28/05/2026
1831. Et vigtigt vendepunkt for Koldinghus. På denne dag for 195 år siden blev det nemlig besluttet, at slotsruinen skulle lukkes for at kunne ”blive stående i deres nuværende tilstand som imposante til byens og omegnens forskønnelse”. ❤️🩹
Efter den altødelæggende brand i marts 1808 stod Koldinghus tilbage som en afbrændt slotsruin. Hverken tiden eller økonomien var til igangsættelse af en genopbygning af slottet. Konsekvensen af den manglende genopbygning blev, at den lokale befolkning begyndte at bruge slotsruinen som stenbrud.
Christian Jürgensen Thomsen, sekretær for Oldsagskommissionen af 1807 og skaber af Oldnordisk Museum, det senere Nationalmuseum, så ruinens forfald ved et besøg i 1823, hvilket fik ham til at skrive til byens borgmester Christen Estrup om foranstaltninger til beskyttelse og bevarelse af ruinen.
For at det kunne lade sig gøre, foreslog Thomsen borgmesteren at tilmure de nederste kældervinduer, så ruinen kun kunne entreres gennem hovedporten, hvor slotsforvalterens bolig lå. Herfra kunne forvalteren holde øje med, hvem der besøgte ruinen, og at der ikke blev fjernet materiale derfra.
Syv år efter Thomsens første anbefalinger besøgte digteren H.C. Andersen i 1830 Kolding og slotsruinen, hvor han med egne øjne ligeledes kunne se de skader, branden og stenrovet havde medført.
H.C. Andersen henvendte sig til Thomsen i Oldsagskommissionen, der, som vi har set, allerede kendte ruinen ganske godt, i håbet ”om ikke [Thomsen] kan frelse slottet fra aldeles at nedbrydes, som er en spot og skam, men som der dog meget frygtes for vil ske”. Som Thomsen kunne H.C. Andersen se skønheden i den storslåede ruin. 🫶
De to herrer var ikke ene om dette synspunkt, og året efter blev den kongelige resolution udstedt, og Kolding by fik sit nationale monument, der skulle få lov til at stå urørt frem til århundredets slutning, hvor genopbygningen påbegyndte.
