26/05/2023
'To uger! ... nu har jeg været syg i TO uger! Og jeg ved stadigvæk ikke, hvad der skete ... De fortalte, at jeg sad ved min pc og græd ... de snakkede til mig ... jeg kan intet huske!'
Medarbejderen er fortvivlet og sidder og græder ...
Sådan starter vores monolog med en stressramt medarbejder. Nogle af jer vil kunne genkende følelsen, denne medarbejder sidder med. Andre vil kunne genkende sig selv i de øvrige perspektiver, vi sætter i spil, når vi arbejder med stress.
Lederen.
Kollegaerne.
Ægtefællen.
For blot at nævne nogle ...
STRESS er stadig et vigtig tema at arbejde med, og vi har gode erfaringer med at involvere alle deltagere fra en organisation eller virksomhed i at arbejde med emnet.
Vi har fokus på at forebygge og gribe ind, før medarbejderen bliver syg. Derfor inviterer vi deltagerne til at tale med hinanden om, hvem, der kan gøre hvad og hvornår.
Vi bruger som altid involverende teatermetoder, hvor vi på forskellige måder iscenesætter de dilemmaer og udfordringer, der er ved at blive ramt af stress. Vi faciliterer en proces, hvor mange forskellige perspektiver kommer i spil. Samtalerne giver os et mere nuanceret billedet af, hvordan stress rammer. Det giver os mulighed for i fællesskab at reflektere og tale om, hvad vi hver især kan gøre for at forhindre, at det rammer.
* * * * * * * * * *
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du er nysgerrig efter at høre mere om, hvordan vi arbejder med stress.
☎ 66 147 146
✏ [email protected]
FOTO: Skuespiller Nanna Kaarsberg