16/11/2025
HVAD HANDLER EN NY SKOLESTRUKTUR OM?
Skolestrukturdebatten handler først og fremmest om to ting:
1) at finde finansiering til det indholdsmæssige løft, som eleverne og lærerne fortjener. Vi skal have råd til flere tolærerordninger, mere efteruddannelse og bedre læringsmatrialer
2) at give mulighed for at klassestørrelserne bliver bedre og mere ballancerede.
Desværre er der nu igen byrådskandidater fra stort set alle andre partier end Radikale Venstre, der sidder på hænderne og ikke vil se virkeligheden i øjnene, selvom vi for et år siden var enige om, at der skal handles nu. Nogle af dem bilder vælgerne ind, at det her kun handler om landsbyskoler. Og de vildleder vælgerne med fantasterier om, hvad bosætningsstrategien kan opnå.
Det her handler ligeså meget om Frederikssund og Slangerup, som om Hornsherred. Vi har ca. 1500 færre elever end da skolestrukturen blev skabt, og prognoserne siger, at vi kun genvinder ca. 200 elever med bosætning i 2040. Det skyldes, at den generelle demografiske udvikling går den modsatte vej i stor hast. Bosætning kan kun genvinde en mindre del af eleverne.
Det første problem med at finde resourcene til et markant løft af folkeskolen ligger ligefor. Vi har i dag en af de dyreste folkeskoler i landet. Så der er sådan set penge nok, men hverken når det gælder trivsel eller faglige resultater, får vi de resultater, der kan retfærdiggøre pengene.
Det skyldes, at en alt for stor andel af skolepengene bruges på at drifte for mange bygninger og en alt for lille andel går til fagligt indhold som tolærerordninger, efteruddannelse og gode skolematrialer. Vi kan frigøre et tocifret millionbeløb hvert eneste år, hvis vi indfører en skolestruktur, der passer til elevgrundlaget. De penge vil vi i Frederikssund Radikale Venstre investere i indhold i skolen.
Det andet problem hænger også sammen med de mange matrikler. Eleverne er spredt så “tyndt” og skævt ud på matrikler, at vi ikke kan danne fornuftige klassestørrelser. Næsten 60% af vores klasser er enten for små eller for store. Og kun godt 40% er mellem 18-22 elever.
Et tillægsproblem er resourcetildelingsmodellen, som bliver ekstra problematisk på grund af de skæve klassestørrelser. Den tildeler 70% af resourcerne pr. klasse. Når en klasse med 27 elever kun får en smule flere resourcer end en klasse med 8 elever, så har den store klasse slet ikke mulighed for de tolærerordninger, som de har brug for. Det lider især klasser i Slangerup skole og på Ådalens Skole under.
Vi kan ikke være bekendt, at bruge elevernes skoleresourcer på den måde.
Debatten om mulige skolelukninger og bygning af en ny skole trak fulde huse og mange meninger frem på Gerlev Kro.
