Historiens Hus Odense

Hjem
Danmark
Odense
Historiens Hus Odense

Historiens Hus er et husfællesskab mellem Lokalhistorisk Bibliotek og Odense Stadsarkiv. Vi tilbyder ligeledes foredrag, byvandringer og meget mere!

Her kan du finde bøger, aviser, dokumenter, billeder og meget andet fra og om Odenses og Fyns Historie. Historiens Hus er et samarbejde mellem Odense Centralbibliotek/Lokalhistorisk Bibliotek og Odense Stadsarkiv. De to institutioner er gået sammen om at skabe en fælles læsesal og et fælles hus for Odenses og Fyns lokalhistorie og derved skabe de mest optimale rammer for alle, der er interesseret

i lokalhistorie og slægtsforskning. Her kan du finde både bøger, aviser, dokumenter, billeder og meget andet fra og om Odenses og Fyns historie. Historiens Hus formidler desuden lokalhistorie til borgerne gennem podcasts, artikelsamlinger, bogudgivelser, foredrag og byvandringer.

23/06/2026

Vores sommerudstilling om kvindelige forbrydere i Odense åbner dørene i dag den 23. juni 2026!

Kom tæt på kvinder, der levede på samfundets bund og gjorde, hvad de kunne for at overleve – gennem tyveri, prostitution og i nogle tilfælde drab.

For nogle handlede forbrydelserne om ren overlevelse. For andre var de drevet af drømmen om et bedre liv. Gennem en række personlige historier får du indblik i kvindernes liv, deres handlinger og de samfundsmæssige vilkår, de levede under.

Udstillingen giver samtidig et spændende indblik i datidens Odense og de omstændigheder, der formede kvindernes skæbner.

Udstillingen kan besøges fra den 23. juni til 17. september 2026 i vores åbningstider i Historiens Hus. Der er gratis entré.

Vi glæder os til at se jer!

22/06/2026

Glæd jer!

I morgen åbner sommerudstillingen Kvinder på kanten - Odense 1879-1918.

Udstillingen handler om kvindelige forbrydere i Odense, der var på kant med loven og med datidens kvinderoller.

Udstillingen er udarbejdet af Søren Marquardt Frederiksen i samarbejde med Historiens Hus.

18/06/2026

”Gå hjem og fortæl Deres forældre, at De er dummere end ænderne i Munke Mose...”

Læs historien om J. C. Madsen (1871-1946), også kaldet "Christian Andesteg", der var justitsråd og byrådssekretær, som det hed dengang. I dag betegnes stillingen stadsdirektør. Øgenavnet var efter sigende på grund af hans sans for bordets glæder.

Den unge Madsen var allerede i 1895 blevet ansat ved Odense Kommune, han havde eksamen som såkaldt dansk jurist og blev beskæftiget på borgmesterkontoret. I 1919 fik han stillingen som byrådssekretær uden opslag og han gjorde tjeneste til dagen efter sin 71 års fødselsdag – til nytår 1942/43. Ved hans afsked priste borgmester Werner ham i høje toner.

En lidt anden karakteristik af ham findes i Odensebogen 1998, skrevet af en af hans tidligere undergivne på borgmesterkontoret. Denne skildring af forholdene er nok farvet af bitterhed over spildte år i ungdommen, men også et vidnesbyrd om ganske andre forhold end nutidens. Da den unge Niels i 1931 var til ”jobsamtale” hos J. C. Madsen, fik han således at vide, at ”Her på kontoret holder man ikke op midt i et komma!” Der var med andre ord ingen fast arbejdstid, og yngste elev havde også at møde søndag morgen for at hente aviserne på posthuset, så de kunne ligge klar ved 10-tiden, når justitsråden arriverede fra sin embedsbolig på Odense Slot. Søndagshoveriet fortsatte i et år, nemlig til næste kontorelev blev ansat.

Ifølge Niels Knudsen var der alt for mange ansat på kontoret, men det gav øjensynligt justitsråden en følelse af betydningsfuldhed. Når der var overordnede til stede, måtte man give indtryk af at have travlt, f.eks. ved at sætte gamle skrivelser i maskinen, slå farvebåndet fra og tæske løs på tangenterne. Blev justitsråden arrig, kunne han finde på at råbe til ansatte: ”Gå hjem og fortæl Deres forældre, at De er dummere end ænderne i Munke Mose; de kan i det mindste sige rap!”

