Historiens Hus Odense

Hjem
Danmark
Odense
Historiens Hus Odense

Historiens Hus er et husfællesskab mellem Lokalhistorisk Bibliotek og Odense Stadsarkiv. Vi tilbyder ligeledes foredrag, byvandringer og meget mere!

Her kan du finde bøger, aviser, dokumenter, billeder og meget andet fra og om Odenses og Fyns Historie. Historiens Hus er et samarbejde mellem Odense Centralbibliotek/Lokalhistorisk Bibliotek og Odense Stadsarkiv. De to institutioner er gået sammen om at skabe en fælles læsesal og et fælles hus for Odenses og Fyns lokalhistorie og derved skabe de mest optimale rammer for alle, der er interesseret

i lokalhistorie og slægtsforskning. Her kan du finde både bøger, aviser, dokumenter, billeder og meget andet fra og om Odenses og Fyns historie. Historiens Hus formidler desuden lokalhistorie til borgerne gennem podcasts, artikelsamlinger, bogudgivelser, foredrag og byvandringer.

10/06/2026

Folkeskole for alle!

Siden 1814 har der været undervisningspligt – men ikke skolepligt – for børn op til konfirmationsalderen i Danmark. At samfundet bestemte over børnenes tid, kom hurtigt til debat efter skoleloven. Mange steder var man afhængig af børnenes ”hjemlige pligter”.

Skolehistorien i Odense har rødder tilbage til middelalderen. Odense Katedralskole kan f.eks. føre sin historie tilbage til 1283. Et egentligt skolevæsen for alle odenseanske børn var der dog ikke tale om før 1814.

Bybørn gik i skole hver dag, men i færre timer end på landet, der til gengæld kun gik i skole hver anden dag. Eleverne i Odense havde typisk 18 timer om ugen, og læreren kunne med 36 ugentlige timer klare to klasser med hver 30 elever. Han underviste én klasse før middag og en anden klasse om eftermiddagen!

1800-tallets Odense havde foruden de kommunale skoler en række private skoler – f.eks. Odense Realskole. Byernes bedrestillede var ofte utilfredse med de offentlige skoler, og derfor blev der oprettet borgerskoler med et bredere undervisningsudbud.

Kendetegnet for både de private og de kommunale betalingsskoler var, at eleverne både havde flere timer og en langt bredere fagvifte: geografi, historie, tysk, naturhistorie, geometri og tegning.

Sidst i 1800-tallet fik Odense en række nye, moderne skoler som f.eks. Østre Skole (1889) og Vestre Skole (1897). De afspejlede, at byen voksede og fik nye kvarterer.

Fra 1903 var der syvårig undervisningspligt, nemlig en typisk femårig grundskole, fulgt af to år i 6.-7. klasse eller fire års mellemskole. Den nye mellemskole gav flere børn adgang til uddannelse. I Odense gik det konservative bystyre dog sine egne veje. Forældrene måtte betale for at få deres børn i mellemskole. I andre byer var mellemskolen gratis.

Foto: Stadsarkivet. 1: Botanik på Vestre Skole 1900, 2: Jernbanegade Skole 1895, 3: Opførelse af Teknisk Skole 1899, 4: Rytterskolen 1882.

08/06/2026

Så er vi klar til anden sæson af Lyden af Odense. Du kan købe billetter på https://place2book.com/da/sw2/sales/c2ukhll35t

05/06/2026

Hvert år den 5. juni fejrer vi grundlovsdag. Dagen er en hyldest til demokratiet og landets første grundlov, der blev underskrevet af kong Frederik 7. den 5. juni 1849.

Grundloven er siden blevet fejret og det sker nationalt, men i høj grad også lokalt. Formen for og indholdet af festlighederne har dog ændret sig med tiden. I 1800-tallet var der f.eks. tradition for, at Frederik 7.s statue, der dengang stod på Flakhaven, på grundlovsdagen blev smykket med blomsterguirlander og kranse. Nogle år gik der også et festtog med musik og faner i spidsen gennem byen – og en tid endda også med byrådet i front.

Da grundloven blev fejret i 1863, begyndte man allerede om morgenen. Et orkester gik gennem byens gader og spillede musik. I løbet af dagen blev der flaget fra huse og fra skibe i Odense Havn, og om aftenen var der fest i Fruens Bøge med forlystelser. Men da de politiske partier for alvor voksede frem en snes år senere, begyndte de at holde deres grundlovsmøder hver for sig.

Da grundloven i 1899 kunne fejre 50-års fødselsdag, besluttede Odense Byråd at der skulle være fest, og derfor var der underholdning, dans, musik og fyrværkeri på programmet.

