22/06/2026
"Den nuværende måling rammer ved siden af skiven." ✍️
Sådan lyder det fra elevrødderne på Ferslev Skole i et brev til Undervisningsministeriet og undervisningsminister Magnus Heunicke. (Læs hele brevet længere nede i opslaget) ✉️
Sofie og Sofia (set på billedet) er formand og næstformand i elevrådet på Ferslev Skole og sammen med de andre elevrødder og ledelsen på skolen, har de inddraget Fælleselevrådet og Ungebyrådet og sendt et brev til ministeren.
I brevet forklarer de, at den nationale trivselsmåling for skoleelever ikke giver et retvisende billede af elevernes hverdag.
Elevrepræsentanterne skriver, at de hvert år deltager i trivselsmålingen, men at mange af spørgsmålene opleves som uklare og ikke anvendelige. Ifølge eleverne betyder det, at de svar, der indsamles, ikke kan bruges til at forbedre trivsel i skolen. De giver ikke et korrekt billede af virkeligheden.
Eleverne peger på, at målingen er udviklet af voksne, men besvares af børn og unge uden tilstrækkelig forståelse for, hvordan spørgsmålene opleves i praksis. 🤔
Arbejdet med trivselsmålingen kommer ikke af sig selv. På Ferslev Skole har man de sidste mange år inddraget elever og lyttet til deres stemmer. Skolen er ambassadørskole for Børnevenlig Kommune, og alt det gode arbejde med elevinddragelse og hverdagsdemokrati giver et rum, hvor det er helt naturligt, at den nationale trivselsmåling også bliver diskuteret og vendt på fællesmøder på skolen.
📷 På billedet sidder Ferslev Skoles elevråds formand og næstformand Sofie og Sofia sammen med skoleleder Lasse Hall.
---
✉️ Læs brevet til ministeren i sin fulde længde her:
En Trivselsmåling skabt af voksne - men besvaret af børn
En henvendelse til Undervisningsministeriet fra Aalborg Ungebyråd, Fælleselevrådet i Aalborg Kommune og Ferslev Skoles Elevråd.
Vi skriver til jer som repræsentanter for de børn og unge, der hvert år udfylder den nationale Trivselsmåling. Vi er Elevrådet og undervisningsmiljørepræsentanterne på Ferslev Skole, og vi har i fællesskab med Ungebyrådet og Fælleselevrådet i Aalborg Kommune analyseret vores oplevelser med målingen.
Vores konklusion er klar: Den nuværende måling rammer ved siden af skiven.
Vi oplever, at de data, I får ind, ikke afspejler vores virkelighed. Vi har brug for en måling, der reelt kan bruges til at forbedre vores hverdag, men som det er nu, sidder vi ofte tilbage med følelsen af, at det er nogle "lorte spørgsmål". Det siger vi ikke for at være flabede, men fordi spørgsmålene er så uklare, at de svar, vi giver, bliver værdiløse for os børn og for de voksne, som skal arbejde videre med det for at hjælpe os.
Herunder har vi uddybet de fire største problemer og vores forslag til løsninger.
1. Spørgsmålene er for vage til at skabe forandring:
Et af de største problemer er, at spørgsmålene ofte er så brede, at vi ikke ved, hvad vi reelt svarer på.
● Eksempel: Spørgsmålet ”Har du tit ondt i hovedet?”
● Problemet: Når vi ser på rapporten bagefter, kan vi ikke bruge svaret til noget. Har eleven ondt i hovedet, fordi luftkvaliteten i klassen er elendig? Er det på grund af larm? Er det personlige sovevaner, eller er det stress over lektier?
Hvis målingen skal hjælpe os, skal den spørge direkte ind til årsagen (f.eks. indeklima eller støj), så skolen ved, om de skal investere i ventilation eller kigge på klassens regler for larm.
2. Generalisering dræber nuancerne:
Målingen tvinger os ofte til at skære alle over én kam, hvilket gør resultatet misvisende. Det gælder især spørgsmål om vores relationer til de voksne.
● Eksempel: Spørgsmålet ”Kan du lide dine lærere?”
● Problemet: En elev kan have mange forskellige lærere. Man kan føle sig set og tryg hos de fleste, men være utryg ved én enkelt. Ved at spørge generelt forsvinder den vigtige viden om den enkelte konflikt. Vi foreslår, at man i stedet spørger specifikt ind til tryghed ved klasselæreren eller støtte i de enkelte fagområder.
3. Logikken i målingen modarbejder ærlighed:
Selve måden, undersøgelsen er bygget op på, skaber fejl i besvarelserne. Vi oplever ofte, at svarmulighederne skifter placering – i det ene spørgsmål er det mest positive svar øverst, og i det næste er det pludselig nederst (omvendt skalering).
Dette dræner vores energi. Det betyder, at mange elever ender med at "klikke sig igennem" uden at læse spørgsmålene grundigt, fordi hjernen skal bruge for meget krudt på at regne jeres system ud. Det skaber statistisk støj, som ikke har noget med vores trivsel at gøre.
4. Rapporterne er uoverskuelige for unge:
Når målingen er slut, lander der en rapport, som er så lang og tør, at vi som elever ikke føler noget ejerskab over den. Hvis trivsel skal tages alvorligt, skal resultaterne præsenteres visuelt og simpelt, så vi i elevrådene reelt kan forstå tallene og handle på dem sammen med vores skoleledelse.
Vores løsningsforslag: En børnevenlig måling
Vi ønsker at bidrage konstruktivt til en revision af Trivselsmålingen ud fra følgende principper:
● Brugerinddragelse: Involvér os børn og unge i formuleringen af spørgsmålene. Vi ved, hvordan man spørger, så man får et ærligt svar, der kan bruges til noget.
● Visuel forståelse: Indfør smileys, farvekoder eller enkle point-skalaer, der er ensartede gennem hele målingen.
● Aldersdifferentiering: Lav specifikke målinger til indskoling (0.-3. kl.), mellemtrin (4.-6. kl.) og udskoling (7.-9. kl.). Udfordringerne er meget forskellige alt efter alder.
● Håndtering af blanke stemmer: Muligheden ”Ønsker ikke at svare” skal fungere som en blank stemme, der trækkes helt ud af statistikken, så den ikke bliver læst som et "neutralt" svar, der skjuler den reelle trivsel.
Afsluttende bemærkning:
Vi håber, at I vil se denne henvendelse som en udstrakt hånd. Vi ønsker bedre standarder for børnene i Danmark, og vi tror på, at en investering i en mere præcis trivselsmåling er en investering i vores allesammens fremtid.
Vi stiller meget gerne op til et samarbejde eller en uddybning af vores oplevelser.
