Miljøministeriet

Miljøministeriet Miljø- og Ligestillingsministeriet
Velkommen! Her deler vi nyheder om vores fælles natur og miljø og om ligestilling 💚 Du kan læse mere på mim.dk.

Velkommen til Miljøministeriets Facebook-side. Alle er velkomne til at give deres mening til kende. Men vores side skal være et rart sted at være. Derfor har vi tre grundlæggende regler:

1. Tal pænt
Det er helt okay at være uenig, men du skal bevare den gode tone, når du diskuterer på vores side. Vi forbeholder os retten til at fjerne kommentarer, der er skrevet i en aggressiv tone, indeholder pe

rsonangreb, er diskriminerende eller stødende.

2. Hold dig til emnet
Når du kommenterer vores opslag, skal du holde dig til emnet. Vi forbeholder os retten til at fjerne kommentarer, der har karakter af spam. Det gælder også reklamer. Derudover fjerner vi kommentarer, der indeholder personoplysninger – for eksempel telefonnummer eller adresse.

3. Vær saglig
Vi ønsker ikke et kommentarfelt fyldt med falske påstande. Derfor forbeholder vi os retten til at fjerne kommentarer, der har karakter af misinformation. Vi fralægger os ethvert ansvar for kommentarer på Facebook-siden, der ikke er publiceret af os selv. Det er ikke muligt at sende os private beskeder på Facebook. Du kan kontakte os på [email protected].

Regeringen afsætter 14,9 mia. kroner til en national plan for kystbeskyttelse af Danmark. Klimatilpasningsplan II er en ...
23/02/2026

Regeringen afsætter 14,9 mia. kroner til en national plan for kystbeskyttelse af Danmark.

Klimatilpasningsplan II er en ny statslig investeringsplan med 14,9 mia. kroner, der skal hjælpe kommunerne med at sikre Danmarks kyster mod den nye klimavirkelighed med hyppigere stormfloder og vildere vejr.

1 mio. danskere bor under en kilometer fra kysten, og op mod 100.000 husstande og virksomheder med 175.000 arbejdspladser langs Danmarks kyster risikerer at blive udsat for oversvømmelser fra havet, hvis der ikke sættes ind med store investeringer i kystbeskyttelse over hele landet.

Derfor vil regeringen sætte tempoet i kystbeskyttelsen op med langsigtede løsninger for hele landet.

“Danmark skal rustes til den nye klimavirkelighed. Vi skal foran udviklingen og sikre de danske kystbyer mod fremtidens vildere og voldsommere stormfloder. Med Klimatilpasningsplan II afsætter vi 14,9 mia. kroner til at lave den nødvendige kystsikring og bygge diger, højvandmure og sluser, som kan beskytte vores boliger og samfundsværdier. Det skal ikke længere være den enkelte kommune, husejere eller borgergruppe, der alene skal kæmpe for at få beskyttet deres by eller hjem. Det bliver nu et fælles ansvar at beskytte Danmark mod stormfloderne,” siger miljøminister Magnus Heunicke.

Læs mere på mim.dk

20/02/2026

For at styrke beredskabet i vandsektoren, har regeringen besluttet at oprette et vandkatastrofeberedskab.

Beredskabet skal investere i materiel som tanke, generatorer og pumper til rensning af vand, og der oprettes et beredskabscenter i Miljøstyrelsen med 24/7 vagtordning.

”Vi står i en helt anden alvorlig virkelighed, end vi gjorde for bare få år siden, og derfor skal vi forberede os på angreb på kritisk infrastruktur, som vandsektoren er en afgørende del af. Derfor opretter vi nu et vandkatastrofeberedskab, som operationelt kan gøre en forskel i en alvorlig situation. Vi afsætter 254 mio. kr. hvoraf 140 mio. kr. skal bruges på materiel, som kan rykke ud og gøre gavn i hvert hjørne af landet. Vi køber palletanke til drikkevand, nødgeneratorer, der kan holde vandværker og rensningsanlæg kørende under strømsvigt og pumper og kritiske reservedele. Vi skal være forberedt på det, vi håber aldrig sker,” siger miljøminister Magnus Heunicke.

Læs mere på mim.dk

30/01/2026

Miljøet og ligestillingen er under pres!

Der er stærke kræfter, der trækker i den modsatte retning og forsøger at rulle miljøtiltag, ligestilling og grundlæggende demokratiske rettigheder tilbage.

Men både i EU og globalt på vegne af EU er det lykkedes det danske formandskab at sikre positive resultater for både miljøet og for ligestillingen.

30 nye initiativer skal sikre bedre tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBT+ personer. To af dem er, at politiet få...
29/01/2026

30 nye initiativer skal sikre bedre tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBT+ personer.

To af dem er, at politiet får særlige hadforbrydelseskoordinatorer, og at ofre skal have rådgivning og støtte.

