10/06/2026
Folkeskole for alle!
Siden 1814 har der været undervisningspligt – men ikke skolepligt – for børn op til konfirmationsalderen i Danmark. At samfundet bestemte over børnenes tid, kom hurtigt til debat efter skoleloven. Mange steder var man afhængig af børnenes ”hjemlige pligter”.
Skolehistorien i Odense har rødder tilbage til middelalderen. Odense Katedralskole kan f.eks. føre sin historie tilbage til 1283. Et egentligt skolevæsen for alle odenseanske børn var der dog ikke tale om før 1814.
Bybørn gik i skole hver dag, men i færre timer end på landet, der til gengæld kun gik i skole hver anden dag. Eleverne i Odense havde typisk 18 timer om ugen, og læreren kunne med 36 ugentlige timer klare to klasser med hver 30 elever. Han underviste én klasse før middag og en anden klasse om eftermiddagen!
1800-tallets Odense havde foruden de kommunale skoler en række private skoler – f.eks. Odense Realskole. Byernes bedrestillede var ofte utilfredse med de offentlige skoler, og derfor blev der oprettet borgerskoler med et bredere undervisningsudbud.
Kendetegnet for både de private og de kommunale betalingsskoler var, at eleverne både havde flere timer og en langt bredere fagvifte: geografi, historie, tysk, naturhistorie, geometri og tegning.
Sidst i 1800-tallet fik Odense en række nye, moderne skoler som f.eks. Østre Skole (1889) og Vestre Skole (1897). De afspejlede, at byen voksede og fik nye kvarterer.
Fra 1903 var der syvårig undervisningspligt, nemlig en typisk femårig grundskole, fulgt af to år i 6.-7. klasse eller fire års mellemskole. Den nye mellemskole gav flere børn adgang til uddannelse. I Odense gik det konservative bystyre dog sine egne veje. Forældrene måtte betale for at få deres børn i mellemskole. I andre byer var mellemskolen gratis.
Foto: Stadsarkivet. 1: Botanik på Vestre Skole 1900, 2: Jernbanegade Skole 1895, 3: Opførelse af Teknisk Skole 1899, 4: Rytterskolen 1882.