Nationalpark Skjoldungernes Land

Nationalpark Skjoldungernes Land Nationalpark Skjoldungernes Land er Danmarks kulturhistoriske landskab med fjordland, løvskov og bakker. 170kvm enestående natur, som du nemt kan besøge!

RETNINGSLINJER FOR FACEBOOKSIDEN: Da vi gerne vil have, at vores facebookside skal være et rart sted for alle at være, har vi udarbejdet nogle få retningslinjer for siden: • Nationalpark Skjoldungernes Land fralægger sig ethvert ansvar for kommentarer på facebooksiden, der ikke er publiceret af nationalparken selv. • Nationalpark Skjoldungernes Land forbeholder sig ret til at fjerne kommentarer, d

er kan virke stødende, diskriminerende, eller i øvrigt er i strid med gældende lovgivning. • Nationalpark Skjoldungernes Land forbeholder sig endvidere ret til at fjerne kommentarer, der har karakter af chikane, reklame eller spam. KONTAKT TIL NATIONALPARKEN: Af hensyn til din egen sikkerhed fjerner vi kommentarer, der indeholder personfølsomme oplysninger. Det vil fx sige oplysninger om cpr-nummer, telefonnummer, adresse, helbred, udseende eller lignende. Har du et konkret spørgsmål, som du har brug for at få besvaret – må du meget gerne i stedet sende sekretariatet en e-mail på: [email protected]

🛶 Oplev Roskilde Fjord fra søsiden - sejl en tur med Skarven! ⛵🌊 Tag med på en uforglemmelig sejltur på Roskilde Fjord o...
11/06/2026

🛶 Oplev Roskilde Fjord fra søsiden - sejl en tur med Skarven! ⛵🌊

Tag med på en uforglemmelig sejltur på Roskilde Fjord ombord på Skarven – nationalparkens hyggelige træbåd med plads til kun 12 gæster. Undervejs fortæller en naturvejleder om livet i og omkring fjorden. På turen kan du opleve fjordens vilde natur med fugle, sæler og måske et marsvin. Du kommer også en tur i land ved Skuldelev Ås eller på Eskilsø.

✨ Ugentlige sejlture i juni, juli og august
📍 Afgang fra Jyllinge Lystbådehavn
📅 Find og book din tur her: https://www.nationalparkbooking.dk/skjoldungernes-land/?ytfiltercity=&ytfilterdate=&ytfiltersearch=skarven
🎒 Medbring madpakke, kikkert og nysgerrighed – og få en skøn dag på fjorden!

🌊 Turen er for alle aldersgrupper og egnet for både lokale, turister, naturelskere og historieinteresserede.

🎁 Også en perfekt gaveidé 🎁

🛶 Ud på fjorden i kano eller jolle?Nu og hen over hele sommeren kan du tage på sejltur i Nationalpark Skjoldungernes Lan...
10/06/2026

🛶 Ud på fjorden i kano eller jolle?

Nu og hen over hele sommeren kan du tage på sejltur i Nationalpark Skjoldungernes Land – enten i en af nationalparkens kanoer ved Gershøj Strand og Møllekrogen eller i en klinkbygget jolle ved Slusehuset ved Kattinge Værk.

Det er gratis at låne bådene, og de lånes efter først-til-mølle-princippet. Du finder redningsveste og årer ved bådene, og når turen er slut, skal kano, jolle og udstyr lægges pænt tilbage på plads, så de næste også kan få glæde af turen.

Som noget nyt skal du ikke længere sende en sms for at låse op. I stedet scanner du QR-koden på stedet og følger vejledningen dér.

Roskilde Fjord er en fantastisk måde at opleve nationalparken fra vandsiden – men fjorden er også et af Danmarks vigtigste områder for ynglende vandfugle. Fuglenes ynglesæson går frem til 15. juli, og indtil da skal alle på fjorden tage særligt hensyn:

Hold mindst 50 meters afstand til øer og holme, sejl i store buer uden om fuglene, og læs altid skiltningen, før du tager ud.

God tur på fjorden – og tak fordi du passer på både bådene og fuglene 💙

Læs mere på vores hjemmeside under sejlture.

