Dig, trivsel og sundhed arbejder mod ensomhed og med sundhed for dig i Køge Kommune. Livsændring kræver måske at et tandhjul drejes et helt andet sted, end der hvor forandringen senere ses:
Dig, Trivsel og Sundhed er en indsats for ensomme og psykisk sårbare borgere, primært i de boligsociale områder. Dig, trivsel og sundhed er i kontakt med borgere af alle mulige slags, både personer der er ken
dt af psykiatrien og dem der af en eller anden grund er røget ud af fællesskabet. Udgangspunkt er altid mennesket og ikke ”diagnosen”. Sundhedsfremmetilbud indenfor KRAM(S) faktorerne: Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Søvn. Dig, trivsel og sundhed arbejder med ulighed i sundhed. Sagt på en anden måde: Sundhed for borgere, der lige nu oplever psykisk sårbarhed. Du skal kognitivt være i stand til at fører en samtale, samt udvise vilje til forandring. Samtaler af en times varighed.
”Undervise” i sund livsstil lige der, hvor det giver mening. Individuelt eller samle hold i beboerhusene. Bor du i elcykelafstand fra Køge Rådhus kan samtalen være hjemme hos dig ellers kan det blive på ”kontoret” i Ellemarken, Hastrupparken eller Søparkens beboerhuse, Center for Dansk og Integration beliggende i Ølbycenteret, på en bænk, biblioteket eller hvor det ellers giver mening at føre en samtale. Du kan kontakte Pia Gommesen mandag til torsdag fra 9 til 17 på tlf. 20127539 eller [email protected]
Om Pia Gommesen:
• Uddannet i ”Den medmenneskelige samtale”. Det vil sige ingen terapi, men ”lytter i øjeblikket” samt snakker nu og fremad i tid.
• Sygeplejerske siden 1989, med bred erfaring indenfor hospital, hjemmepleje og på gadeplan.
• Sundhedsfaglig-diplom i sundhedsformidling.
• Mindfulness instruktør, NADA behandler, MediYoga instruktør, kostvejleder, positiv psykologivejleder, rygestopinstruktør, søvncoach og stor tilhænger af hverdagsmotion.