30/04/2026
Jeg går og tænker over, at vi er på afveje her i Danmark.
Jeg frygter, at vi er ved at være lullet i søvn med ord om, at Danmarks økonomi takket være tidligere tiders reformer er stærk.
Det er bare ikke nok, at indtægter og udgifter stemmer. For det betaler ikke fremtidens nye udgifter. Det forhindrer ikke andre lande i at udkonkurrere os.
Der er for meget lav puls og kold kaffe over den politiske tilgang til økonomi lige nu.
Og jeg er ikke imponeret over udsigten til en regering, der baserer sig på den yderste venstrefløj.
Lars Løkke Rasmussen kan lige nu bestemme, hvem der sidder for bordenden. Brug den magt til at male politikken blå.
Det vil immervæk være godt for Danmarks økonomi, at vi kommer fri fra det udgangspunkt, at forhandlingslederen har sit mandat fra Enhedslisten!
For hvis vi vil klare det godt i fremtiden, skal vi have råd til mere. Det kræver en debat om økonomisk politik med et helt andet fokus og i et helt andet gear.
Vi taler alt for lidt om, hvordan vi får en stærkere økonomi. Og når vi overser Danmarks økonomiske potentiale, ender vi med en diskussion, der kører i ring: Hvem skal betale, og hvem skal have?
Det er selvfølgelig vigtigt, men vi kan ikke leve af at flytte rundt på pengene.
Desværre dominerer omfordeling den politiske debat om økonomi. Lad os have større ambitioner - og tale om, hvordan vi skaber mere af den velstand, alle har holdninger til at fordele.
Vi var igennem en valgkamp, hvor den positive tilgang til dansk økonomi var til at overse. Jeg havde nok selv fundet på et sjovere startskud end Mette Frederiksens højere skat på iværksættere og arbejdspladser, så meget kan jeg godt love. Vi kan vente og håbe på, at hendes tænkning ændrer sig. Jeg tvivler.
Ude i den virkelige verden fortsætter konkurrencen uden noget hensyn til dansk politik.
Hver eneste dag sælger danske virksomheder varer og løsninger til andre lande. Vi lever af omverdenen, og det er en kæmpe styrke. Men det gør os også sårbare.
Derfor skal vi tage Danmarks konkurrenceevne langt mere alvorligt. Vi skal tage manglen på arbejdskraft alvorligt.
Det samme gælder den europæiske konkurrenceevne. Vi kan ikke være ligeglade med, at EU halter efter på økonomisk vækst, eller at den britiske økonomi har det svært. Vi sælger jo til Tyskland, Storbritannien og mange andre lande.
Andre lande gør alt, hvad de kan, for at tiltrække virksomheder, investeringer og arbejdspladser. De sænker skatter. De forenkler regler. De stiller kapital til rådighed. Vi kan vælge at brokke os over, at de tager kampen op - men om vi så skreg det ude fra hustagene, ville det ikke ændre noget.
Så lad os nu tage initiativet tilbage.
Vi skal have bedre vilkår for de virksomheder, der skaber arbejdspladser, eksport og velstand.
Vi skal gøre det lettere at starte virksomhed, lettere at vokse og lettere at rejse kapital.
Vi bør få en mere moden samtale om den offentlige sektor. Lige nu bliver alle besparelser udlagt som et leverstød lige i kernevelfærden. Men helt ærligt: Når AI kan hjælpe i statens administration, bør vi selvfølgelig bruge den mulighed til at frigøre penge til at investere i vores økonomi. Det burde vi have som udtalt mål.
Vi bør også tale mere positivt om lavere skat. For skattelettelser giver væksten i Danmark et boost. Lad os nu få den skat ned.
Vi skal ikke gå op putte med ambitionerne. Det har været rigtigt godt for Danmark at have ambitiøse klimamål. Vi bør få det samme for vores velstand. Vi burde have et fælles vækstmål, vi kan jage.
Jeg er optimist på Danmarks vegne. For jeg tror på Danmark. Jeg tror på det, Danmark er - og jeg tror i den grad også på det, Danmark kan blive til.
Lad os nu arbejde med vores kæmpe potentiale. Og lad os så lige give de økonomiske tanker et skud koffein!
