De frivillige på ældreområdet er en del af Randers Kommune, som har en fælles
Facebook fanwall side her: www.facebook.com/randerskommune
Med denne side vil vi skabe et fælles forum, hvor vi kan samle alle relevante informationer, udveksle erfaringer, og skabe kontakt mellem frivillige og projekter, som har brug for frivillige. Vi vil gøre vores bedste for at svare på eventuelle spørgsmål eller hen
vise dig til rette sted. For at sikre, at her er rart at være, har vi nogle ”færdselsregler”, du skal overholde og nogle forholdsregler, du bør tage:
Slår du noget op på de frivilliges væg eller kommenterer på vores opslag, kan vi se, hvem du er. Derfor skal du også vide, hvem det er, der holder øje med siden, svarer og lægger statusopdateringer ud. Siden administreres af Frivilligkoordinatorerne på ældreområdet i Randers Kommune. Du finder os her: http://aeldre.randers.dk/FrontEnd.aspx?id=131285
Vi er glade for alle indlæg, vi får på væggen, men indlæggene skal holdes i en god tone. Indlæg, der indeholder chikane, mobning, nedladende kommentarer eller links til kommercielle sider, bliver slettet. Der må ikke foregå politisk agitation og denne vil blive fjernet. Kommer der spørgsmål på væggen, der kræver sagsbehandling, henvises til Randers Kommune. Vi laver ikke sagsbehandling via Facebook, og vi fraråder, at du opslår personlige oplysninger eller personsager på væggen. Ser vi opslag med personlige oplysninger, bliver opslaget fjernet. Kontakt:
Mette Søby, område syd:
[email protected] eller tlf. 51 54 66 94
Line Fiil Andersen, område nord:
[email protected] eller tlf. 21 34 20 36
Sigrid Vest Arler, område vest:
[email protected] eller tlf. 23 81 55 91