Grundlovsbruddet marts 2020

15/12/2021

Når staten ikke kompenserer virksomhederne for coronanedlukningen, er det i strid med Grundlovens p. 73. Det var det allerede, da (desværre) et enstemmigt Folketing stemte for afskaffelsen af Epidemilovens p. 27 (hvorefter der havde været fuld kompensation).
Nu tager Fanden hele hånden. Og det er blå blok naturligvis forargede over.
Det er stadig en gåde for mig, at ingen har villet prøve at føre en retssag mod staten. Jeg har spurgt DA og SMVDanmark. Men de har hellere villet sidde med ved bordet, som det hedder, når de små hjælpepakker blev givet. Det er de ikke blevet bedre af, men folkene i brancheorganisationerne har jo så kunnet se ud, som om de gjorde en form for gavn.
Er der for katten ikke ti erhvervsfolk derude, der vil skillinge sammen til sag, inden det er for sent?

30/07/2021

I stedet for at opstille et narrativ om, at ”fællesskabet” hjalp ”os” gennem krisen, som erhvervsminister Simon Kollerup gør det i sin sommerkronik 26.7., burde han hurtigst muligt få etableret en erstatningsfond på 100 milliarder kroner, som han og ”fællesskabet” på usmaglig vis har snydt et lille mindretal af selvstændige for – for på den måde at tørre hele regningen for coronanedlukningen af på måske 2-3% af vælgerne, mens resten har kunnet sole sig i overskydende penge, diverse underlige tilskud og bonusser, som er blevet brugt hos de producenter, der ikke har været ramt af nedlukning samt industrien – begge parter, som Kollerup da også fremhæver har gode overskud nu her efter nedlukningerne. Det kan næsten ikke blive mere skamløst.
Allerede sidste år offentliggjorde SMV Danmark en analyse baseret på Finansministeriets tal, der opgjorde, at der var efterladt en regning hos erhvervslivet på 20 milliarder kroner, når hjælpepakkerne var trukket fra (der var et tab på 38 milliarder og ydet tilskud for 18). Her for nylig offentliggjorde DA en analyse, der opgjorde det samlede tab på 100 milliarder kroner, idet der var tabt 138 og ydet 38 i tilskud. Reelt burde staten have kompenseret de nedlukningsramte virksomheder 100%, som det da også fremgik af Epidemilovens p. 27, inden Folketinget enstemmigt fratog erhvervslivet den 100 år gamle ret, der kom til i kølvandet på den spanske syge, og som jo også ligger i forlængelse af Grundlovens p. 73, der i øvrigt fortsat er juridisk gældende.
Hjælpepakkerne har ikke givet nogen penge til ejere af private virksomheder af bare en vis størrelse. Til løn og faste udgifter er der kun givet delvise tilskud i begrænsede perioder, og i en del af perioden er ydet en underlig størrelse kaldet ”omsætningsstøtte” på 23.000 kr. Men samlet med et minus til følge. Den helt lille virksomhed, en dame, der selv går i sin frisørsalon, eller ægteparret, der sammen passer en campingplads, har måske haft en vis gavn af disse penge. Nedlukningen har også kun ramt dem i kortere perioder. Men hvis vi regner med, at 6% af vælgerne er selvstændige, skal de helt små selvstændige nok udgøre mindst halvdelen. Altså er vi nede på 2-3% af vælgerne, der har måttet betale den store, samlede regning på 100 milliarder. Dette gælder ikke industrien, som statsministeren da også næsten messende har gentaget hele vejen ”aldrig har været nedlukket”. Hvis man ikke vidste bedre, skulle man næsten tro, at det er grunden til, at DI og DA har støttet så aktivt op om regeringen ”hjælpepakker”. I DA vil man da heller ikke bruge sin egen analyse med tabet på de 100 milliarder kroner. Den skal blot bruges til at argumentere for, at der ikke skal tages mere fra erhvervslivet, end der allerede er blevet. Brancheorganisationerne har ikke kunnet eller villet finde de 6-700.000, det ville have kostet at få en god advokat til at føre en erstatningssag mod staten for at have afskaffet Epidemilovens p. 27, efter at forsikringsbegivenheden var indtruffet 12. marts 2020. Man har i stedet satset på en samarbejdspolitik, hvor man har kunnet gå til møder og få småændringer igennem. Men det er jo heller ikke brancheorganisationerne, der har lidt tab. Det har kun de virksomheder, de skal forestille at repræsentere.
Statsministeren sagde på et tidspunkt, at der var ydet 300 milliarder i hjælp. Det er et tal, man kun kan nå frem til, hvis man medregner kreditter, der er stillet til rådighed, men som ikke har kunnet bruges af reelt coronanedlukningsramte virksomheder (jeg har forsøgt), idet der stilles krav om samfinansiering. Og kreditter i form af udskudt skat, altså alt sammen penge, der ikke en hverken hjælp, kompensation eller tilskud, men simpelt hen lån.
Erstatningsfonden, som staten jo så rigeligt har penge til at etablere, er ikke et ”vækstinitiativ”. Det er et spørgsmål om retfærdighed. Om at betale penge tilbage, som man har snydt nogen for. Den skal ikke ”sætte gang i hjulene”. Den skal rette op på en uret, der er begået. Den skal etableres efter de principper, der var gældende i Epidemilovens p. 27, hvorefter tabet skal forhandles mellem parterne og ellers indbringes for retten på fondens initiativ og regning. Så det ikke er rejsebureauejeren, fitnescenterejeren, natklubejeren, højskolen, museet eller den udøvende kunstner, der igen skal punge ud. Det er et spørgsmål om anstændighed og retfærd.
Et demokrati skal måles på, hvordan det behandler sine mindretal, plejer man at sige, og her har det danske demokrati fejlet under coronaen. Det overvældende flertal har tørret hele regningen af på nogle ganske få. Det er både umoralsk og amoralsk.

