Vi ønsker et tæt samarbejde med beboere, beboernes pårørende og andre interesserede. Vi ønsker at vise at dem der er en del af huset også har medindflydelse, og at her er plads til alle. Læs mere om plejehjemmet kommunens hjemmeside. Birkelunds Facebook-side er tænkt som en god måde at være nærværende over for vores pårørende og interesserede, uanset om de bor tæt på eller langt væk. Vi ved, at et
lille opslag på plejehjems opslagstavle let "bliver væk" i en travl hverdag med halv- eller helfyldte kalendere og alt det andet, man skal nå. Vi håber, at denne Facebook-side vil være være med til at løfte sløret for vores arbejde i kulissen og det, man ikke nødvendigvis ser i hverdagen. Du er velkommen til at skrive kommentarer og vi er glade for konstruktiv kritik. Vi forventer en ordentlig og sober tone, hvor alle viser respekt for hinanden. Indlæg med krænkende og anstødeligt indhold bliver fjernet, ligesom chikane og mobning ikke tolereres. Opslag, som er i strid med lovgivningen (inkl. persondata), vil også blive fjernet. Vi udfører ikke sagsbehandling på Facebook, men henviser i stedet til kontaktpersonerne på plejehjemmet eller ledelsen. Har du spørgsmål til os, er du meget velkommen til at ringe eller skrive til os. Vi bestræber os på at svare inden for 48 timer. Værdier:
Værdigrundlaget for Birkelund er underordnet Aabenraas værdigrundlag. Værdierne er udtryk for, hvordan vi ønsker, at blive opfattet udadtil i forhold til borgerne. Samarbejdspartnere og andre interessenter og indadtil i forhold til samarbejdet mellem medarbejdere og ledelse. Værdi grundlaget er resultatet af en proces med deltagelse af medarbejdere, tillids-og miljø repræsentanter samt ledelse.
- Respekt er grundlaget i alle mellemmenneskelige relationer og afgørende i forhold til borgeren, kollegaerne og ledelse.
- Trivsel; Jo bedre vi har det indbyrdes, des bedre pleje kan vi give borgerne
- Høj faglighed skaber kvalitet, jobtilfredshed og forandringsvillighed. Vi bliver dermed rollemodel for andre og er en tværfaglig og attraktiv arbejdsplads.
- Medejerskab giver arbejdsglæde, ansvar, motivation, stolthed og tilfredshed. Dit engagement har stor betydning for organisationen.
- Fleksibilitet får dagligdagen til at fungere og øger samarbejdet, virker fremmende for udvikling og nytænkning.