Hans efterfølgere har været knapt så farverige og ingen af dem har haft så lang tid som borgmesterens højrehånd. Det er givetvis også blevet et mere belastende job, end det var på ”Andestegens” tid.

Foto: Stadsarkivet. 1: J.C. Madsen til venstre 1929, 2: Skyttelaug 1933, J.C. Madsen til venstre.

16/06/2026

Kender du historien om borgmester Koch?

Da Odense Rådhus blev opført omkring 1880, var initiativet frem for alt taget af byens borgmester G.Koch (1827-1914) – den mand, der har givet navn til Kochsgade.

Koch var uddannet jurist. I 1853 blev han politimester i Slesvig, men efter krigen i 1864 blev han fordrevet som mange andre embedsmænd syd for grænsen. I 1869-72 og 1876-81 var han valgt til Folketinget for Højre, og i 1877 blev han desuden Odenses borgmester, en post, han beklædte i 20 år, til han var 70 år gammel.

Kort efter sin tiltræden som borgmester tog han initiativ til en låntagning, der svarede til kommunens skatteudskrivning i seks år! Odense skulle skifte gear – og han fik byrådets tilslutning. Derfor fik byen en ny skole i Jernbanegade, et nyt rådhus – og meget andet. Det var sjældent, der var større meningsforskelle mellem borgmesteren og de ledende fra ”etatsrådspartiet”, men engang imellem fik oppositionen dog mæle.

Rådhusprojektet blev ramt af skandale, idet man måtte pille det ufærdige tårn ned. Det slog nemlig revner, og byrådet overvejede nu simpelt hen at droppe tårnet. Det mente Koch, man skulle, men her led han et af sine sjældne nederlag til dem, der ikke mente, man kunne have et rådhus uden tårn.

Borgmester Koch ville gerne huskes. Han fik f.eks. købt en særligt fin borgmesterstol til byrådssalen, så han ikke skulle sidde på en stol som de øvrige byrådsmedlemmer! Da man senere fik malerier til rådhusets festsal, fik Koch efter ønske lov at betale for ophængningen – og selv betale for en rigere dekoration af lofter og vægge, end man hidtil havde fundet penge til.

Han var initiativrig og højt respekteret, men også mere respekteret end afholdt. Og det glædede ham utvivlsomt, at hans jubilæumsbuste fra 1891 var opstillet i byrådssalen. Nu er den gemt væk i rådhusets kælder...

Foto: Stadsarkivet. 1: Koch 1857, 2: Koch 1877, 3: Koch 1895, 4: Fane skænket af Koch til Skyttelauget i 1895 (i brug til 1991).

15/06/2026

Tilmeld dig vores arrangementer

Husk at få bestilt billet til arrangementer i Historiens Hus i efteråret, inden der er udsolgt. Vi har allerede et udsolgt arrangement i kalenderen.

Se link i kommentarfeltet.

Foto: Stadsarkivet 1 og 2: arrangementer, 3: Julearrangement 2019.

10/06/2026

Folkeskole for alle!

Siden 1814 har der været undervisningspligt – men ikke skolepligt – for børn op til konfirmationsalderen i Danmark. At samfundet bestemte over børnenes tid, kom hurtigt til debat efter skoleloven. Mange steder var man afhængig af børnenes ”hjemlige pligter”.

Skolehistorien i Odense har rødder tilbage til middelalderen. Odense Katedralskole kan f.eks. føre sin historie tilbage til 1283. Et egentligt skolevæsen for alle odenseanske børn var der dog ikke tale om før 1814.

Bybørn gik i skole hver dag, men i færre timer end på landet, der til gengæld kun gik i skole hver anden dag. Eleverne i Odense havde typisk 18 timer om ugen, og læreren kunne med 36 ugentlige timer klare to klasser med hver 30 elever. Han underviste én klasse før middag og en anden klasse om eftermiddagen!

1800-tallets Odense havde foruden de kommunale skoler en række private skoler – f.eks. Odense Realskole. Byernes bedrestillede var ofte utilfredse med de offentlige skoler, og derfor blev der oprettet borgerskoler med et bredere undervisningsudbud.

