Holbæk
Kommunen består ikke kun af Holbæk by – vores landsbyer og mindre bysamfund er hjertet i lokalområdet.
Tølløse, St. Merløse , Mørkøv, Svinninge og alle de andre byer fortjener samme opmærksomhed og langvarige investeringer.
Der skal dertil også arbejdes på byforskønnelser flere steder, f.eks. ved vores stationsbyers stationer.
Uanset hvor du bor, skal kommunen fungere – med gode skoler, veje, kulturtilbud og institutioner. Alle områder tæller, og alle skal have en bid af den voksende kommune!
📌 Folkeskolen skal levere dannede og uddannede unge mennesker!
Trods investeringer falder niveauet, og flere elever mister troen på sig selv. “Frihedsforsøg” og andre tiltag har i bund og grund ikke virket.
Dertil har inklusionen har fejlet, og bør rulles tilbage, for alle børns skyld.
Der skal også gives reel selvbestemmelse til skolerne, samtidig med sund disciplin, faglighed og tydelige rammer, som skal gælde på tværs af alle kommunens folkeskoler.
📌 Social hjælp til dem, der virkelig trænger
Syge, udsatte, veteraner og sårbare skal ikke bruges som politisk valgflæsk, hvor socialisterne prøver at fremstå som frelseren.
Socialområdet skal tage hånd om kommunens svageste – det skal prioriteres først og fremmest.
📌 Tryghed i bymidten – dag og nat
Stationsområdet står stadig som et symbol på uindfriede løfter.
Til trods for vilde valgløfter i 2021 fremstår området stadig en æstetisk skamstøtte og utrygt. Nattog-rejsende kender følelsen af hurtigt at skulle igennem de 70’er-brune klinkede gange.
Stationen er det første, man møder i Holbæk – derfor skal området nytænkes, og indvandre-grupperingerne skal have sparket!
📌 Infrastrukturen skal kunne følge med
Holbæk vokser – med flere borgere og nye (tvivlsomme arkitektoniske) bydele, men infrastrukturen halter bagefter.
Trafik, veje, kollektiv transport og parkeringspladser presses hårdt. Der er konstant kø i myldretiden, og mange kører forgæves rundt for at finde en parkeringsplads, der ikke er til el-biler.
Samtidig mangler vi basale velfærdstilbud som plejehjem, ældreboliger og skoler, der kan følge med urbaniseringen.
Byen skal udvikles med ordentlig planlægning, så vækst og tryghed går hånd i hånd.
📌 Styrkelse af erhvervsvenligheden
Holbæk skal være en attraktiv kommune at drive virksomhed i, men erhvervslivet oplever i dag lange sagsbehandlingstider, tunge processer og for meget bureaukrati.
Derfor ligger Holbæk kommune i den tunge ende over erhvervslivet egen bedømmelse.
Vi skal gøre det nemmere at skabe arbejdspladser og vækst, uden at gå på kompromis med hensynet til naboerne og lokalsamfund.
Det kan lade sig gøre - det er faktisk bare at gøre det totalt modsatte af hvad man gør i dag!
Vi håber på din stemme i dag!
Sæt dit ❌ på Liste O 💛
Det er dit valg - men det er Holbæks fremtid!