BATTERI
Navnet Nybølbatteriet henviser til det voldsomme slag ved Nybøl den 28. maj 1848, hvor batteriet udmærkede sig i forbindelse at vores hær under treårskrigen – eller 1. Slesvigske Krig - vandt en stor sejr over de tyske forbundstropper. Batteri, og kan skrive sin historie tilbage til starten af 1770’erne. Batterierne blev dog i hine tider meget ofte benævnt med navnet på batteriets chef. Un
der førnævnte slag ved Nybøl blev batteriet benævnt som Batteriet Bruun efter dets chef kaptajn E. Bruun. I Forbindelse med at 1. Artilleriafdeling blev oprettet i 1880 indgår 2. Batteri i afdelingen sammen med de andre hæderkronede gamle kanonbatterier - 1., 3. og 4. Batteri i afdelingen. I forbindelse med implementeringen af Lov om Hærens ordning af 30. september 1909 fortsætter 2. Batteri sammen med 1. Batteri i 1. Artilleriafdeling, medens 3. Batteri og 4. Batteri indgår i 5. Artilleriafdeling som henholdsvis 1. og 2. Batteri. Ud af 1. Artilleriafdelings 1. Batteri udskiltes efterfølgende et nyt 3. Batteri til afdelingen, hvilket var forholdsvis let manøvre, idet alle batterier som hovedregel gik fra at være otte kanoners batterier til fire kanoners batterier.
2. Batteris historie er generelt sammenfaldende med 1. Artilleriafdelings historie. En af de største ændringer ved batteriet fandt dog sted i slutningen af 60’erne, hvor batteriet modtog de dengang helt nye selvkørende haubitser af typen M109. M109 har siden dengang været batteriets hovedvåben, og ligesom alle øvrige selvkørende batterier kanoner - blev også 2. Batteris kanonener opgraderet til M109A3 i slutningen af 1980’erne. I forbindelse med sammenlægningen af Kongens Artilleriregiment og Dronningens Artilleriregiment til Danske Artilleriregiment i 2005, blev 1. Artilleriafdeling forlagt fra Sjælsmark Kaserne til Oksbøllejren*), idet Danske Artilleriregiments stab og regimentets øvrige enheder var disloceret på Varde Kaserne. Efterfølgende har der været en del reorganiseringer af 1. Artilleriafdeling. I den forbindelse har afdelingen været benævnt 1. Ildstøtteafdeling - og ved nedlæggelsen af Danske Artilleriregiment i 2014 - som 1. Danske Artilleriafdeling. Ved Danske Artilleriregiments genoprettelse i 2019 benævnes afdelingen atter som 1. I forbindelse med disse reorganiseringer skiftede 2. Batteri status fra at være et kanonbatteri til at være et batteri, der som hovedregel indeholdt alt andet end kanoner. Kanonerne og andet skyts var herefter som hovedregel ved 1. Batteri – eller som det også benævnes – Hærens Fløjbatteri. Det er nu heldigvis bestemt, at batteriet skal have tilgang af skyts – og atter bliver et skydende batteri, idet batteriet formentlig fra 2020 får tilgang af den nye selvkørende pjece Nexter CAESAR. Som nævnt benævnes 2. Batteri også som Nybølbatteriet, hvilket egentlig først skete fra slutningen af 1970’erne. Men under alle omstændigheder var det således, at 2. Batteris køretøjer fra slutningen af 1960’erne havde påmalet Nybøl Mølle på en brændende bombe. Batteriet anlægger som de første ved 1. Artilleriafdeling og det daværende Kronens Artilleriregiment et brystmærke den 12. juni 1978. Batteriets mærke blev således båret på venstre brystlomme på de daværende uniformer M/66 og M/58. Efterfølgende har mærket som hovedregel været båret på samme måde på de nyere uniformer. Mærkets motiv er en hvid mølle og herunder en brændende bombe, der refererer til henholdsvis Nybøl Mølle og våbenarten Artilleriet. Alt er omgivet af batteriets valgsprog, der på latin lyder ”AD DANNAM VELOCITATEM – FERITE”. Oversæt til dansk lyder det ” Til helvede med V/0 – skyd”, idet V/0 er projektilets begyndelseshastighed. Før Mundingshastighedsmålere blev indført i 1980’erne, skulle V/0 beregnes. Hvilket var et møjsommeligt arbejde og kunne tage nogen tid. Derfor var det primært batteriets skytsbesætningers rationale, at man ikke skulle vente på den slags beregninger, men hellere komme i gang med at skyde.
*) Nu Oksbøl Kaserne
