06/03/2026
Mit navn det står med prikker…
En af påskens hyggelige traditioner er at klippe gækkebreve og sende dem til familie og venner. Når vintergækkerne titter frem af sneen er det, ifølge traditionen, tid til at sende en gæk – en gåde eller en hemmelig hilsen. Ifølge traditionen er gækkebreve altid anonyme, men det er tilladt at hjælpe modtageren lidt på vej med at skrive sit navn med prikker. Efterhånden har prikkerne også kunne erstattes af æg, figurer eller andre tegn. Kan man ikke gætte, hvem der driver gæk med en, så må man finde sig i at blive udråbt til gæk, hvilket betyder nar.
Gækkebreve som tradition har rødder langt tilbage til 1700-tallet. I 1800-tallet bredte traditionen sig først i byen, dernæst på landet og er siden blevet hængende. I 1900-tallet var gækkebrevene fast forårssyssel for børn. I vore dage er gækkebreve stadig noget der udveksles mellem børn i skolen eller på vejen, eller fra børn og børnebørn til forældre og bedsteforældre. Af en eller anden grund er bedsteforældre altid de, der har sværest ved at gætte afsenderen.
Før i tiden modtog den der gættede afsenderen eller den gækkebrevsskriver, der ikke blev gættet, et rigtigt æg, men i dag er ægget erstattet af et æg af chokolade.
Disse gækkebreve har tilhørt Anna Lise Reuss, født 1932. De to er udaterede, det tredje bærer årstallet 1952 og er adresseret ”Til Frøken”.
BØA 2025-52