Nær-demokratiet Køge Kommune

Nær-demokratiet Køge Kommune Nærdemokratiet vil arbejde for, at borgerne får mere indflydelse. Nær-demokratiets grundholdning er, at politik er noget, der bør vedkomme os alle. eks.

Det er Nær-demokratiets håb, at mange borgere vil engagere sig i den politiske proces, så man selv medvirker til at skabe rammerne for at bo og leve et godt liv i Køge Kommune. Rammerne sættes gennem lovgivning i folketinget, men lovgivningen effektueres i høj grad i Kommunerne, og de beslutninger Køge Kommunes byråd træffer, øver stor indflydelse på hver eneste borgers liv. Derfor, uanset om man

er skolebarn, ung, voksen, forældre med eller uden arbejde eller pensionist, og uanset hvor i kommunen man bor, så er politiske beslutninger i byrådet nærværende for os alle. Det er Nær-demokratiets håb, at mange flere borgere engagerer sig i den politiske proces, så man selv medvirker til at skabe rammerne for at bo i Køge Kommune. Nær-demokratiet vil politisk arbejde for:

- At sikre en midtsøgende social-liberal politik, der skal danne grundlag for en politisk styrke, som de store landsorienterede partier ikke kan komme udenom, når der skal kæmpes om borgmester- og andre poster i Køge Kommunes kommende byråd.

- Indførelse af et ægte nærdemokrati indenfor og udenfor Nær-demokratiets politiske rammer. Nær-demokratiet vil være borgernes politiske talerstol, og sikre at borgernes rettigheder i forhold til lovgivningen bliver overholdt.

- At sikre alle delområder i Køge Kommune bliver prioriteret, så Køge Kommune får sammenhængskraft, så alle borgere uanset bosted kan føle sig, som en integreret del af Kommunen.

- At sikre bedre information og involvering af borgerne i den politiske proces, så politiske beslutninger blive funderet gennem dialog med borgerne.

- At de unge, de arbejdende, børnefamilierne og de ældre mødes med politisk respekt.

- At sikre at de, der har behov for velfærdsydelser, får det. Alt snylteri skal bekæmpes.

- Boligejerne skalsom minimum have stoppet stigningen i den urimeligt høje grundskyld og i de høje forbrugsafgifter, ligesom ejendomsvurderingerne skal underkastes et skrappere tilsyn, så de bliver realistiske i forhold til det store fald i salgsprisen på ejerboliger.

- At sikre at foreningslivet styrkes med hensyn til faciliteter og administrativ støtte samt opbakning til renovering af idrætshaller og anlæg til glæde for foreninger, idrætsudøvere og publikum.

- At Kommunens administration og institutioner vedvarende gennemrationaliseres,

- så besparelser giver mulighed for fortsat udvikling af kommunen i henseende til uddannelse og modernisering af skolerne.

- så erhvervslivet kan udvikle sig og få bedre forhold, så Køge Kommunes gunstige, geografiske beliggenhed blive attraktiv for eksisterende virksomheder, iværksættere og nye virksomheder.

- At markedsføre Køge Kommune, som en erhvervsvenlig kommune, at flytte sin erhvervsvirksomhed til.

- trafiksikkerheden skal prioriteres højt ogd er skal satses på tilkørsler til vest- og sydmotorvejen i retning af Køge, så de mindre veje kan blive aflastet for tung trafik.

- Køge Kommune skal ikke være en sparekasse, pengene skal ud at arbejde og skabe udvikling, så Kommunen bliver et oplagt sted at bosætte sig og leve et liv med social sikkerhed og frihed.

- Skatten skal holdes i ro og kommunens budget skal balancere. Nær-demokratiets politiske målsætninger og vejen dertil:

Nær-demokratiets hovedmål er gennem et bredt samarbejde med partierne i Køge kommunes byråd, at sikre, at så mange af Nær-demokratiets politiske målsætninger bliver gennemført.