https://borsen.dk/nyheder/opinion/faellesskabet-hjalp-os-ikke-ud-af-krisen-simon-kollerup?fbclid=IwAR1XBkqmryw8tH-8Mlz-DaJJJj0qu9CY6CavdTfiSWzfwMtcRkIjVD4GE-E

I stedet for at opstille et narrativ om, at “fællesskabet” hjalp “os” gennem krisen, som erhvervsmin

11/07/2021

DA har regnet ud, at afskaffelsen af Epidemilovens paragraf 27 12. marts 2020 (og dermed de facto Grundlovens paragraf 73), hvorefter erhvervslivet skulle have været kompenseret for tab, har kostet det private 100 milliarder kroner, når hjælpepakkerne på omkring 30 milliarder er trukket fra.

05/06/2021

Den dømmende magt er hos domstolene. Derfor bør domstolene fælde dom over et Folketing, der afskaffede Epidemilovens p. 27, netop da nedlukningen reelt skulle have udløst erstatninger. Og domstolene bør tage stilling til erstatningerns størrelse efter Grundlovens p. 73.

25/11/2020

Regeringen har overtrådt Grundloven i flere tilfælde i år. Dels ved at lukke domstolene i foråret. Dels i minksagen. Derfor skal disse grundlovsbrud selvfølgelig ikke blot undersøges i en flad advokatundersøgelse, men af en dommer. Det er dog ikke nok. Grundlovsbruddene skal også pådømmes ved retten. Det er ikke nok, at det konstateres politisk, at der er et problem. Der skal ske en domfældelse. Ellers kan det umuligt undgås, at det gentager sig. I øvrigt tror jeg, det udspringer af at Folketinget gav regeringen næsten - og sådan forstod regeringen det i hvert fald åbenbart selv - uindskrænkede beføjelser - i den ændrede Epidemilov, hvis indførelse delvist i sig selv var et grundlovsbrud, idet Folketinget overtrådte Grundlovens p. 3 ved at tiltage sig en kompentence, der ligger hos domstolene, hvorved Folketinget gjorde sig skyldig i magtfordrejning.

10/11/2020

https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-05140

Det foreslås, at Epidemilovens §27 føres tilbage med tilbagevirkende kraft til ordlyden før lovændringen efter ændringsforslaget af 12. marts 2020. H

10/11/2020

25/07/2020

Vi skal op på 1000 støtter i denne weekend! Gå ind og støt, hvis du ikke allerede har gjort det -

Det foreslås, at Epidemilovens §27 føres tilbage med tilbagevirkende kraft til ordlyden før lovændringen efter ændringsforslaget af 12. marts 2020. H

05/07/2020

Jeg har skrevet kronikker, jeg har skrevet til ministeren, intet skal være uforsøgt. Jeg søger nu 3-10 personer, der vil være medstiller af et borgerforslag til Folketinget om at ophæve ændringen af §27 i Epidemiloven. Vi skal så herefter have støtte fra 50.000 personer.

Det er oplagt, at stillerne ligesom jeg selv er selvstændige, der er ramt af lovændringen, men det kan for så vidt også være andre borger, der kan se, at det her er helt skævt. Så skriv gerne til mig, hvis du vil være medstiller. Jeg har udarbejdet følgende tekst:

"Det foreslås, at Epidemilovens §27 føres tilbage med tilbagevirkende kraft til ordlyden før lovændringen efter ændringsforslaget af 12. marts 2020.

