02/06/2026
RECOVERY-SAMARBEJDE I FOKUS 🔍
I denne uge sætter de psykiatriske afdelinger på Midt- og Vestsjællands Hospital ekstra spot på recovery-samarbejde - blandt andet med recovery-undersøgelsen, hvor medarbejdere og brugere bliver spurgt om deres oplevelse af recovery i psykiatrien.
Så hvis du læser med her som medarbejder eller patient i psykiatrien, vil vi opfordre dig til at deltage i Recoveryundersøgelsen - håbet er at få en masse data, der kan bruges til fortsat at udvikle og forbedre samarbejdet om recovery.
👇Læs mere i opslaget herunder, hvor EN AF OS-ambassadør Maria deler sine erfaringer med konkrete måder, hvorpå personalet i psykiatrien har hjulpet håbet på vej i hendes recoveryproces.
🌱Vil du vide mere om recovery i psykiatrien eller inspireres af flere personlige erfaringer med recovery-processer og håb, kan du besøge vores hjemmeside om recovery: www.mvhospital.dk/recovery
I denne uge har de psykiatriske afdelinger på Midt- og Vestsjællands Hospital ekstra fokus på recovery – altså hvordan mennesker med psykiske lidelser kan få det bedre, og få et godt og meningsfuldt hverdagsliv.
I Recovery-ugen inviteres både medarbejdere og patienter til at deltage i recovery-undersøgelsen. På afdelingerne er der for eksempel sat postkasser op til spørgeskemabesvarelser fra patienterne, mens medarbejderne har fået tilsendt spørgeskemaer digitalt.
Maria her er et godt eksempel på hvorfor fokus på recovery er så vigtigt i psykiatrien. Som EN AF OS-ambassadør deler hun sine personlige erfaringer med psykisk lidelse og sin recovery-proces og om, hvordan hun under indlæggelser har fået hjælp fra personalet til at finde håb.
- Det har stor betydning for mig, at det jeg kæmper for og som bidrager til min motivation, er helt konkret og synligt for mig. Både i de gode og de svære perioder, har det hjulpet mig til at fastholde min drivkraft, siger hun og fortsætter:
- I mine svære perioder, hvor alt har føltes håbløst, har det været vanskeligt for mig at finde motivationen. Derfor har jeg ofte fået hjælp af personalet under indlæggelser med at finde frem til de positive ting og det jeg så frem til, skrive dem ned og hænge papiret op på væggen sammen med motiverende citater og billeder af mine søskende.
- Dét, at jeg fysisk blev mindet om alt det gode, gjorde det tydeligt for mig, hvorfor jeg skulle blive ved med at kæmpe. Når jeg så på billederne og skriverierne på min væg, kunne jeg nemmere holde fast og holde fokus. Jeg kunne se, at der trods alt stadig var lys, uanset hvor mørkt og håbløst det føltes. Det havde jeg brug for hjælp til at få øje på.”
