23/10/2025
I dag går formand Kira West på scenen til KL’s JobCAMP med et vigtigt budskab:
Beskæftigelsesreformen giver kommunerne en historisk frihed til at hjælpe mennesker på nye måder – en frihed, der rummer store muligheder, men også alvorlige risici for mennesker i social udsathed.
Kira West peger på, at:
💠Reformen åbner for en mere fleksibel og helhedsorienteret indsats, hvor kommunerne kan tage udgangspunkt i den enkeltes behov
💠Det giver mulighed for et tættere samspil mellem beskæftigelse, sociale indsatser og sundhed – til gavn for dem, der har mest brug for støtte
Men hvor der er muligheder, er der også risici. Og frisættelsen risikerer at ende med at blive en fælde for de mest udsatte:
”Vi risikerer, at mennesker med svære sociale problemer ikke bliver prioriteret i en presset økonomi. Kommunerne måles på beskæftigelseseffekter, og så er der en risiko for, at man vælger at fokusere på borgere med størst jobpotentiale. Det må ikke ske,” siger Kira West til NB-Beskæftigelse.
👉 Friheden skal i stedet bruges til at skabe sammenhæng, så de mest udsatte får en beskæftigelsesindsats, som er koblet med sociale indsatser som misbrugsbehandling, psykiatri og bolig.
”Selvom man har svære sociale problemer, skal vi altid tro på, at man kan rykke sig. Erfaringen viser, at mennesker trives bedst, når de bliver mødt og får en helhedsorienteret indsats", siger Kira West til NB-Beskæftigelse.
Beskæftigelsesreformen giver kommunerne frihed til at tænke helhedsorienteret, men uden krav og rettigheder er der risiko for, at de mest udsatte borgere tabes på gulvet, lyder advarslen fra Kira West.