Socialdemokratiet i Lyngby-Taarbæk

Socialdemokratiet i Lyngby-Taarbæk På denne side kan du læse nyheder fra partiforeningen, vores medlemmer i kommunalbestyrelsen. Mange kampe er kæmpet, og mange sejre vundet.

Socialdemokratiet har siden 1871 kæmpet for et bedre Danmark og en bedre verden. Kampen for, at hvert enkelt menneske i verden har frihed til at få opfyldt sine drømme, er dog langt fra vundet. Derfor arbejder vi videre og kæmper de politiske kampe lokalt, nationalt og globalt. Vores interne demokrati skal udvikles i takt med tiden. I dag er der bedre muligheder end nogensinde for at udvikle en åb

en og demokratisk debat. Den opgave tager vi på os. Målet er, at alle, der gerne vil bidrage, også får mulighed for det. Hos os foregår arbejdet med at udvikle stærke politiske budskaber og konkrete politiske løsninger i en fri debat mellem lige mennesker i solidaritet med hinanden og de mål, vi som socialdemokrater er fælles om. Vores mål er stadig frihed, lighed og solidaritet - for alle. Kommunalt og regionalt
Ved regions- og kommunalvalg den 19. november 2013 fik Socialdemokratiet 29,5 procent af stemmerne, hvilket igen gør S til Danmarks største kommunale parti. 33 ud af 98 kommuner har en socialdemokratisk borgmester. Der er tre socialdemokratiske regionsrådsformænd. Socialdemokratiet
Partiets navn er Socialdemokratiet ifølge partiets love, på stemmesedlen ved valg og i Folketingets sprogbrug, men siden kongressen i 2002 har det brugt navnet Socialdemokraterne i de fleste andre sammenhænge. Socialdemokratiet har bogstavbetegnelsen A ved valg, men forkortes i andre sammenhænge med bogstavet S.

16/03/2026
'Der bor i alt knap 25.000 familier i Lyngby-Taarbæk og Gentofte Kommune, der plages af et sundhedsskadeligt støjniveau ...
15/02/2026

'Der bor i alt knap 25.000 familier i Lyngby-Taarbæk og Gentofte Kommune, der plages af et sundhedsskadeligt støjniveau fra vores larmende omfartsveje og motorveje. Vi skylder at tage hensynet til naboernes helbred og trivsel langt mere seriøst'

Rungende nej til udvidelsen af Ring 4. ✋❌

Det skriver jeg i et debatindlæg i Gladsaxe Bladet:

Det er for nylig kommet frem, at Transportminister Thomas Danielsen (V) højst overraskende vil udvide et stort stykke af Ring 4 fra fire til seks spor. Hele vejen fra Ballerup til Bagsværd.

Udvidelsen er tåbelig, og jeg vil arbejde målrettet for, at projektet skrottes. Det vil øge trafikstøjen og gå hårdt ud over de i forvejen støjplagede naboer. Det lugter faktisk af en Christiansborg-minister, der ikke aner, hvad mere asfalt og bilos vil betyde for tusinder af storkøbenhavnske familiers dagligdag og helbred.

Vi skal naturligvis have plads til veludbyggede og moderne veje. Jeg er selv bilejer, og for mange familier er bilen nødvendig for at få familielogistikken til at hænge sammen. Alt fra fragtbiler til håndværkere skal også kunne komme frem til deres kunder.

Men den markante udvidelse af Ring 4 er alligevel en helt forkert vej at gå. Ringvejen vil pløje sig ned igennem Ballerup, Herlev og Gladsaxe, som i forvejen er blandt landets mest støjplagede kommuner. I Ballerup er det mindst 6.500 boliger, der lever med et sundhedsskadeligt støjniveau. I Gladsaxe er det knap 17.000 familier - omkring halvdelen af alle boliger. I Lyngby-Taarbæk og Gentofte er det samlet set knap 25.000 boliger.

Støjen skaber søvnproblemer, og partiklerne sætter sig i lungerne hos børn og voksne. Vi ved fra sprintny forskning, at støjen fører til hjertekarsygdomme, blodprop og øget risiko for demens og Alzheimers. I Region Hovedstaden dør op mod 140 borgere hvert år på grund af trafikstøj (!). Almindelige storkøbenhavnske familier i Bagsværd, Herlev og Lyngby betaler altså regningen, når man blindt vælger asfalt frem for mennesker.

Vi skylder at tage naboernes sundhed og trivsel seriøst. Vi skal investere mere i kollektiv transport og cykelstier, og vi skal kraftigt begrænse vejstøjen med f.eks. bedre asfalt og støjskærme.

Jeg vil faktisk gå imod enhver udvidelse af de storkøbenhavnske omfartsveje og motorveje, før vi effektivt får sænket støjen og reduceret antallet af partikler, der lander i vores børns lunger. Støjforurening SKAL tænkes ind i alle trafikale projekter. Og vi skal bestemt ikke udvide ring 4.

Kh Magnus 🌹❤️💚

Lyngbyholdet er klar på folketingsvalg 🌹🇩🇰😀
11/02/2026

Lyngbyholdet er klar på folketingsvalg 🌹🇩🇰😀

Nytårskur: Nu med kongeblåt besøg fra Lyngby Boldklub! 😀💙💙Vi har inviteret direktør Andreas Byder til at komme forbi og ...
23/01/2026

Nytårskur: Nu med kongeblåt besøg fra Lyngby Boldklub! 😀💙💙

Vi har inviteret direktør Andreas Byder til at komme forbi og snakke om en utrolig spændende forårssæson, det nye stadion og klubbens planer. 😀

Alle er velkomne! Tag familie og venner med.

Tid & sted: Lyngby Rådhus, mandag 26/1, kl. 17-19.