Fotos: Martin Kunzendorf (joller) og Nynne Sørgaard (kano)

🐣 Liv, død og sjældne syn i Roskilde FjordHvert år bliver fuglene på Roskilde Fjords mange øer og holme talt. Tællingern...
09/06/2026

🐣 Liv, død og sjældne syn i Roskilde Fjord

Hvert år bliver fuglene på Roskilde Fjords mange øer og holme talt. Tællingerne giver et vigtigt indblik i, hvordan fjordens ynglefugle har det – og i år bød resultaterne både på barske fortællinger, gode nyheder og sjældne fund.

Vinteren 2025/2026 var usædvanlig lang og kold, og det har sat sine spor. Blandt dem, der sandsynligvis ikke klarede vinteren, var den ringmærkede knopsvane “79EA”. Svanen tilbragte hele sit liv ved Elleore, bortset fra små afstikkere til Veddelev og Roskilde Vig. I 2026 blev den for første gang i 10 år ikke set. Den blev mindst 13 år gammel.

Men der er også gode nyheder fra fjorden. Havterner og fjordterner har haft et stærkt år, og i 2026 blev der observeret næsten 200 par ynglende terner – det højeste antal i Roskilde Fjord i mere end 20 år. Også klyden har haft et rigtig godt år med næsten 100 ynglepar i selve fjorden og flere ved Selsø Sø og Bredvig Sø.

På Eskilsø dukkede der desuden sjældne ynglefugle op. Optællerne fandt både sorthovedet måge, rovterne og spidsand – arter, man ikke ser yngle herhjemme ret ofte.

Samtidig viser tællingerne, at naturpleje virker. Når øerne holdes fri for ræve og rotter, og fuglene får fred og plads i yngletiden, får flere arter bedre mulighed for at klare sig.

Roskilde Fjord er et af Danmarks vigtigste områder for ynglende og trækkende fugle. Derfor samarbejder Nationalpark Skjoldungernes Land, kommunerne, Naturstyrelsen, Jagtforeningen Jyllinge Holme og flere andre aktører om at passe på fjordens fugle og deres levesteder.

Så næste gang du færdes ved fjorden, kan du måske være heldig at se ternerne jage småfisk, ederfugleunger i “børnehave” eller klyder, der søger føde på det lave vand.

Husk at give fuglene ro – især i yngletiden 💚

Læs mere om årets fugletælling via link i kommentar.

Foto af Erik Mandrup Jacobsen.

🌱 Få en hyggelig søndag ved vandet – og hjælp Roskilde Fjord! Kom med søndag den 14. juni kl. 10, når vi planter ålegræs...
03/06/2026

🌱 Få en hyggelig søndag ved vandet – og hjælp Roskilde Fjord!

Kom med søndag den 14. juni kl. 10, når vi planter ålegræs ved Helges Rev syd for Veddelev Havn.

Her kan både børn og voksne få en hyggelig dag ved fjorden – og samtidig være med til at gøre en reel forskel for naturen i Roskilde Fjord.

Arrangementet og indsatsen er en del af den landsdækkende indsats, Danmark Planter Ålegræs 🙌

På dagen kan du blandt andet:
🌊 Undersøge livet under overfladen med nationalparkens naturvejleder
🐚 Gå på opdagelse i Os om Havets biobod
🎨 Opleve ålegræs som kunstværk
🌱 Lære, hvordan ålegræsskud bindes på søm – og selv hjælpe med at binde nogle af de mange tusinde skud
🪸 Høre om livet på stenrev og i fjordens ålegræs-bede

Vi begynder kl. 10 med taler og introduktion, inden dykkere sendes i vandet for at plante ålegræsset ud. På land kan du blive klogere på fjordens natur, ålegræssets betydning og arbejdet med at genskabe vigtige levesteder under overfladen.

Ved Veddelev skal der bindes og plantes mellem 3.000 og 4.000 ålegræsskud. Skuddene bindes på ubehandlede søm, som med tiden ruster, opløses i havbunden og bliver til jern, som planterne kan optage.

Udplantningen ved Veddelev er en del af arbejdet med at teste og udvikle metoder til marin naturgenopretning i Roskilde Fjord. Tidligere er der lavet testudplantninger ved blandt andet Jyllinge og Gershøj, og ved Veddelev har ålegræsset allerede vist gode tegn på overlevelse og vækst.

