Nationalpark Vadehavet - Wadden Sea National Park

Nationalpark Vadehavet - Wadden Sea National Park Unikke oplevelser venter dig. Tidevandet skaber dyreliv og natur som intet andet sted i Danmark. Vadehavet er på UNESCOs liste over verdensarvsteder.
(1)

Den danske del af Vadehavet strækker sig fra Ho Bugt i nord til grænsen i syd. 16. oktober 2010 blev området indviet som Nationalpark Vadehavet. I 2014 udpegede UNESCO cirka 80 % af Nationalpark Vadehavet som verdensarv på grund af områdets enestående universelle værdi. Dermed har hele Vadehavets tidevandsområde langs Danmark, Tyskland og Holland status som verdensarv. Følg aktivitet og udvikling

i området på:
http://www.nationalparkvadehavet.dk
http://www.mitvadehav.dk
http://www.waddensea-worldheritage.org

----------------------------------------------------------------------------------------------

Bemærk, at denne side ikke bliver brugt til sagsbehandling. Har du spørgsmål i denne forbindelse, eller vil du på anden vis i kontakt med os, henviser vi til: http://nationalparkvadehavet.dk/kontakt/

Vi opfordrer til, at man holder en sober tone i sine kommentarer på denne side, og at man kun skriver kommentarer, der har relevans i forhold til nationalparken. Vi forbeholder os retten til at fjerne:

- Kommentarer og indlæg der er stødende eller hadefulde
- Trusler, chikane og fremmedfjendske kommentarer og indlæg
- Indlæg der har kommerciel karakter
- Indlæg som er i strid med gældende lovgivning
- Spam

Læs mere om Nationalparken:
http://nationalparkvadehavet.dk/om-nationalpark-vadehavet/

Hvis vi oplever gentagne overtrædelse af retningslinjerne fra samme bruger vil vi stoppe brugeren fra at kunne skrive kommentarer på Facebook-siden.

16/06/2026

🌿 Når medarbejdere selv får naturen i hænderne, sker der noget.

I starten af juni tog 43 medarbejdere fra HYTOR og Semco Maritime til Fanø sammen med Nationalpark Vadehavet.

Ikke for at holde møde om ESG.
Men for at gøre noget konkret.

Udstyret med ørnenæb, håndsave og arbejdshandsker ryddede de et hedeareal for små træer og buske. Arbejdet er med til at give den lysåbne natur bedre vilkår – til gavn for jordrugende fugle og den sjældne ensianblåfugl.

Senere på dagen samlede medarbejderne affald ved Rindby Strand. På halvanden time blev det til mere end 150 kilo.

Det er netop dét, ESG-partnerskabet mellem HYTOR, Semco Maritime og Nationalpark Vadehavet handler om: At lokale virksomheder ikke kun støtter naturen økonomisk, men også giver medarbejderne mulighed for at være en aktiv del af indsatsen.

Når man selv står derude. Når man mærker vinden, ser landskabet og samler plast op fra strandengen. Så bliver naturen ikke bare noget, man taler om.

Den bliver nærværende.

Læs hele historien om medarbejderdagen på Fanø og ESG-partnerskabet med Nationalpark Vadehavet her 👇
https://nationalparkvadehavet.dk/nyheder/2026/juni/medarbejderdag-hytor-og-semco

En fantastisk dag i det skønneste juni-vejr: I dag kunne vi præsentere Rømø Sønderland-projektet, hvor et samlet strande...
11/06/2026

En fantastisk dag i det skønneste juni-vejr: I dag kunne vi præsentere Rømø Sønderland-projektet, hvor et samlet strandengsareal på 161 hektar ikke kun bevares, men også vil blive forbedret til gavn for sjældne fugle, planter - ja, biodiversiteten i det hele taget.
Godt 40 var mødt op til en festlig overdragelse af naturområdet, hvor i alt ni lodsejere med familien Krog i spidsen har bidraget med arealer, som er opkøbt af Den Danske Naturfond.

Overdragelsen af arealet blev fejret med taler (af Peter Saabye Simonsen, Nationalpark Vadehavet; Bente Krog Bjerrum fra familien Krog; Torben Carmes, Den Danske Naturfond; Poul Eik Kjær, Tønder Kommune; og Martin Iversen, Fugleværnsfonden) og med kaffe, brødtorte og 'goe raj' fra Klægager.

Nu skal vi, Nationalpark Vadehavet, sammen med Naturfonden og Tønder Kommune i gang med de - ganske få - naturforbedrende aktiviteter, som vil gøre et enestående område endnu bedre.

10/06/2026

Naturmødet i Hirtshals, der holdes hvert år i slutningen af maj, er en slags 'folkemøde' - blot med naturen i centrum. Danmarks fem nationalparker - Nationalpark Thy, Nationalpark Mols Bjerge, Nationalpark Skjoldungernes Land, Nationalpark Kongernes Nordsjælland og Nationalpark Vadehavet - deltog igen i år med en fælles stand.

Vi er utrolig glade og stolte af, at 161 hektar med meget fin strandengsnatur på Rømø kan nu blive endnu bedre. For udsa...
08/06/2026

Vi er utrolig glade og stolte af, at 161 hektar med meget fin strandengsnatur på Rømø kan nu blive endnu bedre. For udsatte jordrugende fugle, for sjældne plantearter og for biodiversiteten i det hele taget.
En stor jordfordeling, som involverer i alt ni lodsejere har banet vejen for, at Den Danske Naturfond har kunnet opkøbe et areal på 161 hektar, som udgør projektarealet. Nu skal vi sammen med Naturfonden og Tønder Kommune i gang med en målrettet indsats for at skabe bedre vilkår for naturen. Det handler bl.a. om at fjerne nogle hegn og ændre på hydrologien (gøre området mere vådt).

