24/04/2026
Kommende aktiviteter i Hvidovre Lokalforening Type 2 diabetes
Gå-gruppe - forårsture
Som en del af vores aktiviteter inviterer vi til en gå-gruppe med i løbet af foråret.
Her får du mulighed for at kombinere motion med hyggeligt samvær og gode snakke undervejs.
Turene vil være i et roligt tempo, hvor alle kan være med.
Datoer: Den 27. april og den 4. maj.
Tid: Kl. 14.00.
Mødested: Sundhedscentret ud mod Hvidovrevej 272.
---------------------
Gåtur på Danmarks Diabetesdag
I anledning af Danmarks Diabetesdag inviterer vi til en fælles gåtur på Hjertestien.
Kom og vær med til en hyggelig tur, hvor vi sætter fokus på fællesskab, bevægelse og livet med diabetes.
Turen er for alle – og vi går i et tempo, hvor alle kan være med.
Dato: Den 26. april.
Tid: Kl. 11.00.
Mødested: Sundhedscentret ud mod Hvidovrevej
Tag gerne en ven eller pårørende med – jo flere, jo bedre!
---------------------
Diabetes Café med Siff Holst den 7. maj - Stabilt blodsukker set fra mange vinkler
Dato: Den 7. maj.
Tid: Kl. 16.00 - 18.00.
Sted: Sundhedscentret, Hvidovrevej 272.
Opdag, hvordan selv små ændringer kan gøre en stor forskel.
Kom og vær med, når Hvidovres nystartede lokalforening inviterer til et inspirerende og interaktivt foredrag med fokus på mindre kamp og mere glæde i hverdagen.
- Kan 30 sekunders bevægelse virkelig gøre en forskel?
- Hvad har vores hverdagstanker egentlig med blodsukkeret at gøre?
- Hvor meget lettere bliver livet med stabilt blodsukker?
Vi ser på stabilt blodsukker fra flere vinkler – mad, bevægelse, selvvalgt mikrostress, søvn og enkle hverdagsvalg. Du får indsigt i, hvordan selv små justeringer kan skabe mærkbare forandringer i din energi, trivsel og dit overskud i hverdagen.
Undervejs bliver der små refleksioner og enkle øvelser, så du kan mærke på egen krop, hvad der virker for dig.
Du går hjem med ny viden, inspiration og lyst til at tage fat dér, hvor det vil rykke mest for dig.
——————————
Diabetes Café - nyt tilbud med foredrag
Vi er glade for at præsentere et nyt tilbud til lokalforeningens medlemmer: Diabetes Café.
Første gang bliver lidt anderledes, da vi starter med et spændende foredrag, som giver inspiration og ny viden
(se ovenfor).
Herefter vil caféen fremover danne ramme om hyggelige og uformelle møder, hvor vi kan dele erfaringer og støtte hinanden.
Fra tid til anden vil der også være oplæg om relevante emner.
Datoer: Den 7. maj, den 17. september og den 12. november.
Tid: Kl. 16.00 - 18.00.
Sted: SundhedsCentret, Hvidovrevej 272.
Tilbuddet er for alle medlemmer – både dig med diabetes og pårørende.
Vi håber, du har lyst til at være med fra starten!