📍 Hvor: Helges Rev, syd for Veddelev Havn – mellem havnen og Vigen Strandpark (link i kommentar)
🕙 Hvornår: Søndag den 14. juni kl. 10
🚗 Parkering: Ved campingpladsen eller ved Veddelev Havn
👋 Ingen tilmelding er nødvendig - du møder bare op.

Vær opmærksom på, at arrangementet finder sted samme dag som Copenhagen Sprint, og at trafikken derfor er påvirket i og nord for Roskilde fra 10-11.30. Vi anbefaler derfor, at du kommer kl. 10, når arrangementet starter – før afspærringen træder i kraft.

Danmark Planter Ålegræs er udviklet af Tænketanken Hav og drives i samarbejde med videnskabelig partner Syddansk Universitet – University of Southern Denmark med støtte fra Nordea-fonden. Arrangementet og storskala-udplantningen af ålegræs ved Veddelev er støttet af Havnaturfonden. 🙏 Også en stor tak til Roskilde Frømandsklub og Roskilde Camping for hjælp ved arrangementet. 🙏

Vi glæder os til at se jer til en dag med fjord, fællesskab og naturgenopretning 💚

🥾 Skjoldungestien bliver en del af Danmarks NaturstierFra Roskilde gennem Lejre, ud langs Roskilde Fjord og dybt ind i d...
02/06/2026

🥾 Skjoldungestien bliver en del af Danmarks Naturstier

Fra Roskilde gennem Lejre, ud langs Roskilde Fjord og dybt ind i de Midtsjællandske skove. Skjoldungestien er allerede en af nationalparkens mest elskede vandreruter – og nu skal den udvikles som en del af Danmarks Naturstier, et nationalt netværk af kvalitetsvandreruter.

Det betyder blandt andet, at ruten bliver lettere at følge, bedre formidlet og mere tryg at færdes på. Der kommer forbedret vejvisning, nye spang over våde områder og mere formidling både digitalt og ude på ruten.

Og der er mere godt nyt: Skjoldungestien bliver forlænget med knap 9 kilometer fra Hvalsø til Tølløse. Dermed kommer ruten fremover til at forbinde hele fire stationer: Tølløse, Hvalsø, Lejre og Roskilde.

Den nye strækning kommer blandt andet til at gå gennem Elverdamsdalen og forbi Tadre Mølle – med natur, kulturhistorie og udsigter undervejs.

Skjoldungestien skal stadig være Skjoldungestien: en vandrerute på naturens præmisser og med det velkendte piktogram.

Har du spørgsmål til projektet, eller ønsker du at samarbejde eller blive inddraget, er du meget velkommen til at kontakte os i nationalparken. Find mere viden om projektet via links i kommentar.

📍 God tur derude!

Bag projektet er vi i Nationalpark Skjoldungernes Land i samarbejde med Kommune, Sted - Lejre Kommune og Kommune. Danmarks Naturstier er støttet af -fonden. Partnerkredsen bag Danmarks Naturstier består af , og Kommunernes Landsforening, og projektet drives af et sekretariat hos Naturstyrelsen.

Fotos: Martin Kunzendorf (piktogram på pæl); Sarah Green (spang i Rørmosen og badebro i Avnsø); Anders Rugbjerg Hoppe (familie ved skibssætning)

🌿 Hvordan giver vi den truede natur bedre plads?Tirsdag den 19. maj kan du møde vores naturkonsulent Thomas Vestergaard-...
14/05/2026

🌿 Hvordan giver vi den truede natur bedre plads?

Tirsdag den 19. maj kan du møde vores naturkonsulent Thomas Vestergaard-Nielsen til foredraget “Biodiversitet – genopretning af den truede natur” på Roskilde Bibliotek.

Thomas fortæller om, hvordan vi kan hjælpe naturen på vej – i skove, ådale, lysåbne naturområder og på tidligere dyrkede marker. Med afsæt i konkrete projekter kommer foredraget også omkring, hvordan naturgenopretning kan ske i samarbejde med lodsejere og ad frivillighedens vej.

