Kolding Stadsarkiv

12/06/2026

En lille påmindelse før weekenden: Tirsdag den 16. juni holder arkivet lukket hele dagen, da personalet er på personaletur.

God weekend!

Kolding Stadsarkiv holder lukket den 16. juni, da arkivets medarbejdere er på personaletur.

På billedet er Kolding Husmoderforening på besøg ved Stjerne Caravans A/S. Fotograf: Ukendt.

11/06/2026

Sommerstemning ved Slotssøen. På billedet ses en lystfiskerkonkurrence i august 1975. Fotograf: Peter Thastum

09/06/2026

Lars Bo Jørgensen, kendt som Lars Bo, var en dansk maler og grafiker, født i Kolding den 29. maj 1924. Hans forældre var arkitekt Axel Georg Jørgensen og Karen Elisabeth J. Christensen.

Axel Georg Jørgensen drev arkitektvirksomhed i Kolding fra 1920 til 1927 og underviste samtidig i husbygning på Kolding Tekniske Skole. Da Lars Bo blev født i 1924, arbejdede Axel på opførelsen af Kristkirken på Haderslevvej i samarbejde med arkitekt C. Svane. Karen besluttede, at hendes søn skulle være det første barn, der blev døbt i den nye kirke, og selv om byggeriet blev en smule forsinket, fastholdt hun beslutningen.

Lars Bo blev derfor døbt ved indvielsen af Kristkirken den 22. marts 1925, efter at den første gudstjeneste var blevet afholdt. Familiens ophold i Kolding blev dog forholdsvis kort. I 1927 flyttede familien til København.

Lars Bo blev uddannet på Kunsthåndværkerskolen i København. Efter besættelsen flyttede han til Frankrig, hvor han kom til at bo resten af sit liv. Han bevarede dog en vis tilknytning til Kolding gennem minderne fra sin tidlige barndom. Blandt andet tog han som barn en gang om ugen med sin mor til Kolding, hvor hun arbejdede som lotterikollektør.

Senere i livet vendte han flere gange tilbage til Kolding i forbindelse med udstillinger på Galleri Langhoff, hvor hans værker blev vist.

Billede 1: Kristkirken før området omkring det var anlagt. Billedet er fra cirka 1925. Fotograf: Ukendt.
Billede 2: Kirkerummet i Kristkirken i cirka 1925. Fotograf: Stenders Forlag
Billede 3: Lars Bo sammen med galleriejer Aage Langhoff i forbindelse med en udstilling på galleriet i 1983. Fotograf: Hans Chr. Gabelgaard

08/06/2026

Hvorfor skal arkiver rundt omkring i Europa høre om Fru Jytte og uret på Nicolai kirke?

I denne uge markeres International Archives Week Challenge, og Kolding Stadsarkiv repræsenterer Danmark.

Arkiver i 26 lande fik udfordringen: Find noget på arkivet, der handler om tallet 7. Det må gerne være lidt eventyrligt eller magisk.

Derfor handler vores bidrag om Fru Jytte, der lige netop i 1427 pantsatte Brændkjær mark til Kolding by. Brændkjær mark lå dengang i hertugdømmet Slesvig. Med pantsættelsen var Fru Jytte med til at skabe et ingenmandsland, som i 1452 blev indlemmet i Kolding Byfred og dermed kongeriget Danmark.

Det dufter jo lidt af eventyr, når det kunne lade sig gøre at ændre Danmarkskortet, uden at der blev løsnet et eneste skud eller afholdt nogen folkeafstemning.

Lidt magi er der også over 7-tallet på Nicolai kirke. Når den lille viser står på syv på den ene urskove, står den nemlig ikke på syv på den anden urskive.

Det tilskrives folkesagnet om Fru Jytte. Da Fru Jytte skulle betale de 80 lybske mark tilbage, som pantsættelsen af Brændkjær mark havde udbetalt, nåede hun ikke over Sønderbro i tide. Folkesagnet fortæller, at bymændene i Kolding fik klokkeren i kirken til at stille uret frem, så hun ikke nåede det før tidsfristen.

Som straf for at snyde Fru Jytte, fortæller folkesagnet, ville uret på Nicolai kirke, som dengang blev kaldt Kolding kirke, aldrig mere gå rigtigt.

Det går stadig ikke rigtigt. Du kan jo prøve at gå en tur rundt om Nicolai plads og se efter. Uret er dog skiftet ud mindst tre gange siden Fru Jytte pantsatte marken i 1427, så lidt magi må der være på spil.

For den gode histories skyld må vi næsten håbe, at uret heller ikke fremover kommer til at gå helt rigtigt.

Hvis du vil se de andre landes måder at tolke opgaven på, kan du følge dette link

https://zac.si/2026/06/02/seven/

05/06/2026

Kolding Stadsarkiv holder lukket den 16. juni, da arkivets medarbejdere er på personaletur.

På billedet er Kolding Husmoderforening på besøg ved Stjerne Caravans A/S. Fotograf: Ukendt.