Grundloven blev som hovedregel fejret den 5. juni, men der var dog undtagelser. I 1938 faldt pinsedag og grundlovsdag sammen og det blev besluttet at rykke grundlovsarrangementerne til den 12. juni, hvor 2.000 mennesker var samlet i Hunderupskoven for at fejre grundloven.

Da grundloven havde 100-års fødselsdag, blev det markeret med flagning i gaderne, men de egentlige festligheder fandt først sted dagen efter i Kongens Have. Det var kort efter krigen, hvor der måske var en særlig grund til at fejre de demokratiske rettigheder.

I 1999 – da grundloven fejrede 150 års fødselsdag – fik alle de daværende 275 kommuner fra Folketinget tilsendt et egetræ, som for Odenses vedkommende blev plantet i Ansgar Anlæg, hvor det nu står ved kirkegårdsmuren.

Foto: Stadsarkivet. 1: Grundlovstale 1985, 2: Befrielsen 1945, 3: Frederik d. 7. Flakhaven 1880, 4: Flakhaven 1966.

02/06/2026

Kommunekasserne overdrages!

Den 1. april 1970 blev Odense en storkommune. Den samme udvikling gennemgik mange andre bysamfund – undtagen i hovedstadsområdet. På landsplan blev antallet af kommuner skåret ned til en femtedel.

Odense ville gerne have en ordentlig bid af de omkringliggende kommuner, men langt de fleste af forstæderne ville hellere forblive selvstændige. Kunne en sammenlægning ikke undgås, ville flere af forstæderne hellere have mindre sammenlægninger, så man undgik en storkommmune med Odense som centrum.

Det langstrakte forløb betød, at Korup og Ubberud efter mange års adskillelse i 1966 igen sluttede sig sammen, og noget tilsvarende skete øst for Odense, hvor Seden-Aasum og Agedrup samme år dannede Fjordager Kommune. Begge steder talte det med, at man gerne ville muliggøre en mere rationel kommunal administration i større enheder, men i hvert fald for Korup-Ubberuds vedkommende var det også med den klare bagtanke at undgå at blive en del af en kommende Odense storkommune.

Mange købstadskommuner fik hurtigt aftaler med omkringliggende kommuner, men der blev større kampe omkring byerne Odense, Aalborg og Aarhus. Først i foråret 1969 kom det til en afklaring omkring Odense, efter at den såkaldte kommunalreformkommission havde været på besøg for at lodde de lokale synspunkter. Reelt var der på dette tidspunkt kun to alternativer på bordet, nemlig den helt store sammenlægning – eller en tredeling af Odense med en nordvestlig og en sydvestlig kommune samt Odense Kommune udvidet mod øst. Forstadskommunerne havde imidlertid ikke kunnet tilvejebringe en enig indstilling så til slt blev det op til regering og folketing at sætte grænserne: Odense fik den store udvidelse.

Undervejs svingede Lennart Larson sig op til at parallelisere udviklingen med den tyske besættelse. Ord som ”Lebensraum” og ”imperialisme” føg gennem luften, og storkommunen blev kaldt ”et kommunalt monstrum”. Da beslutningen var truffet, faldt gemytterne dog til ro.

Foto: Stadsarkivet. 1: Fjordager kommunekasse, 2: Åbning af kommunalvalg 1970, 3: Paarup kommunekasse, 4: Dalum kommunekasse.

29/05/2026

Røg i Byrådssalen

I Odenses byrådssal er der kunstfærdigt udformede messingaskebægre nedfældet i bordpladen ved hver plads, hvilket jo nu er politisk ukorrekt.

Gennem mange år var det skik, at byrådsmedlemmerne pulsede løs, i hvert fald når det åbne byrådsmøde var overstået, og offentligheden var sendt uden for døren.

I 1909 blev de første to kvinder valgt ind i Odense Byråd, og det stillede det cigarrygende byråd i en helt ny og penibel situation. Ordentlige kvinder røg jo ikke cigarer. De to nye kvindelige byrådsmedlemmer havde ikke sagt et ord under hele det åbne møde. Det var først, da det lukkede møde skulle til at begynde, at den konservative Sophie Jørgensen kort tog ordet: ”Jeg beder d’herrer tænde deres cigarer som sædvanligt (Tak!)”.

Rygning forblev en del af kulturen, og da den nye byrådssal blev taget i brug i 1953, var der gjort plads til de dengang uundværlige askebægre. Da byrådet i 1970 fik fire ekstra medlemmer, blev der også lavet askebægre til dem.

Siden gik det slag i slag. Først blev daginstitutioner røgfri, hvor børnene opholdt sig, og i alle statens lokaler blev der indført røgfri områder.