ÆLDREPOLITIK:

Målsætning: Bedre tilfredshedsniveau hos brugerne:

- Ældrerådet skal have tilbageført sine kompetancer - Flere varme hænder - mindre bureaukrati - Udvidelse af frivillige besøgsordninger og aktiviteter - Etablering af aflastningspladser. SKOLEPOLITIK:

Målsætning: Bevare skolerne, som den vigtigste institution i nærområderne:

- Ro til indfasning af ny skolereform - Skoleledere med kompetance til at lede og fordele arbejdet i samarbejde med ansatte og forældreråd - Anlæg af sikre skoleveje og stier - Samarbejde med idrætsforeninger i SFO regi - Indførelse af engelskundervisning i 1. klasse - Give mulighed for ansættelse af faglærere i undervisninger i f. sløjd, husgerning, religion m.v. - Tilbud om lektiecafé. IDRÆTS OG FORENINGSPOLITIK:

Målsætning: Bedre forhold for idræts og foreninger:

- Breddeidrættten skal prioriteres højt til gavn for alle - Idrætshaller og idrætsanlæg skal renoveres efter behov og overvejelser skal ske med hensyn til nyanlæg. Nær-demokratiet foreslår opførelse af en multi-opvisningshal til indendørsidrætter, der har behov for bedre tilskuerfaciliteter - Der skal etableres et folkeoplysningsudvalg - Idræt i skolen i SFO regi skal iværksættes i samarbejde med lokale idrætsforeninger - Foreningsstøtte til administrativt arbejde - Påskønnelse af frivilligt lederarbejde. ERHVERVSPOLITIK:

Målsætning: Nye virksomheder og arbejdspladser til og i kommunen. Placering blandt de 25 mest erhvervsvenlige kommuner.

- Hurtigere og billigere sagsbehandling - Bedre kommunal rådgivning ved etablering af virksomhed. Fast kommunal kontaktperson til virksomheder i opstartsfasen - Etablering af en udbudspolitik, som muliggør, at lokale virksomheder får adgang til at deltage i kommunale projekter - Konkurrencedygtige rammebetingelser - Stop for stigning i forbrugsafgifter og grundskyldspromillen - Udlægning af nye erhvervsgrunde i takt med udviklingen til favorable priser. BOLIGPOLITIK:

Målsætning: Bredt udbud af boligformer tilpasset udviklingen i hele Køge kommune:

- Nedsættelsle af priser på kommunale byggegrunde, så der kommer gang i salget - Planlægning af boligbehov i god tid til opfyldelse af befolkningsudviklingen og efterspørgslen, når nyt sygehus står klar og nye virksomheder med store antal medarbejdere vælger Køge, som bosted. LOKALPOLITIK:

Målsætning: Mere nærdemokrati og mere borgerinddragelse og borgeraktivitet, der motiverer til sammenhængskraft og udvikling i alle nærområder.

- Etablering af lokalråd til at forestå aktiviteter og koordinering i samarbejde med foreningslivet og lokale institutioner, som skoiler, forsamlingshuse og medborgerhuse etc. - Afholdelse af løbende informationsmøder om politiske emner fra kommunen via lokalråd for borgerne - Politiske emner fra lokalråd kanaliseres via lokalråd til kommunens byråd og politiske udvalg. INFRASTRUKTURPOLITIK:

Målsætning: Bedre trafiksikkerhed og nemmere adgang til syd- og vestmotorvejen.

- Vedligeholdelse af veje skal have højere prioritet - Støtte til løsning af tilkørsler til motorvejen ved Vemmedrup og til sydmotorvejen ved Herfølge midt/nord i retning mod Køge - Etablering af ringbus Køge-Køge over Gørslev/Borup/Nr. Dalby/Ejby i morgentimerne og de sene eftermiddagstimer. MILJØ OG ENERGIPOLITIK:

Målsætning: Kommunens CO2 sparemål skal nås gennem etablering af energibesparende teknik på kommunens institutioner og bygninger:

- Vindmøller skal i givet fald placeres, hvor der er sikkerhed for, at de ikke er til gene for beboelsesområder og steder, hvor mange folk opholder sig og færdes - Etablering af energispare tiltag på kommunens institutioner og bygninger, så som isolering, varmepumper og solcelleanlæg - Etablering af kampagner, der motiverer husejere, boligselskaber og virksomheder til at fore tage energispare investeringer i samarbejde med det Grønne Hus. KULTURPOLITIK:

Målsætning: Nær-demokratiet vil støtte et bredt favnende kulturudbud og aktiviteter, der kan medvirke til at skabe sammenhængskraft i alle nærområder i kommunen.