Hermed ændres ordlyden fra »§ 27. Sundheds- og ældreministeren kan til brug for gennemførelse af foranstaltninger efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf iværksætte ekspropriation af privat ejendom.
Stk. 2. Udgør gennemførelse af foranstaltninger efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov et ekspropriativt indgreb, ydes fuldstændig erstatning til den eller de berørte ejere«

tilbage til

”§ 27. Hvis der i forbindelse med de forebyggende foranstaltninger, der iværksættes i medfør af denne lovs kapitel 3 for at hindre udbredelse af smitsomme og andre overførbare sygdomme, påføres nogen tab, har vedkommende krav på erstatning herfor fra det offentlige.

Stk. 2. Størrelsen af en erstatning i medfør af stk. 1 fastsættes af epidemikommissionen efter forhandling med skadelidte. Såfremt der ikke kan opnås enighed om erstatningspligten eller erstatningens størrelse, påhviler det kommissionen at indbringe erstatningsspørgsmålet for domstolene.”

Begrundelse:

Ved forslag af 12. marts 2020 ændredes Epidemiloven på en lang række punkter, idet Folketinget ønskede at bakke op om regeringens muligheder for en hurtig og effektiv indsats over for coronaepidemien. Folketinget stod på mange måde over for en ukendt situation, hvor det bl.a. var uklart, hvor store omkostninger statskassen ville pådrage sig, hvis den lovsikrede erstatning til det private erhvervsliv i forbindelse med forebyggende foranstaltninger blev opretholdt. Ved ændringen indskrænkedes erstatningsretten til ekspropriative indgreb iht. Grundlovens §73, hvormed det tillige gjordes sværere for ramte virksomheder at opnå erstatning, da dette ville kræve, at virksomheden ville kunne føre bevis for, at indgrebet kunne betegnes som ekspropriation i Grundlovens forstand. Dermed opstod der en urimelig bevisbyrde for virksomhederne, ligesom omkostninger, der rettelig burde afholdes af samfundet, blev placeret hos de enkelte virksomheder med store tab, konkurser og fyringer af medarbejdere til følge.
Folketinget har til dels søgt at kompensere for dette ved vedtagelsen af en række hjælpepakker, der dog kun delvist dækker nogle af de udgifter, man har pådraget virksomhederne.
I dag er der skabt et langt bedre overblik over de reelle udgifter i forbindelse med de forebyggende foranstaltninger, som if. SMVDanmark pr. primo juni af Finansministeriet er opgjort til 17,8 milliarder.
Statskassen bør – og ikke de private virksomheder – afholde denne udgift, hvilket vil være en direkte følge af at føre loven tilbage til dens oprindelige ordlyd med tilbagevirkende kraft til 12. marts 2020.

29/06/2020

Det er første gang, jeg ser folketingspolitikere forholde sig til problematikken med den ændrede p. 27 i Epidemiloven. Måske kan vi så småt, så småt begynde at få en saglig debat om tingene. Venstre indrømmer endda, at man ændrede loven, fordi man var bange for, at det ellers ville blive for dyrt for staten. Så man væltede regningen over på os i det private. Sympatisk, ikke?

“Vi gik med til det, fordi vi kunne se, at man aldrig nogensinde har forudset, at man skulle ud og betale fuld erstatning i de her kæmpe summer, som det ville have endt med,” siger Jan E. Jørgensen.

Udskriften af den folketingsdebat, der gik forud for hastevedtagelsen af den nye epidemilov, viser, at det faktisk kun var Nye Borgerlige, der tog spørgsmålet om erstatningskravet op i Folketingssalen. Partiets leder, Pernille Vermund, mener, at staten bør udbetale egentlige erstatninger til virksomheder, der lukkes ned, hvis coronaepidemien skulle blusse op igen.

“Der er jo nogen, der mister de penge. Enten er det den enkelte virksomhedsejer, eller også er det samfundet, som har en interesse i, at smitten ikke skal brede sig. Så hvis man bruger som redskab at lukke private virksomheder – hvilket i sig selv er ekstremt vidtgående – så må man betale erstatning,” siger hun.

Er det ikke forståeligt nok, at man har været nødt til at ændre erstatningsbestemmelserne for ikke at slå bunden ud af statskassen? 12.​ marts blev epidemiloven både fremsat og vedtaget.
“Nej. Det synes jeg ikke. Det er et spørgsmål om, hvem der kommer til at sidde med regningen. De bredeste skuldre i denne her sammenhæng, det er altså staten. Det er ikke små og mellemstore virksomheder,” siger Pernille Vermund.

Hjælpepakker
“For mig at se er der ingen tvivl om, at når man tillader sig at være så lang tid om at åbne samfundet, er det fordi, det økonomiske ansvar ligger på virksomhederne og ikke på staten. Vi har godt nok givet nogle hjælpepakker, men det modsvarer jo langt fra et erstatningskrav,” tilføjer hun.

15/06/2020

Hvis du er selvstændig og vil være med til at stifte en forening, der skal samle penge ind til en retssag for at få kendt ændringen af Epidemiloven grundlovsstridig, send mig gerne PB.