Hjemmeværnseskadrille 232 Sydsjælland-Møn , der dækker Næstved- Vordingborg- Møn- området, er en eskadrille, der løser opgaver på jorden, idet vi ikke har en flyvende enhed tilknyttet. Vi løser Flyverhjemmeværnets kerneopgaver, som er bevogtning af Flyvevåbnets flyvestationer og øvrige faciliteter, bevogtning af civile lufthavne, oprettelse og drift af feltflyvepladser og midlertidige helikopterla
ndingspladser samt øvrig støtte til flyvevåbnet. Vi afholder løbende uddannelse og øvelser for at vedligeholde vores kompetencer. Vores særkende er engagement, fælles ansvar og kammeratskab. Vi lægger vægt på kvalitet og dybde i vores aktiviteter og har fokus på den enkeltes uddannelses- og udviklingsønsker. Organisation:
Opgaverne bliver løst af medlemmer, der har forskellige forudsætninger med hensyn til kompetencer, alder, aktivitetsniveau og krav til fysisk udfoldelse. Som medlem er man sammen med 6-9 andre i en gruppe, der sammen med 2-3 andre grupper indgår i en deling på ca. 30. Eskadrillen har 3 delinger:
- Kommandoelementet styrer og støtter resten af eskadrillen. Aktivitetsniveauet varierer fra højt til middel alt efter den enkeltes funktion.
- Bevogtningsdelingen kan indsættes til støtte for Flyvevåbnets opgaveløsning, til bevogtning af civile lufthavne m.v. Delingen er bevæbnet og udrustet som en standard hjemmeværnsbevogtningsdeling, og aktivitetsniveauet rangerer fra højt til lavt alt efter den enkeltes ønske.
- Security Force delingen kan indsættes til tungere opgaver i forbindelse med Flyvevåbnets og det øvrige forsvars opgaveløsning. Delingen er bevæbnet og udrustet som en let infanterideling, og aktivitetsniveauet er meget højt til middel. Der stilles fysiske krav til medlemmer af Security Force delingen. Ledelse:
Vores ledelse består af bl.a.:
Eskadrillechef Bjarne Carlsen: Den overordnede ansvarlige for eskadrillen
Rekrutteringsofficer David jürgensen : Ansvar for den interne og eksterne information
Kommandobefalingsmand Tina lemming: Ansvar for eskadrillens administration