- Nær-demokratiet kan støtte et kulturhusprojekt, hvis målsætninger for dette rummer et bredt funderet kulturudbud til gavn for alle interessegrupper, og dette økonomisk kan gennemføres uden begrænsning i kernevelfærden - Opbakning til kulturinitiativer, som de foreslåede lokalråd og andre har ide om at iværksætte, som et led i nærområdernes udvikling og sammenhængskraft. FAMILIEPOLITIK:

Målsætning: Mere fleksible ordninger for børnefamilier med hensyn til åbningstider i vuggestuer, børnehaver og SFOI ordninger:

- Etablering af enkelte døgninstitutioner for familier med forskudte arbejdstider - Der skal skabes mulighed for længere åbningstider i institutionerne imod en mindre ekstra betaling for familier, der har behov for længere åbningstider - Nær-demokratiet ønsker at sikre eksistensberettigelse og udvikling af private børnehaver, som et supplement til kommunale institutioner - Nær-demokratiet ønsker flere muligheder for etablering af kolonihaver. ARBEJDSMARKEDSPOLITIK:

Målsætning: Bedre samarbejde mellem jobcenter-virksomheder-kunnune-uddannelsesinstitutioner for at opkvalificere de arbejdssøgende:

- Mere aktiv indsat for at etablere praktikpladser til unge i samarbejde med virksomheder-kommune-uddannelsesinstitutioner, så de unge får mulighed for at gennemføre deres uddannelse - Mere aktiv indsats for at skabe arbejdspladser gennem markedsføring af Køge kommune overfor potentielle tilflytterfirmaer og lokale virksomheder. UNGEPOLITIK:

Målsætning: Flere unge i håndværks- og videregående uddannelse og en kriminalpræventiv indsats overfor unge i risikogruppen:

- Etablering af ungdomsklubber for +18 år med fagligt kvalificeret ledelse, hvor der er behov i lokalområderne - Gennemførelse af en praktikpladskampagne over virksomheder - Samarbejde med idrætsforeninger om særlige indslusningstilbud til unge, der er i risikogruppen. INTEGRATIONS POLITIK:

Målsætning: Prioritering og styring af den tværfaglige koordinering.

- Styring af skjulte og kendte økonomiske puljer - Bedre fordleing af nye tilflyttere, der modvirker ghettodannelser - Afstemning af forventninger mellem kommune og tilflyttere - Større konsekvens for ikke integrationsvillige og større støtte til integrationsmotiverede - Kommjunal rettidig omhu overfor dysfunktionelle, problemfamilier og individer. SKATTEPOLITIK:

Målsætning: Ingen person- og virksomheds skattestigninger:

- Skatten skal holdes i ro - grundskyldspromillen skal fastfryses - Forbrugsafgifterne for private og virksomheder skal fastfryses.

ØKONOMISK POLITIK:

Målsætning: Det kommunale budget skal balancere:

- Pengene skal ud at arbejde. Kommunen er ikke en sparekasse - Kommunens administration og de kommunale institutioner skal analyseres og rationaliseres med henblik på besparelser - Besparelser skal anvendes til flere varme hænder og til en aktiv markedsføring af Køge kommune med henblik på at tiltrække flere nye virksomheder og arbejdspladser - Udlicitering skal ske, hvor det er muligt at foretage besparelsen uden kvalitetsforringelser.

20/02/2020

Nær-demokratiets politiske oplæg til kommunevalget 2021:

Nær-demokratiets politiske udvalg har udarbejdet og fået godkendt sit politiske oplæg til kommunalvalget 2021, som indeholder nye politiske holdepunkter, som Nær-demokratiet vil prioritere:

Baggrunden for Nær-demokratiets nye politiske linie, er baseret på de mange sager, der løbende i den nuværende og tidligere valgperioder er kommet frem, og som klart udtrykker, at der er brug for fokusering på de borgergrupper, der kæmper for at få en ordentlig og respektfuld behandling og velfærd de har krav på i det kommunale system.

