Lolland-Falster Ungdomsbrandvæsen

Lolland-Falster Ungdomsbrandvæsen Brandkadet, er et skræddersyet tilbud, der med faglig og personlig udvikling er med til at give de unge selvtillid, og flytte deres grænser.

En dag i førstehjælpens og brandbekæmpelsens tegn – 5. klasserne indtog Lolland-Falster Brandvæsen i MariboMandag kunne ...
10/06/2026

En dag i førstehjælpens og brandbekæmpelsens tegn – 5. klasserne indtog Lolland-Falster Brandvæsen i Maribo

Mandag kunne vores ungdomsbrandkorps give deres viden og erfaringer videre til omkring 120 elever fra forskellige 5. klasser i Guldborgsund Kommune.

Dagen bød på brandslukning og læring om de forskellige typer af slukkere, forebyggelse af brande derhjemme og ikke mindst livreddende førstehjælp.

Vores brandkadetter fra ungdomsbrandkorpset havde op til dagen selv planlagt deres undervisning, og fordelt på fem poster skulle eleverne rundt og få ny viden og livreddende færdigheder.

Som afslutning på dagen demonstrerede vi, hvad der sker, hvis man forsøger at slukke brændende olie med vand.

Budskabet er der næppe nogen tvivl om...

Brug ALDRIG vand på brændende olie!
DETTE ER LIVSFARLIGT!

🚒 Hold 16 fejret ved flot dimission 🚒I går afholdt Brandkadetterne Lolland-Falster en flot og stemningsfuld dimissionsfe...
04/06/2026

🚒 Hold 16 fejret ved flot dimission 🚒

I går afholdt Brandkadetterne Lolland-Falster en flot og stemningsfuld dimissionsfest for Hold 16. ca. 130 var mødt op for at hylde brandkadetterne.

Foran familie, venner og samarbejdspartnere viste brandkadetterne en imponerende opvisning, hvor de mange færdigheder, de har lært gennem uddannelsen, blev sat i spil. Publikum kunne blandt andet opleve håndtering af farlige stoffer, brandslukning og redning af personer fra et brændende hus. En opvisning, der tydeligt viste, hvor meget de unge har udviklet sig gennem forløbet.

Det var 12 meget stolte brandkadetter, der kunne modtage deres bevis. Mindst lige så stolte var forældrene, som kunne se deres unge mennesker gennemføre deres første uddannelse og tage endnu et vigtigt skridt på vejen mod voksenlivet.

En særlig tak skal lyde til formanden for Børne- og Skoleudvalget, Henrik Steen Jensen (F), som holdt en inspirerende tale til de unge. Her opfordrede han dem til at turde træde frem, tro på sig selv og have modet til at gå efter deres mål. Han talte også om vigtigheden af at tage ansvar – ikke kun for sig selv, men også for hinanden. Om at hjælpe andre, når der er brug for det, og om værdien af at stå sammen som fællesskab. Et budskab, der passer godt til de værdier, brandkadetterne har arbejdet med gennem hele uddannelsen.

Brandkadetterne fik også gode ord med på vejen fra områdchef Morten Andersen og projektleder Nikolai Hjort. Budskabet var klart: De har ikke blot afsluttet en uddannelse – de har åbnet døren til noget større. Uanset om de vælger at fortsætte i beredskabet eller bruger erfaringerne i andre sammenhænge, har de opnået kompetencer, som de kan tage med sig resten af livet.

Et af de mest rørende øjeblikke ved dimissionen var, da brandkadetterne selv tog ordet for at sige tak. Her rettede de en stor tak til de frivillige instruktører og forplejningsfolk, som uge efter uge – onsdag efter onsdag – møder op og bruger deres fritid på at skabe gode oplevelser, fællesskab og læring for de unge. Uden deres engagement, tålmodighed og store indsats ville brandkadetuddannelsen ikke være mulig. Det er netop disse frivillige kræfter, der er med til at gøre en forskel og give de unge mennesker oplevelser og erfaringer for livet.

Hold 16 har gennem uddannelsen lært meget mere end brandslukning og førstehjælp. De har lært samarbejde, disciplin, ansvarlighed, fællesskab og vigtigheden af at hjælpe andre. Kompetencer, som de kan tage med sig videre i livet – uanset hvilken vej de vælger.

Et kæmpe tillykke til Hold 16 med den flotte indsats og det velfortjente bevis. Vi glæder os til at følge jeres videre rejse – både i og uden for beredskabet. 🚒👏🎓

Skriv gerne et stort tillykke til Hold 16 i kommentarerne! 🎉

🚒❤️

🚒 Fra brandkadet til brandmand 🚒For 8. gang kan en tidligere brandkadet fra Ungdomskorpset nu kalde sig funktionsuddanne...
09/05/2026

🚒 Fra brandkadet til brandmand 🚒

For 8. gang kan en tidligere brandkadet fra Ungdomskorpset nu kalde sig funktionsuddannet brandmand. 👨‍🚒👩‍🚒

Denne gang er det Cecillie, som i dag bestod sin afsluttende eksamen med et flot resultat – og med bemærkningen: “Hun kan bare det der.” 💪🔥

Cecillie startede som brandkadet for 5 år siden som blot 13-årig, hvor målet hurtigt blev klart: Hun ville tage den rigtige brandmandsuddannelse. Et mål hun nåede i dag.

Efter 74 timers grunduddannelse, 148 timers funktionsuddannelse og en afsluttende eksamen med en rigtig flot præstation kan hun nu på lige fod med de øvrige brandfolk køre med i brandbilen og være en del af beredskabet.

Det er samtidig endnu et stærkt eksempel på, hvad målrettet arbejde, fællesskab og vilje kan føre til gennem Ungkorpset. Vi er både stolte og imponerede over den udvikling, Cecillie har gennemgået gennem årene. 👏

Kæmpe stort tillykke, Cecillie – vi glæder os til at følge dig videre i beredskabet. 🚒🔥

👇 Skriv gerne et stort tillykke til Cecillie i kommentarfeltet 👇

Adresse

Skibevej 2
Maribo
4930

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Lolland-Falster Ungdomsbrandvæsen sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Lolland-Falster Ungdomsbrandvæsen:

Del