Tillykke til vores folketingskandidat, der nu har 3.000 følgere på Facebook. Gå straks ind og følg ham, hvis ikke du all...
08/01/2026

Tillykke til vores folketingskandidat, der nu har 3.000 følgere på Facebook. Gå straks ind og følg ham, hvis ikke du allerede gør det. Det er folketingsvalg i år! 😀😀🌹🌹

Jeg har rundet 3.000 følgere!! Tusind, tusind tak! 🙏🙏😀

Hvis ikke du allerede følger mig, så gå straks ind og klik på FØLG-knappen. Så går du ikke glip af artikler, debatindlæg, invitationer til debatter, billeder og videoer 😊

Mange tak fordi I læser med, kommenterer og sender tanker og input på beskeder. Det er virkelig fedt. Jeg bliver altid klogere!

Facebook har jo forbudt os politikere at annoncere, så du må MEGET gerne dele mine indlæg, synes godt om eller deltage i debatten på min side. Det hjælper med at sprede budskabet.

Kærlig hilsen, Magnus Barsøe

Socialdemokratisk folketingskandidat i Lyngby-Taarbæk Kommune 🌹❤️💚🇩🇰🇺🇦

"Derfor skal vi støtte Ukraine". Vores folketingskandidat var i Deadline på DR2 torsdag, hvor emnet var en mulig fredsaf...
27/11/2025

"Derfor skal vi støtte Ukraine". Vores folketingskandidat var i Deadline på DR2 torsdag, hvor emnet var en mulig fredsaftale og krigen i Ukraine 😀🌹🇺🇦🇩🇰

Jeg var i dagens Deadline på DR om udsigterne til fred i Ukraine. Mine argumenter og pointer var:

1. Der kommer ingen aftale lige nu. Putin ønsker ikke fred.

2. Rusland er IKKE lige ved at vinde. Ukraine er bestemt pressede, men Rusland har efter defacto 11 års krig ikke nået sine territoriale mål endnu. Du skal ikke købe ideen om, at Rusland er lige ved at vinde. Det er russisk propaganda.

3. Vi skal hjælpe Ukraine, fordi det er rigtigt. Fordi et sagesløst demokrati er blevet overfaldet af et fascistisk tyranni. Men vi skal også hjælpe Ukraine, fordi Danmark og Europa har en stor sikkerhedspolitisk interesse i, at Ukraine vinder. Hvis Putin vinder, ruller hans kampvogne videre.

4. Vi skal støtte Ukraine urokkeligt uanset hvor længe krigen varer, og Ukraine bestemmer selv, om de ønsker at kæmpe eller lande en fredsaftale. Vi kan være stolte af Danmark bidrag til krigsindsatsen, og vi yder ekstremt meget i forhold til landets størrelse. Vores opgave i Danmark er at få andre europæiske lande til at yde mere.

5. Europa står svagt på grund af årtiers nedrustning, men vi kan sagtens gøre meget. Vi kom ikke så meget ind på denne del, men der ligger 200 milliarder euro i indefrosne russiske aktiver i europæiske banker. Lad os få frigjort dem og pumpe dem ind i Ukraines militær. Det svarer til det samlede beløb, som de europæiske lande har brugt på militær og økonomisk støtte til Ukraine siden krigens start i 2022.

Slava Ukraini 🇺🇦🇩🇰🇪🇺

Kh Magnus

20/11/2025

“Et nederlag er bare afslutningen på en sejr.”

Citatet er af Anders Samuelsen det blev sagt i forbindelse med valgnederlaget for LA i 2019. Jeg har altid syntes, at det rammer noget vigtigt. Jeg blev desværre ikke valgt ind denne gang men jeg er stolt af vores indsats, og stolt af at vi i Lyngby-Taarbæk holder skansen og beholder vores to mandater i kommunalbestyrelsen.

Tak til hver og en af de 102 borgere der stemte på mig! jeres tillid betyder så meget for mig.

Jeg synes vi har ført en fantastisk kampagne. Jeg har stået tidligt op til uddelinger, været til debatter, banket på mange døre og mødt mange nye mennesker. Det har betydet mere, end jeg kan sætte ord på. Er jeg ærgerlig? Selvfølgelig. Men et nederlag kan kun mærkes, hvis man har investeret meget af sig selv i det. Og det er en sejr ingen kan tage fra mig.

Samtidig har valgkampen været en fantastisk oplevelse fyldt med nye mennesker, erfaringer og grin. Jeg vil gerne give en kæmpe tak til alle, der har hjulpet og løftet min kampagne: Simon, Bodil, Peter, Magnus, Lene, Henrik, Albert, Marie, Martin, Bjørn, Roi og selvfølgelig min fantastiske DSU-afdeling. Tak for jeres indsats, jeres tid og jeres tro på projektet.

Fremtiden? For mig handler den om, at vi socialdemokrater tør løfte blikket og tale om det Danmark, vi vil skabe sammen. Jeg gik ind i politik, fordi jeg tror på et land, hvor almindelige familier kan leve gode, trygge og frie liv og hvor unge har stærke fællesskaber, gode skoler og muligheder uanset baggrund.

Vi skal have blikket rettet fremad: mod bedre skoler, stærkere kultur- og idrætsliv, grønnere byer og en velfærd, der fungerer i hverdagen. Mindre bureaukrati, mere tryghed og flere muligheder.
Kort sagt: Et Danmark med mere overskud og færre barrierer. Den fremtid kæmper jeg videre for også udenfor kommunalbestyrelsen.

Tak for støtten. Kh. Andreas🌹💪

Adresse

Lyngby Torv 17
Kongens Lyngby
2800

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Socialdemokratiet i Lyngby-Taarbæk sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Socialdemokratiet i Lyngby-Taarbæk:

Del