1. Nær-demokratiet vil være beskytter af de borgergrupper, der alle har behov for politisk beskyttelse. Det drejer sig primært om:

a. Seniorborgere.
b. Borgere med fysiske og psykiske problemer.
c. Borgere med børn i vuggestuer og børnehaver.

Nær-demokratiet vil sikre disse borgere, at lovgivningen bliver overholdt og kommunen behandler disse borgere med forståelse og respekt, så det sikres, at disse borgere får de velfærdsydelser, de har krav på.

Dette skal sikres politisk i byrådet mv ved at stå fast på disse borgeres ret til hjælp og ydelser fra det offentlige, og ved etablering af en gratis rådgivningshjælp til disse borgere, hvor de kan få nødvendig støtte, hvis der opstår problemer med behandling af deres lovpligtige ret.

Borgernes velfærd skal komme i første række, og al anden politisk aktivitet skal først prioriteres, når velfærdsområdet er tilfredstillende tilgodeset.

Nær-demokratiets politik er ikke båret af ideologi, men af en pragmatik, der støtter alle borgere i de 3 grupperinger, så velfærdsløftet gennemføres.

Nær-demokratiets politik er således tværgående på hele det politiske spekter, hvor de øvrige partier hver især kun repræsenterer udsnit af borgere i blå eller rød blok.

2. Nær-demokratiets økonomiske politik skal desuden fokusere på en grundig evaluering med henblik på, at begrænse forvaltningens lønomkostninger på ledelsesniveau, der skal nås via rationalisering af kommunens offentlige forvaltning, så de sparede penge kan komme velfærdspolitikken og borgerne til gavn.

Desuden skal kommunen sikres bedre økonomi gennem klimarigtige investeringer i energiforbruget i kommunens bygninger gennem etablering af energibesparende energiforbrug mv.

Og kommunens forventede tilflytning af nye skatteborgere, skal sammen med de nævnte besparelser styrke kommunens velfærdsindsats overfor de udsatte borgergrupper.

3. Nær-demokratiets øvrige politik vil følge den politiske linie, der har været kendetegnende for Nær-demokratiets politik, hvor sund fornuft og økonomisk realitet er grundlaget for den politiske linie.

Nær-demokratiet inviterer borgere til et medvirke til gennemførelse af Nær-demokratiets politiske oplæg. Kontakt Nær-demokratiet på [email protected] eller på 61460879, hvis du vil være med som medlem eller som kandidat til byrådet til kommunalvalget i 2021.

Mogens Jung og Bendt Lundsbjerg

21/09/2019

Nær-demokratiet er ikke afgået ved døden, Tværtimod. Vi påregner at være aktive igen op til det næste kommunalvalg. Skal der være en borgerliste igen, nu, hvor Demokratilisten er nedlagt, så er Nær-demokratiet din mulighed for at øve indflydelse på den førte politik, og der er nok at tage fat på. De landsdækkende partier, som de fleste borgere stemmer på per automatik, har jo ikke sørget for at føre en politik, der tilgodeser de svage i Kommunen, eller har sikret kommunen har en forsvarlig økonomi, så vil du være en aktiv politisk borger, så kontakt Nær-demokratiets formand Mogens Jung på [email protected], hvis du vil være med til at ændre det politiske landskab i Køge Kommune. Vi håber at kunne samle en stor gruppe aktive borgere til at være med til at stå i spidsen for et borgerligt alternativ til de partier, der ikke har formået, at skabe de rigtige rammer om Kommunens politik

21/11/2018

Til alle, der besøger Nær-demokratiets facebook side. Vi er stadig aktive, og ønsker i at støtte Nær-demokratiet enten som medlem eller som ny kandidat, så kontakt os på [email protected]

Adresse

Lille Skensved

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Nær-demokratiet Køge Kommune sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Nær-demokratiet Køge Kommune:

Del