01/05/2026
Hvis vi ændrer planen, hver gang nogen banker på døren – så har vi ikke nogen plan.
Det var præcis det, sagen om Nordskellet i byrådet i mandags handlede om.
Et snævert flertal valgte at følge forvaltningens indstilling. Det gjorde jeg også.
Og ja – jeg stemte anderledes, end jeg gjorde i udvalget. Fordi jeg er blevet klogere på sagen. Ja – hvis jeg kunne gøre processen om, så ville jeg justere, det tror jeg flere kan genkende.
Jeg har endnu ikke mødt nogen, der er så kloge, at de ikke kan blive klogere. Og det er faktisk en del af at tage ansvar som politiker.
For mig er det her ikke bare en sag om et boligområde i Nordbyen. Det er en test af, om vi mener det, vi selv har vedtaget.
En kommuneplan skal ikke være til forhandling fra sag til sag, den skal skabe retning og den skal skabe tryghed.
For hvad sker der, hvis vi begynder at ændre kurs hele tiden?
👉Usikkerhed for borgere
👉Usikkerhed for investorer
👉Usikkerhed for virksomheder
Og usikkerhed er det sidste, vi har brug for, hvis vi vil have vækst i Randers.
I Liberal Alliance går vi ind for udvikling. Flere boliger. Et stærkere erhvervsliv. Mere vækst. Så vi har et bredere fundament for den velfærd, vi alle ønsker.
Men det skal være den rigtige udvikling.
Ikke hurtige løsninger. Ikke tilfældige ændringer. Men langsigtede beslutninger, der holder.
Det kræver, at vi tør stå fast.
Det her er ikke et nej til udvikling. Det er et ja til den rigtige udvikling.
En udvikling, der er gennemtænkt. En udvikling, der skaber værdi, også om 10 og 20 år.
Det er den tilgang, jeg arbejder for i byrådet.