04/06/2026

Luftfoto over Kolding Centrum. 1985. Fotograf: Ludvig Dittmann.

02/06/2026

[Et kig i arkivet] af Jacob Krause, arkivar

Børn af krigen – sager fra børneværnets arkiv

I børneværnets arkiver er der flere sager fra 1940’erne om børn med tyske soldater som fædre. Typisk for disse sager er, at faderen som regel hurtigt forsvandt ud af barnets liv. Som soldater blev de ofte flyttet til nyt tjenestested, og mange mistede senere livet ved fronterne. Dertil kommer, at nogle af fædrene ikke ønskede kontakt til barnet og derfor bevidst forsøgte at holde sig skjult. Børneværnet forsøgte ofte at opspore fædrene for at sikre økonomisk støtte til barnet – i de fleste tilfælde uden held.

Mødrene var typisk meget unge kvinder fra fattige kår. Mange af dem magtede ikke at være mødre – og slet ikke alenemødre. Børnene blev derfor typisk fjernet og anbragt på børnehjem og senere i plejefamilier. Mange af børnene vendte dog efter nogle år tilbage til deres biologiske mor, som i mellemtiden havde opnået mere stabile livsvilkår.

Blandt sagerne er der også fortællinger, som skiller sig markant ud. En af dem er historien om en ung kvinde fra Kolding – lad os kalde hende Laura. Laura forsvandt i Tyskland i slutningen af Anden Verdenskrig.

I 1940, som 19-årig, fik hun en søn uden for ægteskab med en dansk mand. Barnet blev anbragt på et børnehjem og senere i en plejefamilie. Derefter rejste Laura til Tyskland hvor hun blev ansat på Siemens-fabrikkerne i Berlin. På et tidspunkt mistede både hendes familie og myndighederne i Kolding kontakten med hende. Det danske konsulat kunne oplyse, at Laura var blevet anholdt – uden at det fremgik af hvilken årsag. Hun blev senere løsladt og fortsatte sit arbejde.

I 1943 fik Laura endnu et barn, denne gang med en tysk soldat. Dette barn blev også anbragt på et børnehjem i Danmark. Efter et ophold hjemme i Danmark rejste Laura igen til Tyskland i januar 1945. Denne gang fik hun arbejde i Schlesiens hovedby, Breslau (i dag Wrocław i Polen), og kom dermed uhyggeligt tæt på den fremstormende Røde Hær. Kampene om Breslau begyndte den 13. februar 1945, og byen blev belejret frem til den 6. maj. Omkring 80-90 % af byen blev ødelagt, og op mod 80.000 civile mistede livet.

I marts 1945 skrev det danske konsulat i Hamborg til Socialudvalget i Kolding, at man ikke længere kunne få kontakt til Laura, da “Breslau er direkte kampområde”.

Laura kom aldrig hjem. I slutningen af 1950’erne kunne børneværnet blot notere: ”Forsvundet i Tyskland i foråret 1945”.

Foto 1: Sagsmapper fra børneværnet i Kolding.
Foto 2: Tyske soldater marcherer ned ad Haderslevvej. 9. april 1940. Fotograf: Knudsen & Jochumsen.

02/06/2026

På trods af at pølsevognen gennem de seneste årtier er gået tilbage mange steder i landet, er den fortsat et velkendt og elsket indslag i bybilledet.

Danmarks første pølsevogn rullede ud i gaderne i København i 1921, og der skulle gå nogle år, før fænomenet nåede til Kolding. Først i 1929 blev byens to første pølsevogne placeret på henholdsvis Akseltorv og i Slotsgade.

Allerede få år senere – i 1931 – fik Kolding sin første selvkørende pølsevogn. Pølsehandler Carl Stuhr havde indrettet en Ford som rullende pølse- og isbod, der kunne bringe varerne direkte ud til kunderne.

En af de to første pølsemænd i byen var Vilhelm Meeske, der havde sin vogn i Slotsgade. I anledning af 50-året for pølsevognens indtog i København fortalte han til Kolding Folkeblad om pionértiden som pølsemand – uden nogen særlig romantik knyttet til erhvervet.

”Det var forfærdelige tider at være pølsemand i,” fortalte han. Tiderne var trange, og mange havde ganske enkelt ikke råd til at købe pølser. Meeske åbnede hver aften klokken 19 og lukkede ved midnat. Ville man tidligere ud på gaden, krævede det særlig tilladelse fra politimesteren.

I Meeskes tid kostede en pølse 15 øre, mens et rundstykke kunne fås for 5 øre. Var der tykt smør på, steg prisen til 10 øre. Drikkevarer måtte pølsemændene ikke sælge, og derfor havde han i gennemsnit kun en daglig omsætning på omkring 8 kroner. Kort før Anden Verdenskrig brød ud, solgte han sin pølsevogn.

Det er desværre ikke lykkedes at finde billeder af de første pølsevogne i Kolding, så i stedet bringer vi her billeder af steder i byen, hvor man førhen kunne nyde en pølse eller to.