Reglerne gjaldt dog ikke amter og kommuner, men i 1995 vedtog Folketinget en lov om røgfrie miljøer i alle offentlige lokaler, transportmidler og lignende. Det var især den passive rygning, som man ville til livs. Loven trådte i kraft den 1. januar 1996, og kort forinden vedtog Odense Byråd et rygeregulativ for både ansatte og folkevalgte.

”Det er påvist, at passive rygere har nikotin i blodet og aske i luftvejene, så derfor skal kommunen have en rygepolitik”, lød det fra venstremanden overlæge Arne Skipper under et møde i december 1995 - muligvis havde han sin sidemand i byrådssalen, venstrerådmand Ingrid Woetmann, i tankerne. Hun tændte i hvert fald som den første en smøg, da den åbne del af mødet var forbi...

Foto: Stadsarkivet 1: Askebægre i bordpladen, 2: Værket "Fynsk Virke" i salen 1954, 3: Rejsegilde i salen 1951, 4: Talerstol - udateret.

27/05/2026

Byggematadoren prøvede også politik!

I 1948 byggede en ung civilingeniør sit første hus i Dalum. Han selv og familien skulle flytte fra lejligheden i Ansgargade og ud i det nye hus, men da der pludselig dukkede en køber op, blev huset solgt, uden at Jens P. Koch spurgte derhjemme. Betalingen var i hundredkronesedler, så Koch lettere kunne overbevise sin kone om, hvor god en forretning det var at bygge og sælge huse.

Snart efter byggede Jens P. Koch de næste huse, og fortsættelsen er velkendt, for i de følgende årtier byggede Kochs firmaer tusinder og atter tusinder af huse i Odenseområdet – og i øvrigt også mange andre steder. Et Kochhus blev et begreb – og det for det gode. Folk fik huse i en god kvalitet og til en overkommelig pris, i mange år med en udbetaling på bare 5.000 kr.

Det hele skete i en tid, hvor danskernes gennemsnitlige velfærd steg til et niveau, de foregående slægtled næppe havde drømt om. Men drømme om det gode liv i eget hus var netop, hvad Koch solgte.

Jens P. Koch sad i sognerådet i Dalum 1958-62 for de konservative, men blev undervejs løsgænger og meddelte, at det var ham, der var konservativ og ikke de tilbageblevne partifæller!

I 1970 indbød han til stiftende generalforsamling i Folkekapitalistisk Parti – et par uger før byrådsvalget i den nye storkommune. Det handlede om nedsættelse af boligbeskatningen, begunstigelse af aktiebesiddelse, skattefrit overarbejde og generelle skattelettelser samt afvikling af ulandshjælp, sanering af fritidsloven og rationalisering af den offentlige forvaltning.

Det stiftende møde den 20. februar blev afholdt på Industripalæet, hvor der var samlet 3-400 mennesker. Partiet nåede også at stille op til byrådsvalget den 3. marts, men for Koch og Folkekapitalistisk Parti blev det en gedigen skuffelse. Partiet fik 756 stemmer (knapt 1%) – heraf faldt 549 på Jens P. Koch selv. Partiet forsvandt i glemslen umiddelbart efter det fejlslagne opstillingsforsøg. Det var væsentligt lettere at bygge huse end at slå an som partistifter.

Foto: Stadsarkivet. 1: Byggeplan Paarup 1978, 2: Holluf Pile 1977, 3: 60 års fødselsdag 1977, 4: Invitation til fest i virksomheden 1961.

26/05/2026

Mød Stine og Stine.

Historiens Hus har her i maj måned budt velkommen til både Stine Ingemann Jensen og Stine Juul Andersen.
Vi kalder dem henholdsvis bibliotek-Stine og arkiv-Stine.

Bibliotek-Stine er cand.mag. i Kultur og Formidling, og kommer fra en stilling som bibliotekar hos Middelfart Kultur & Bibliotek. Stine er blevet en del af lokalhistorisk bibliotek, hvor hun er ved at lære samlingen at kende.

Arkiv-Stine er cand.mag. i Historie og kommer fra en arkivarstilling ved Museet Sønderskov. Stine står blandt andet for vores netop igangsatte skoleprojekt, hvor hun skal stå for at indsamle de sidste papirarkivalierne fra Odenses skoler.

De glæder sig til at lære huset at kende, og I kan møde dem begge på vores læsesal.

23/05/2026

Efterlysning!
Er du barn af en tyske soldat eller kender du en, som er det?

Vi har brug for jeres hjælp. Vi er så småt begyndt på årets Odensebog og en af artiklerne kommer formentlig til at handle om børn, der var resultatet af mødet mellem odenseanske kvinder og de tyske soldater - det man i dag kalder krigsbørn. Under besættelsen var der ca. 300 odenseanske kvinder, der havde kæreste forhold med tyske soldater, og af dem var der flere som fik et barn med deres tyske kæreste. Nogle af disse børn fik ofte en omtumlet begyndelse på livet. Odensebogen vil gerne fortælle deres historie og derfor vil vi meget gerne i kontakt med efterkommere af en odenseansk mor og en tysk soldat.