Kendetegnet for både de private og de kommunale betalingsskoler var, at eleverne både havde flere timer og en langt bredere fagvifte: geografi, historie, tysk, naturhistorie, geometri og tegning.

Sidst i 1800-tallet fik Odense en række nye, moderne skoler som f.eks. Østre Skole (1889) og Vestre Skole (1897). De afspejlede, at byen voksede og fik nye kvarterer.

Fra 1903 var der syvårig undervisningspligt, nemlig en typisk femårig grundskole, fulgt af to år i 6.-7. klasse eller fire års mellemskole. Den nye mellemskole gav flere børn adgang til uddannelse. I Odense gik det konservative bystyre dog sine egne veje. Forældrene måtte betale for at få deres børn i mellemskole. I andre byer var mellemskolen gratis.

Foto: Stadsarkivet. 1: Botanik på Vestre Skole 1900, 2: Jernbanegade Skole 1895, 3: Opførelse af Teknisk Skole 1899, 4: Rytterskolen 1882.

08/06/2026

Så er vi klar til anden sæson af Lyden af Odense. Du kan købe billetter på https://place2book.com/da/sw2/sales/c2ukhll35t

05/06/2026

Hvert år den 5. juni fejrer vi grundlovsdag. Dagen er en hyldest til demokratiet og landets første grundlov, der blev underskrevet af kong Frederik 7. den 5. juni 1849.

Grundloven er siden blevet fejret og det sker nationalt, men i høj grad også lokalt. Formen for og indholdet af festlighederne har dog ændret sig med tiden. I 1800-tallet var der f.eks. tradition for, at Frederik 7.s statue, der dengang stod på Flakhaven, på grundlovsdagen blev smykket med blomsterguirlander og kranse. Nogle år gik der også et festtog med musik og faner i spidsen gennem byen – og en tid endda også med byrådet i front.

Da grundloven blev fejret i 1863, begyndte man allerede om morgenen. Et orkester gik gennem byens gader og spillede musik. I løbet af dagen blev der flaget fra huse og fra skibe i Odense Havn, og om aftenen var der fest i Fruens Bøge med forlystelser. Men da de politiske partier for alvor voksede frem en snes år senere, begyndte de at holde deres grundlovsmøder hver for sig.

Da grundloven i 1899 kunne fejre 50-års fødselsdag, besluttede Odense Byråd at der skulle være fest, og derfor var der underholdning, dans, musik og fyrværkeri på programmet.

Grundloven blev som hovedregel fejret den 5. juni, men der var dog undtagelser. I 1938 faldt pinsedag og grundlovsdag sammen og det blev besluttet at rykke grundlovsarrangementerne til den 12. juni, hvor 2.000 mennesker var samlet i Hunderupskoven for at fejre grundloven.

Da grundloven havde 100-års fødselsdag, blev det markeret med flagning i gaderne, men de egentlige festligheder fandt først sted dagen efter i Kongens Have. Det var kort efter krigen, hvor der måske var en særlig grund til at fejre de demokratiske rettigheder.

I 1999 – da grundloven fejrede 150 års fødselsdag – fik alle de daværende 275 kommuner fra Folketinget tilsendt et egetræ, som for Odenses vedkommende blev plantet i Ansgar Anlæg, hvor det nu står ved kirkegårdsmuren.

Foto: Stadsarkivet. 1: Grundlovstale 1985, 2: Befrielsen 1945, 3: Frederik d. 7. Flakhaven 1880, 4: Flakhaven 1966.

02/06/2026

Kommunekasserne overdrages!

Den 1. april 1970 blev Odense en storkommune. Den samme udvikling gennemgik mange andre bysamfund – undtagen i hovedstadsområdet. På landsplan blev antallet af kommuner skåret ned til en femtedel.

Odense ville gerne have en ordentlig bid af de omkringliggende kommuner, men langt de fleste af forstæderne ville hellere forblive selvstændige. Kunne en sammenlægning ikke undgås, ville flere af forstæderne hellere have mindre sammenlægninger, så man undgik en storkommmune med Odense som centrum.