Udover hadforbrydelser tager regeringens nye LGBT+ handlingsplan fat på:

- at styrke indsatsen mod homofobi og negativ social kontrol mod minoritetsetniske LGBT+ personer.
- øget trivsel og flere fællesskaber for LGBT+ personer i hele landet.
- dansk standhaftighed i forhold til at fastholde LGBT+ rettigheder internationalt.

Læs mere om handlingsplanen på mim.dk

Bredt flertal i Folketinget sætter skub i kystsikringen af store dele af Danmark.Regeringen og Socialistisk Folkeparti, ...
24/10/2025

Bredt flertal i Folketinget sætter skub i kystsikringen af store dele af Danmark.

Regeringen og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Konservative, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet har aftalt en accelerationspakke på 900 millioner kroner, hvor staten tager et større ansvar for at sikre fremdrift i klimasikringen af de danske kyster flere udsatte steder i landet.

Accelerationspakken indeholder:
🌊 Statslige undersøgelser 14 særligt udsatte steder i landet: Aalborg, Limfjorden, Risskov, Horsens, Vejle, Fredericia, Esbjerg, Aabenraa, Kerteminde, Svendborg, Korsør, Isefjord og Roskilde Fjord, Lolland og Køge Bugt.
🌊 Udvidelse af Kystpuljen i tre år
🌊 Udbredelse af vores digetjek til hele landet
🌊 Igangsættelse af de første miljøundersøgelser til stormflodssikring af hovedstaden
🌊 Endnu flere penge til sandfodring ved Vestkysten - Danmarks mest erosionsudsatte kyst.

Med finansloven og accelerationspakken afsættes samlet knap 2 mia. kr. til klimatilpasning. Fra finansloven er der blandt andet flere penge til Kystpuljen, så flere lokalsamfund beskyttes.

01/10/2025

33 sprøjtemidler med PFAS bliver forbudt

Nye undersøgelser fra GEUS viser, at det sundhedsskadelige stof TFA dannes fra en række PFAS-stoffer og ender i grundvandet.
Derfor blev 25 sprøjtemidler forbudt i juli, og nu bliver yderligere otte forbudt.

Det sundhedsskadelige stof TFA (trifluoreddikesyre) bliver vurderet af de tyske myndigheder til at skade fostre og evnen til at få børn.

“Det skadelige stof TFA truer vores drikkevand, sundhed og miljø. Det kan vi ikke acceptere. Derfor forbyder vi nu samtlige sprøjtemidler med de seks PFAS-stoffer, der danner TFA. I 2023 udgjorde disse stoffer 28,2 procent af den samlede belastning fra sprøjtemidler i Danmark, og derfor er de her forbud afgørende for at værne om danskernes sundhed og vores dyrebare grund- og drikkevand,” siger miljøminister Magnus Heunicke.

TFA hører til blandt PFAS-stofferne, der er svære at nedbryde og derfor er meget svære at komme af med.

03/09/2025

13 områder får hjælp til kystbeskyttelse.
Se om dit område får støtte.

Miljøminister Magnus Heunicke og et bredt flertal af Folketingets partier er enige om at uddele 82 millioner kroner til at støtte kommunale kystbeskyttelsesprojekter, så de kan realiseres hurtigere.

Der er givet støtte til projekter her:

✅ Assens Næs, Assens Kommune
✅ Bogense, Nordfyns Kommune
✅ Gl. Skagen, Frederikshavn Kommune
✅ Gråsten, Sønderborg Kommune
✅ To områder i Halsskov, Slagelse Kommune
✅ Et kystområde i Hjørring Kommune
✅ Kobæk Strand, Slagelse Kommune
✅ Lindholm, Nyborg Kommune
✅ Præstø by, Vordingborg Kommune
✅ Kystområde i Haderslev Kommune
✅ Søndre Havn og havnepladsen i Svendborg Kommune
✅ Området ”Spritten” i Aalborg Kommune

Det er kommunerne, som skal føre projekterne ud i livet, og der gives blandt andet støtte til etablering af højvandsmure, diger og naturbaserede løsninger.

”Truslen fra stormfloder bliver kun større år for år, og derfor skal indsatsen for at klimasikre Danmark op i tempo. I mange kommuner er det et kapløb mod tiden at få lavet den nødvendige kystbeskyttelse. Vi har valgt at støtte 13 projekter, hvor kommunerne har projekter klar, som vil beskytte fx byområder og sommerhuse, men som mangler finansiering. Støtten vil accelerere arbejdet med projekterne og skabe tryghed i de berørte områder,” siger miljøminister Magnus Heunicke.

08/08/2025

Hvad laver Sigurd i Genéve? 🌎💪

I disse dage er globale ledere og FN-eksperter samlet i Genève til genoptagelsen af plastikforhandlinger (INC-5.2). Verden skal blive enige om en global bindende aftale om at stoppe plastikforurening - også i vores havmiljø.

Plast er overalt. Det er i vores drikkevand, den mad vi spiser og den luft vi indånder. 430 millioner ton plast bliver produceret hvert år, og ca. 51 millioner ton ender i naturen.

