Sageby Vandmølle og Lystanlægs historie råber på genopdagelse, restaurering og nyt liv, derfor har vi oprettet denne side, så interesserede kan følge med i processen. I dag risler åen sagte af sted mod havet, men i tidligere tider var der langt mere kraft i strømmen, og denne kraft blev her som andre steder udnyttet i vandmøller. Man har historisk kendskab til mindst tre møller, som har ligget lan
gs åens løb, og som forarbejdede korn til mennesker og husdyr i lokalområdet. Vandmølle, der i generationer har ligget i åens nedre del, kort før udløbet i Bøgestrømmen. Hvor længe Sageby Mølle og den tilhørende møllegård har eksisteret, er indtil videre uvist, men i skriftlige kilder er møllen omtalt i slutningen af 1300-tallet og Rigsarkivet gemmer brandtakseringer af vandmøllen fra 1700-tallet. I dag er møllehjulet og mølleværket forsvundet, men det store, gamle møllehus står tilbage og vidner med sit smukke bindingsværk om svundne tider. I området omkring møllen er der stadig tydelige spor af gravede kanaler og render, som viser hvordan vandet blev ført frem fra åen til møllehjulet. Ved Sageby mølle blev der i midten af 1800-tallet skabt et lystanlæg, hvis historie udgør et spændende bidrag til dansk folkebevægelse og demokrati. Her samledes den lokale befolkning gennem mange år til grundlovsmøder med kendte politikere og kulturpersonligheder. Thorvald Stauning har således været blandt talerne i lystanlægget, lige som Danmarks første kvindelige minister, Nina Bang. Samtidig var lystanlægget centrum for folkefester, hvor man på årets mærkedage samledes til dans, musik og samvær. Det sidste grundlovsmøde blev holdt i 1919, og i dag er lystanlægget desværre glemt og med årene vokset til med buske og træer. Det er rimeligt at sammenligne folkemøderne i lystanlægget ved Sageby Mølle med andre store folkemøder i landet som fx møderne i Skibelund Krat og Blichers berømte himmelbjergsmøder, som foregik på samme tid. Lystanlægget fortæller en vigtig historie om dansk folkebevægelse og kampen for demokrati.