Hvis du ved noget, kan du henvende dig på vores mail [email protected]

Foto 1.
To tyske soldater med fyldt trækvogn på vej ud af Odense. maj-juni 1945 (Stadsarkivet)
Foto 2.
Tyske soldater ud for porten ved Vestre Skole efter befrielsen (Stadsarkivet)

21/05/2026

Svindel på Rådhuset!

Den 18. februar 1882 skælvede Odenses kommunale administration i sin grundvold. Byens kæmner Jens Georg Villumsen (f. 1829) blev ved et kasseeftersyn taget i bedrageri, der manglede 12.000 kr.! – nogenlunde svarende til 20 årslønninger for en almindelig arbejder.

Jens Georg Villumsen var blevet juridisk uddannet og havde blandt andet været politiassistent i Odense, da han i 1874 blev foretrukket blandt ni ansøgere til kæmnerstillingen.

I 1878 kom Villumsen første gang i søgelyset. Den 3. januar meddelte han borgmesteren, at et pengebrev med 5.340 kr., som han aftenen forinden havde lagt til tørre på kæmnerkontorets kakkelovn (!), i nattens løb var brændt og indholdet nærmest fortæret af ilden. En grundig undersøgelse tydede imidlertid på, at der var tale om en uforsigtighed. Villumsen dækkede tabet og fik lov til at genoptage sin kommunale virksomhed. Han fik dog en alvorlig irettesættelse.

Helt anderledes alvorligt blev det fire år senere. Den store kassemangel førte til en øjeblikkelig arrestation af Villumsen, der straks tilstod sit bedrageri.

Syv måneder efter bedrageriet var konstateret, var politiundersøgelsen færdig, og Villumsen blev ved underretten idømt seks måneders ubetinget fængsel. Villumsen forsvandt fra byen, da straffen var udstået. Han døde i 1893, værende gasværksassistent, i København.

To gange havde han øjensynlig indbetalt, hvad han skyldte til kommunekassen, men hver gang ”faldt han i” igen. De mange forskellige kommunekasser blev ikke opgjort samtidig, og det gjorde det muligt at bedrageriet kunne fortsætte upåagtet. Da dommen forelå, skiftede Odense Kommune over til et helt anderledes kontrolsystem.

Det forblev en gåde, hvad der lå bag bedragerierne. Man mente imidlertid ikke, at der var tale om ”forbryderisk tilbøjelighed”, snarere om letsindighed, en svag karakter og en tiltagende sløvhed.

Foto: Stadsarkivet. 1: Nyt ur på gavl af Rådhus 1856, 2: Fresko 1867, 3: Maleri af Flakhaven 1850, Tegning af Rådhuset 1880.

19/05/2026

Odense Kommunes borgmesterkæde er en af de ældste borgmesterkæder i Danmark.

Den blev overrakt til byens første socialdemokratiske borgmester, I. Vilh. Werner, ved indvielsen af den nuværende byrådssal den 7. september 1953.

Tegningen til kæden skyldes rådhusudvidelsens arkitekt, B. Helweg-Møller, og guldsmedearbejdet er udført af den lokale guldsmed C.J. Antonsen. Kæden er udført i sterlingsølv, som efterfølgende er blevet forgyldt.

Kædens medaljon – der også er udført i forgyldt sterlingsølv, men med indlagt blå emalje – forestiller byens gamle segl i en udgave, der er kendt fra midten af 1600-tallet. Medaljonen bæres af lindormen. Et af kædens led er udsmykket med Odenseliljen og den vejer knap 1 kg.

Gentofte Kommune var så vidt vides den første danske kommune, der fik en borgmesterkæde (1934), og da man på Frederiksberg i maj 1953 tog det nye rådhus i brug, fik borgmesteren også der en kæde. Det er nærliggende at antage, at Odense har overtaget ideen fra Frederiksberg.

Kæden blev i oktober 2009 stjålet ved et indbrud på rådhuset, men tilvejebragt igen få dage efter.

Foto: Stadsarkivet. 1: Kæden 1995, 2: Verner Dalskov 1982, 3: I. Vilhelm Werner 1953, 4: Guldsmed Antonsen under produktionen 1953.

Adresse

Klosterbakken 2
Odense
5000

Hvad er åbningstiderne?

Mandag	12:00 - 16:00
Tirsdag	12:00 - 16:00
Onsdag	10:00 - 16:00
Torsdag	13:00 - 18:00

Telefon

+4565511030

Internet side

http://www.historienshus.dk/

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Historiens Hus Odense sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.