Kampen mod plastikforurening handler om langt mere end genbrug af flasker. Det handler om at ændre den måde, vi producerer og forbruger plast på – og skabe bæredygtige løsninger, der beskytter både mennesker og planeten.

Som en af Danmarks Ungdomsdelegater til FN for klima og miljø repræsenterer den danske ungdom ved forhandlingerne. Vi er taget med til Genève for at følge hans arbejde og høre de unges krav til aftalen.

støtter unge klimaforkæmpere verden over for at sikre, at alle stemmer bliver hørt i kampen mod plastikforurening. 🌱♻️

I dag fejrer vi, at Danmark har overtaget EU-formandskabet 🎉Europa-kommissionen er bl.a. inviteret til rundbordsdrøftels...
03/07/2025

I dag fejrer vi, at Danmark har overtaget EU-formandskabet 🎉

Europa-kommissionen er bl.a. inviteret til rundbordsdrøftelser på Aarhus Universitet, besøg med fokus på grøn skibsfart på Laura Mærsk og til reception på Kongeskibet – som startskud på de næste seks måneder, hvor Danmark sidder for bordenden, når ministrene fra de 27 medlemslande mødes.

Det bliver seks vigtige måneder – for i en verden fyldt med usikkerhed og øget konfliktniveau skal Danmark være med til at sikre, at EU står fast og viser vejen frem, både når det gælder den grønne omstilling og at sikre ligestilling og LGBT+ rettigheder.

Ny fiskeriaftale gør 18,7 procent af det danske havareal trawlfrit Aftalen om fremtidens fiskeri er indgået mellem reger...
02/07/2025

Ny fiskeriaftale gør 18,7 procent af det danske havareal trawlfrit

Aftalen om fremtidens fiskeri er indgået mellem regeringen og SF, LA, K, EL, RV, ALT

“Det er på tide, at vi giver havbunden mere ro til at genoprette sig selv. Vores indre farvande er i dårlig tilstand, og der er brug for at sætte ind på alle fronter for at vende udviklingen. Fiskeri med bundslæbende redskaber har en negativ påvirkning på havbunden. Det tager kort tid at trække et bundtrawl henover havbunden, men det kan tage årevis for naturen at genopbygge sig. Med de nye store sammenhængende trawlfrie områder laver vi nu den hidtil største beskyttelse af havbunden i Danmark, som blandt andet torsken og marsvinets fødegrundlag er så afhængig af. Det er et kæmpe skridt for et sundt og levende havmiljø i Danmark,” siger miljøminister Magnus Heunicke.

Med den nye aftale, de eksisterende trawlfri områder og strengt og almindeligt beskyttede områder vil der samlet komme forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber i mere end 30 procent af det danske hav.

11 naturområder er i spil til at blive kommende naturnationalparker.Partierne skal til efteråret forhandle sig frem til ...
27/05/2025

11 naturområder er i spil til at blive kommende naturnationalparker.

Partierne skal til efteråret forhandle sig frem til de seks områder, der skal udpeges som nye naturnationalparker.

Forud for de politiske forhandlinger vil der blive indsamlet input fra interessenter, forskere, lokale og kommuner.
Blandt andet vil Naturstyrelsen arrangere naturvandringer for alle interesserede i de udvalgte områder, hvor man kan stille spørgsmål, og styrelsen vil blandt andet forklare, hvordan områderne kan gøres vildere til gavn for dyr, svampe og planter.

”De 11 områder er alle stærke kandidater med et stort potentiale for god biodiversitet. Nu begynder en vigtig proces, hvor vi inddrager lokale holdninger og faglige indspark, inden jeg sammen med aftalekredsen skal koge de 11 muligheder ned til de seks kommende naturnationalparker. På den måde skaber vi det bedste fundament for et rigt dyre- og planteliv." siger miljøminister Magnus Heunicke.

Med de seks nye naturnationalparker er der i alt besluttet 21 naturnationalparker, to marine naturnationalparker og en bynær naturnationalpark, der skal gavne naturen og give store naturoplevelser.

De nye naturnationalparker skal forhandles af partierne bag "Aftale om Implementering af et Grønt Danmark" (S, V, M, SF, RV, K og LA).

To dage med naturen i 💚 Miljøminister  deltog torsdag og fredag i den tiende udgave af  i Hirtshals. Det var et tætpakke...
26/05/2025

To dage med naturen i 💚

Miljøminister deltog torsdag og fredag i den tiende udgave af i Hirtshals.

Det var et tætpakket program med åbningstale, samtaler og debatter med blandt andre Sebastian Klein, , , .gejl og .

Ministeren lyttede også til de yngste generationers ønsker for naturen og fremtiden ved Børnenes Naturtale og overrakte prisen for Danmarks Bedste Naturformidling.

Det blev også til besøg hos blandt andet , og .

Adresse

Nyhavn

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Miljøministeriet sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Miljøministeriet:

Del