07/09/2015
I disse dage ankommer en masse mennesker på flugt fra krig og dens følger til grænsen ved Rødby. Først blev de indlogeret på hoteller, siden er de stukket af fra politiet for at undgå registrering og i håb om at komme til Sverige.
Fra Sverige har man meldt ud at alle syrere der kommer til, får lov til at blive. I Sverige er man sit ansvar bevidst når det kommer til at huse mennesker, der jagter en tilværelse væk fra krig og ødelæggelser.
I Danmark behandler politiet flygtningene, ifølge flygtningene selv, dem værre end politiet i Ungarn. Det kan vi ikke være bekendt. I Danmark indrykker vores Integrationsminister (altså ministeren med ansvar for gøre flygtninge og indvandrere til en del af det danske samfund) annoncer med advarsler om at man ikke er velkommen i udenlandske aviser. Det kan vi ikke være bekendt. I Danmark er der folk, der narre flygtninge til at tro at de får hjælp til at komme til Sverige, for derefter at kører dem til politistationen. Det kan vi ikke være bekendt.
Når det er den behandling desperate, traumatiserede mennesker får i Danmark, forstår man pludselig hvorfor de gerne vil til Sverige.
Men i dag har en masse utrolige mennesker også hjulpet flygtninge. Både med mad, nødvendigheder og transport til en forbindelse til Sverige.
Det er ikke mere end 80 år siden Europa sidst stod i brand, det er ikke mere end 20 år siden mange mennesker måtte flygte fra krigens rædsler til blandt andet Nordeuropa. Hvornår lærer vi?
Ingen flygter for sjov.