Foredraget arrangeres af Roskilde Folkeuniversitet og Grønt Omstillingsforbund Roskilde og finder sted kl. 19.00-20.30 på Scenen på Roskilde Bibliotek.

Læs mere og køb billet hos Roskilde Folkeuniversitet: https://roskildefolkeuniversitet.dk/biodiversitet-genopretning-af-den-truede-natur/

Fotos: Ole Malling

Så har vi fundet en vinder til nationalparkens quiz på Danish Outdoor Festival 🎉Det blev Lone Askirk med alle rigtige sv...
04/05/2026

Så har vi fundet en vinder til nationalparkens quiz på Danish Outdoor Festival 🎉

Det blev Lone Askirk med alle rigtige svar og hun er den heldige vinder af et gavekort til Herslev Bryghus ✅👏🍺

Lone elsker vandet og ror kajak med foreningerne Lejre Havkajak og Lindenborg Ro- og Kajakklub. Stort tillykke til Lone – her med sin mand i Lejre Vig ved Lyndby Strand 🌊

Vil du også ud og opleve nationalparken fra din kajak? Kysten står lysegrøn, rapsen gul og vandet helt klart lige nu. Find kort til din sejlads og steder du kan sætte i her 👇

https://nationalparkskjoldungernesland.dk/media/p1lbki52/print-selv-kort-til-roskilde-fjord.pdf

https://nationalparkskjoldungernesland.dk/media/zd2flukb/np_goturpaaroskildefjord_web_okt23.pdf

VANDRE-KUNST I BIDSTRUP SKOVENE 🌿✏️Alle er velkomne når kunstgruppen Locus inviterer til festlig fernisering af vandreud...
30/04/2026

VANDRE-KUNST I BIDSTRUP SKOVENE 🌿✏️
Alle er velkomne når kunstgruppen Locus inviterer til festlig fernisering af vandreudstillingen ”Vejen dertil” i Bidstrup Skovene lørdag den 9. maj klokken 11 i samarbejde med Naturstyrelsen og Nationalpark Skjoldungernes Land.

FERNISERING
Ferniseringen starter ved P-pladsen i skovbrynet for enden af Lerbjergvej. Her vil være taler, drinks og musik af den nordiske sangerinde og komponist Jullie Hjetland. Derpå indvier vi sammen den langstrakte vandreudstilling, som viser sig mellem træerne på skovvejene mellem p-pladsen og Jordhuset. Udstillingen kan opleves i weekenden 9. og 10. maj fra klokken 11 til 17.

STEDBUNDEN KUNST
Kunstgruppen Locus består af fem lokale kunstnere, som arbejder med stedbundne kunstudstillinger i Lejre Kommune. I år har gruppen valgt Jordhuset i Bidstrup Skovene som deres udgangspunkt, men inddrager skoven på vejen til Jordhuset. Jordhuset er både et kunstværk og et jordmuseum, som blev opført af Thomas Nexø og indviet i 2024 af Naturstyrelsen og Nationalpark Skjoldungernes Land.

LOCUS
Locus består af følgende fem kunstnere:
- Keramisk formgiver Vibeke Buciek udstiller keramiske træstubbe i skovbunden.
- Billed- og tekstilkunstner Karen Margrethe Johnsen skaber rummelige figurer i uld og garn, inspireret af den japanske filosofi og æstetik Wabi Sabi.
- Billedkunstner Alison Michell udstiller brændte artefakter og masker på skovvejen.
- Billedkunstner Charlotte Hjelholt udstiller mumificerede grene.
- Billedkunstner Susanne Pedersen udstiller erindringer i skovens rum.

TID OG STED
Fernisering lørdag den 9. maj 2026 klokken 11. Udstillingen er åben 9. og 10. maj fra klokken 11 – 17. Indvielsen foregår ved P-pladsen i skovkanten for enden af Lerbjergvej. Og så findes den mange steder i skoven frem til Jordhuset.

https://nationalparkskjoldungernesland.dk/om-os/nyheder/vandrekunst-i-bidstrupskovene

Adresse

Ledreborg Allé 2A
Lejre
4320

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Nationalpark Skjoldungernes Land sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Nationalpark Skjoldungernes Land:

Del