Det langstrakte forløb betød, at Korup og Ubberud efter mange års adskillelse i 1966 igen sluttede sig sammen, og noget tilsvarende skete øst for Odense, hvor Seden-Aasum og Agedrup samme år dannede Fjordager Kommune. Begge steder talte det med, at man gerne ville muliggøre en mere rationel kommunal administration i større enheder, men i hvert fald for Korup-Ubberuds vedkommende var det også med den klare bagtanke at undgå at blive en del af en kommende Odense storkommune.

Mange købstadskommuner fik hurtigt aftaler med omkringliggende kommuner, men der blev større kampe omkring byerne Odense, Aalborg og Aarhus. Først i foråret 1969 kom det til en afklaring omkring Odense, efter at den såkaldte kommunalreformkommission havde været på besøg for at lodde de lokale synspunkter. Reelt var der på dette tidspunkt kun to alternativer på bordet, nemlig den helt store sammenlægning – eller en tredeling af Odense med en nordvestlig og en sydvestlig kommune samt Odense Kommune udvidet mod øst. Forstadskommunerne havde imidlertid ikke kunnet tilvejebringe en enig indstilling så til slt blev det op til regering og folketing at sætte grænserne: Odense fik den store udvidelse.

Undervejs svingede Lennart Larson sig op til at parallelisere udviklingen med den tyske besættelse. Ord som ”Lebensraum” og ”imperialisme” føg gennem luften, og storkommunen blev kaldt ”et kommunalt monstrum”. Da beslutningen var truffet, faldt gemytterne dog til ro.

Foto: Stadsarkivet. 1: Fjordager kommunekasse, 2: Åbning af kommunalvalg 1970, 3: Paarup kommunekasse, 4: Dalum kommunekasse.

29/05/2026

Røg i Byrådssalen

I Odenses byrådssal er der kunstfærdigt udformede messingaskebægre nedfældet i bordpladen ved hver plads, hvilket jo nu er politisk ukorrekt.

Gennem mange år var det skik, at byrådsmedlemmerne pulsede løs, i hvert fald når det åbne byrådsmøde var overstået, og offentligheden var sendt uden for døren.

I 1909 blev de første to kvinder valgt ind i Odense Byråd, og det stillede det cigarrygende byråd i en helt ny og penibel situation. Ordentlige kvinder røg jo ikke cigarer. De to nye kvindelige byrådsmedlemmer havde ikke sagt et ord under hele det åbne møde. Det var først, da det lukkede møde skulle til at begynde, at den konservative Sophie Jørgensen kort tog ordet: ”Jeg beder d’herrer tænde deres cigarer som sædvanligt (Tak!)”.

Rygning forblev en del af kulturen, og da den nye byrådssal blev taget i brug i 1953, var der gjort plads til de dengang uundværlige askebægre. Da byrådet i 1970 fik fire ekstra medlemmer, blev der også lavet askebægre til dem.

Siden gik det slag i slag. Først blev daginstitutioner røgfri, hvor børnene opholdt sig, og i alle statens lokaler blev der indført røgfri områder.

Reglerne gjaldt dog ikke amter og kommuner, men i 1995 vedtog Folketinget en lov om røgfrie miljøer i alle offentlige lokaler, transportmidler og lignende. Det var især den passive rygning, som man ville til livs. Loven trådte i kraft den 1. januar 1996, og kort forinden vedtog Odense Byråd et rygeregulativ for både ansatte og folkevalgte.

”Det er påvist, at passive rygere har nikotin i blodet og aske i luftvejene, så derfor skal kommunen have en rygepolitik”, lød det fra venstremanden overlæge Arne Skipper under et møde i december 1995 - muligvis havde han sin sidemand i byrådssalen, venstrerådmand Ingrid Woetmann, i tankerne. Hun tændte i hvert fald som den første en smøg, da den åbne del af mødet var forbi...

Foto: Stadsarkivet 1: Askebægre i bordpladen, 2: Værket "Fynsk Virke" i salen 1954, 3: Rejsegilde i salen 1951, 4: Talerstol - udateret.

Adresse

Klosterbakken 2
Odense
5000

Hvad er åbningstiderne?

Mandag	12:00 - 16:00
Tirsdag	12:00 - 16:00
Onsdag	10:00 - 16:00
Torsdag	13:00 - 18:00

Telefon

+4565511030

Internet side

http://www.historienshus.dk/

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Historiens Hus Odense sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.