05/05/2026
Information vedr. animalske biprodukter fra vildt og slagtning:
Rester fra slagtet vildt, m.m. og døde dyr skal ikke i madaffald
Efter vi har udrullet den nye affaldsordning, hvor borgerne skal frasortere madaffald, har flere henvendt sig med spørgsmål til, hvordan resterne fra slagtet vildt og evt. hjemmeslagtede dyr skal afskaffes.
Indvolde mv. fra vildt er klassificeret som animalske biprodukter med egen lovgivning. Hverken Ærø Forsyning eller de efterfølgende modtagere af madaffaldet har licens til at modtage animalske biprodukter - det er imod lovgivningen og dermed ulovligt, at lægge resterne i som madaffald.
Fødevarestyrelsen har godkendt Ærø Affald A/S modtageanlæg i Husmarken, til lagring af animalske biprodukter, kat.3 (køkken-og madaffald). Det er sket i henhold til art. 24, atk.1, i biproduktforordningen.
Indvolde, knogler og skind mv. skal derfor afleveres hos en aftager med licens. Jægerforbundet skriver på deres hjemmeside: ” Mindre mængder slagteaffald fra vildt kan lægges i en plastpose og smides i ens egen beholder til restaffald”.
Dette bekræfter vi; mindre mængder af jagt- og slagteaffald fra private husholdninger kan bortskaffes ved at lægge affaldet i en normal 20-30 l affaldspose, der lukkes tæt og lægges i restaffaldsbeholderen.
Hvor skal større mængder hen?
Har man som jæger større mængder af denne type affald, så skal man tilmelde sig en afhentningsordning hos en behandler.
DAKA har en afhentningsordning, Daka SecAnim, hvor man kan få en beholder ud til sine animalske biprodukter