Nedenstående er et sammenkog af den Hærens Fløjbatteri's historie
Hærens Fløjbatteri kan dateres tilbage til år 1767, hvor daværende batterichef var generalmajor Prins Carl af Hassen-Cassel. Batteriet havde fra Prins Carls tid og frem til starten af 1900-tallet haft tradition for at blive benævnt med batterichefens navn, hvorefter Hærens Fløjbatteri blev batteriets officielle navn.
--
I slutni
ngen af 1800-tallet førte en voksende erkendelse af, hvor stor betydning det har at anvende artilleri i masse, til at de gamle traditionsrige batterier samledes i afdelinger. november 1880 formeredes 1. Afdeling af 1., 2. Liniebatteri og 13. Forstærkningsbatteri (i dag benævnt stabsbatteri). Batterierne var dengang udrustet med 9 cm stålkanoner, som blev trukket på forspand af 6 heste. Afdelingen var garnisoneret på Bådsmandsstrædes kaserne på Christianshavn - det nuværende Christiania - hvor der blev uddannet hver sommer fra maj til oktober, afsluttende med en måneds ophold i Jægerspris. I 1902 indførtes en ny tysk 75 mm kanon, og organisationen blev ændret med en større afdelingsstab og flere heste. Afdelingen var nu benævnt en let, hestetrukken afdeling. Første Verdenskrig gik for hæren næsten udelukkende med trættende sikringstjeneste. For afdelingens vedkommende om Værløse og i Dyrehaven. I mellemkrigsårene lå uddannelsen i faste rammer. Rekrutterne mødte på Bådsmandsstrædes kaserne og trænede på Amager fælled. Senere forlagde afdelingen op til Høvelte fælled, hvor der var mere plads, og uddannelsen sluttede med større øvelser i Jægerspris eller Jylland. Med hærordningen af 1932 ændredes 1. Afdeling væsentligt. Hestene blev afløst af motorkøretøjer, som de efterhånden forældede kanoner blev trukket efter. I slutningen af 1930´erne gennemførte afdelingen forsøg med forskellige 105 mm pjecer, men før sådanne kunne anskaffes kom 2. Verdenskrig. Den 10. april 1940 rykkede en tysk motoriseret maskingeværsbataljon ind på Bådsmandsstræde kaserne, og afdelingen skulle rykke til Avedørelejren, hvorfra det meste af mandskabet hastigt blev hjemsendt. Kort tid herefter måtte afdelingens resterende personel også rykke ud af denne lejr og fik i stedet til huse i Villa Badminton i Hellerup, og senere til Rigensgades kaserne. Efter krigen startede uddannelsen op, og udviklingen tog fart. Først blev afdelingen udrustet med engelske 88 mm kanoner, der havde tjent i Nordafrika og Italien. Derefter kom med Marshall-hjælpen den amerikanske 105 mm trukne haubits, i dag benævnt let felthaubits M/50. I 1954 flyttede afdelingen ud af Bådsmandsstræde og tog den nybyggede kaserne i Sjælsmark i brug. Snart vurderedes 105 mm granaten at have for lille effekt, hvorfor 1. Batteri (Fløjbatteriet) blev udrustet med den middeltunge 155 mm haubits. Men allerede tre år efter kom de selvkørende pjecer til landet - amerikanske M109 - der straks indgik i afdelingen. Med den nye brigadestruktur, hvori der indgår en artilleriafdeling, kom 1. Afdeling til at bestå to selvkørende batterier med hver seks pjecer, og et middeltungt trukket batteri med otte 155 mm haubits. Uddannelsestiden blev i perioden stadig skåret ned, fra 16 måneder, over 14 til 12 måneder. Det blev derved vanskeligt at vedligeholde det komplicerede materiel, og i 1973 gled de sidste værnepligtige ud til fordel for en stående styrke af konstabler. I 1983 blev afdelingen, som den eneste i landet, fuldt selvkørende og pansret, da 3. Batteri fik selvkørende kanoner. Stående styrker koster mange penge, og flere end der var råd til. Afdelingen blev derfor snart gjort til en ren mobiliseringsenhed tilhørende 1. Sjællandske Brigade. I rammen af 1. Afdeling uddannes der værnepligtige til afdelingens batterier samt til trukne batterier, der opstilles til andre mobiliseringsafdelinger. Afdelingens fire batterier førte alle batterimærker.
1. Batteri, Hærens Fløjbatteri, har en gylden spore på rød baggrund. Den røde farve symboliserer, at batteriet er det første. Hestesporen at det har en fortid som hestetrukket batteri.
2. Batteri, Nybøl Batteriet, har en hvid mølle. Hvid symboliserer, at batteriet er det andet, og møllen henviser til batteriets fornemme indsats ved Nybøl i 1848.
3. Batteri, Bardenfleth Batteriet, har Nyborgs byvåben på blå baggrund. Byvåbnet er fra dengang batteriet blev formeret som et selvstændigt batteri i forbindelse med sikringsstyrken under 1. Verdenskrig og lå i Nyborg under batterichefen von Bardenfleth. Batteriet indkalder ikke til uddannelse længere - sidste batteri Bardenfleth uddannedes i 2001. Stabsbatteriet har en knyttet hånd omkring et kanonrør. Dette symboliserer stabsbatteriets opgave med at styre den ildstøtte, afdelingen skal levere.
