En ubetinget basisindkomst (UBI) er en form for borgerløn, der vil sikre at alle kan få dækket basale behov, uden at der stilles betingelser af nogen art. Dette vil ikke alene med ét slag udrydde fattigdom, det vil også styrke demokratiet ved at alle får mere tid og ikke mindst overskud til at deltage i det politiske og samfundsnyttige arbejde. UBI kan desuden betragtes som en modydelse for de man
ge ulønnede aktiviteter, der foregår overalt i samfundet, og som har betydning for såvel den enkeltes trivsel og arbejdsevne som for det fælles samfundsliv. Det gælder fx frivillige sociale netværk, uddannelse, politisk arbejde, husholdning, reproduktion af arbejdsevnen, familieliv, foreningsarbejde, etc. UBI skal ikke være nogen fyrstelig gage. Beløbet vil formentlig komme til at ligge et sted mellem folkepension og arbejdsløshedsunderstøttelse og kan varieres efter alder eller på anden vis. Den endelige udformning er i sidste ende en politisk beslutning. Der anvendes i dag enorme ressourcer på administration og kontrol af et stadigt stigende antal regler og cirkulærer i det offentlige. Med en UBI, der er ens for alle, vil vi kunne spare de økonomiske ressourcer der anvendes på administration og kontrol af overførselsindkomster. UBI vil med nogle skattetekniske ændringer stort set kunne finansieres med det beløb, som i dag bruges til overførselsindkomster og administration heraf. Ethvert samfund består af samarbejdende mennesker. Det er ikke hensigten med UBI at borgerne ikke skal arbejde, men at man skal kunne vælge mere fleksibelt hvor meget lønarbejde man har brug for på forskellige tidspunkter i livet. Samtidig vil UBI medføre at ingen bliver låst fast i en af de økonomiske fælder hvor det ikke kan betale sig at arbejde. De fleste virksomheder fører i dag en personalepolitik med fleksible arbejdsforhold da det fremmer medarbejdernes samarbejdsvilje, trivsel og produktivitet. Tiden er moden til at anvende denne erfaring på forholdet mellem samfundet og dets borgere. Kort og godt: større frihed for os alle til at kunne gøre det vi gerne vil, når vi gerne vil. Hvorfra kommer idéen med UBI? Idéen går adskillige århundreder tilbage, men blev i hvert fald ret klart formuleret af en af de betydeligste skikkelser i USA's historie, Thomas Paine, som i slutningen af 1700-tallet stod frem med en idé om at alle mennesker har ret til en del af jorden eller i det mindste en kompensation for den jord der ikke længere er tilgængelig fordi den er privat ejendom. I Danmark blev idéen for alvor kendt gennem bogen ”Oprør fra Midten” fra 1978. Siden er den blevet mere og mere aktuel. Det omfattende bureaukrati og de mange kontrolinstanser skaber splittelse og utryghed i befolkningen, stik imod de oprindelige visioner for velfærdssamfundet. Det nødvendiggør en nytænkning af dets indretning. Indførelse af UBI vil kunne bringe velfærdssamfundet på sporet igen og samtidig føre det videre ind i fremtiden. Får vi ikke et nyt klassesamfund med en underklasse som kun lever af basisindkomst? Et af de største klasseskel i det nuværende samfund er skellet mellem dem, der er på arbejdsmarkedet, og dem der står udenfor. Det er en opdeling, der sætter dybe spor i samfundslivet og i vores egen bevidsthed. Det fåtal, der i fremtiden vil ønske at leve udelukkende af deres basisindkomst, vil blive betragtet som ligeværdige borgere – ligesom vi i dag betragter pensionister som ligeværdige borgere, selv om de kun har folkepensionen at leve af. Desuden er borgerlønnen jo ens for alle, så den vil aldrig i sig selv kunne virke diskriminerende. I et samfund med ubetinget basisindkomst for alle og med et bredere arbejdsbegreb end det nuværende, vil det være muligt at udvide den enkeltes ret til at afstemme balancen mellem ”ydelse” og ”nydelse” gennem hele livet, samtidig med at det altid vil kunne betale sig at arbejde. UBI adskiller sig fra andre typer af overførselsindkomster ved at den bliver udbetalt:
- til alle individer og ikke til husholdninger eller familier.
- uafhængig af anden indkomst og formue.
- uden en arbejds- eller aktiveringspligt. UBI kan konkret udformes på forskellige måder. Den kan fx tage form af en løbende statslig tildelt basisindkomst, en grundkapital (social dividende) eller en negativ indkomstskat. UBI er ikke en ny type overførselsindkomst for udvalgte personer eller grupper i samfundet, men en radikal reform af velfærdssamfundet, idet den indeholder et princip om grundlæggende økonomisk tryghed for alle uanset stilling og adfærd. Den vil betyde en styrkelse af individets frihed og uafhængighed både i forhold til arbejdsmarkedet, staten og det civile samfund.
- UBI vil skabe større fleksibilitet og frihed på arbejdsmarkedet og medvirke til at fordele lønarbejdet bedre. Den såkaldte ”fattigdomsfælde”, dvs. det forhold, at mindstelønnen er lavere end dagpengesatsen, vil ikke længere udgøre noget problem, da det, man tjener, ikke vil blive modregnet i basisindkomsten.
- UBI vil sikre den enkelte et eksistensminimum uden bureaukrati, ”kassetænkning” og klientgørelse. Den vil derved frisætte borgerne fra tvungen deltagelse i aktivering, uddannelse og jobtræning.
- UBI vil styrke det civile samfund, fordi den vil give frihed til helt eller delvist at fravælge betalt arbejde. Den vil skabe større rum for familien, for kunstnerisk aktivitet, for omsorgs- og miljøarbejde i lokalsamfund og for den generelle deltagelse i demokratiet.