Den afgørende brik i det store jordfordelings-puslespil har været jord tilhørende landmandsparret Christian og Marina Krog. Christian Krogh, der døde i 2025, havde forinden udtrykt et ønske om, at hans marker skulle gives tilbage til naturen. Og dette ønske havde derfor højeste prioritet, da enken og de øvrige arvinger skulle afhænde ejendommen.

Foto: Jesper Edvardsen, Naturfonden

Du kan læse mere på nationalparkens hjemmeside - link i kommentarfeltet

Hvordan skal Rømø udvikle sig i fremtiden – og hvordan passer vi samtidig på de naturværdier, som gør øen helt særlig?Rø...
04/06/2026

Hvordan skal Rømø udvikle sig i fremtiden – og hvordan passer vi samtidig på de naturværdier, som gør øen helt særlig?

Rømø er en vigtig del af Nationalpark Vadehavet og UNESCO Verdensarv. Derfor er det afgørende, at udviklingen af øen sker i balance mellem benyttelse og beskyttelse af naturen.

Tønder Kommune inviterer til offentligt dialogmøde om den kommende udviklingsplan for Rømø:
📅 15. juni 2026
🕕 Kl. 18.00–20.00
📍Enjoy Resorts Rømø

Her kan du være med til at sætte retning for fremtidens Rømø og bidrage med idéer til, hvordan natur, lokalsamfund, turisme og erhverv kan udvikles side om side.

Vi håber at se mange naturinteresserede borgere, sommerhusejere, erhvervsdrivende og gæster til en vigtig samtale om Rømøs fremtid.
Borgermødet er åbent for alle, men kræver tilmelding inden 12. juni.
Læs mere og tilmeld dig hos Tønder Kommune – du finder link i kommentarfeltet

📸 Jesper Edvardsen, Den Danske Naturfond

LEARN Scenen på NATURMØDET er reserveret til faglige præsentationer, og I år var Danmarks Nationalparker på med et oplæg...
30/05/2026

LEARN Scenen på NATURMØDET er reserveret til faglige præsentationer, og I år var Danmarks Nationalparker på med et oplæg om projektet "Faciliteter til det stille friluftsliv ". Der var god spørgelyst fra en fyldt sal, hvor Ander Bülow fra Skjoldungernes Land, Lene Gernow fra Københavns Universitet og Anne Katrine Esbjerg fra tegnestuen NORRØN fremlagde projektets baggrund og foreløbige resultater.

Ensianblåfugl er en lille, smuk sommerfugl, som vi kan glæde os over at have i Nationalpark Vadehavet,. Men desværre er ...
18/05/2026

Ensianblåfugl er en lille, smuk sommerfugl, som vi kan glæde os over at have i Nationalpark Vadehavet,. Men desværre er arten i tilbagegang. Derfor er vi glade for, at vi nu kan sætte turbo på indsatsen for at redde den sjældne sommerfugl.

I de kommende tre år gennemføres et naturprojekt, hvor der skal genskabes og sammenkobles egnede levesteder for ensianblåfuglen på cirka 300 hektar i Nationalpark Vadehavet. Indsatserne vil finde sted i fire områder: Fanø, Rømø, Marbæk Plantage og Ålbæk Hede nord for Højer.

Naturprojektet vil blive udviklet og gennemført af Nationalpark Vadehavet i samarbejde med det danske konsulentfirma Upstream Partners, med støtte fra Society For Ecological Restoration (SER) og Microsoft.

I kommentarfeltet finder du et link til en artikel på vores hjemmeside. Her kan du læse meget mere om ensianblåfuglen og redningsprojektet.

Foto: Lars Gejl

🌾 Tag med til en sanselig aftenvandring i det smukke landskab ved Vadehavet og Skallingen sammen med Vardemuseerne. Vade...
11/05/2026

🌾 Tag med til en sanselig aftenvandring i det smukke landskab ved Vadehavet og Skallingen sammen med Vardemuseerne.

Vadehavet er unikt – tidevandet, naturen og kulturen er blandt andre grunde til at Vadehavet er UNESCO verdensarv. På denne aftenvandring møder du formidlere fra NaturKulturVarde, som står klar med fortællinger om naturen og livet ved Vadehavet.

Turen starter ved madpakkehuset på Skallingen og fortsætter derefter ud i det flotte og til tider barske landskab.
Turen er gratis, men husk at tilmelde dig. Du kan læse mere om arrangementet og tilmelde dig her: https://vardemuseerne.billetexpressen.dk/program/nationalpark-dag-2026-oplev-en-sonetkrans-af-vadehavsoplevelser-gratis-aftenvandring/28b8c531-518b-4c67-a0f7-938b71ee345a
📸 Anna Overholdt, Karina Tengberg

På citizen sceince med Vest for Vest, Marco Brodde og Syddansk Erhvervsakademi på nordsiden af Fanø. En meget fin aften ...
08/05/2026

På citizen sceince med Vest for Vest, Marco Brodde og Syddansk Erhvervsakademi på nordsiden af Fanø. En meget fin aften hvor 16 deltagere skulle lede efter og indberette ni forskellige planter og blomster. Indberetningen foregik via app”en arter.dk.
Vest for Vest Marco Brodde SEA - Syddansk Erhvervsakademi

Adresse

Havnebyvej 154
Rømø Kirkeby
6792

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Nationalpark Vadehavet - Wadden Sea National Park sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del