04/11/2025
ULIGHEDEN, SOM INGEN FOR ALVOR VIL RØRE.
Hvis video foretrækkes - klik nederst
Bliv lønmodtager, betal skat, bo til leje og forbliv fattig, mens du slider eller køb attraktiv beliggenhed og bliv rig, mens du sover.
Ovenstående er i en nøddeskal den uretfærdige ulighed, som ingen politiker for alvor tør tackle. Den uretfærdighed, at grundejeren - uden at arbejde – får foræret den værdi, som fremkommer på grund af hele samfundets udvikling og offentlige investering i infrastruktur, uddannelse, muligheder osv. Og ofte indkasserer stort set skattefrit. Der daler - billedligt talt - pengesedler fra Himlen ned på hver eneste beliggenhed i Danmark. Pengesedler, som ejeren bare kan samle op. Hvorimod en murersvend, der bor til leje, lægger cirka hver anden mursten for staten, når skat, moms osv. tælles sammen.
Det er den samme mulighed for frigevinst, der gør, at kapitalfonde som f.eks. Blackstone køber beliggenhed i København. Og gør, at dansk landbrugsjord i stigende omfang opkøbes af lignende udenlandske kapitalfonde. Udenlandsk kapital køber vort fædreland væk under fødderne af os, for at kunne høste gevinsten af de samfundsskabte fordele, som skabes af alle danskere gennem arbejdsomhed og innovation. Og gennem vore gavnlige offentlige og private investeringer.
Hele denne strukturelle uret er i eklatant strid med liberalismens fornemste etiske grundsætning: Du skal yde for at nyde. Det er nemlig kun, hvis den grundsætning efterleves, at den ”usynlige hånd” – markedsloven – kan fordele produktionsresultatet på den retfærdige måde: At den, som udfører arbejdet, får arbejdets frugter, og den, der stiller produktionskapitalen til rådighed, får renten heraf. Så længe markedsloven forvrides af, at nogle med arbejdsfri penge kan forbruge uden modydelse og en del af al nyttigt arbejde konfiskeres af staten – ja, så længe vil hele fordelingen i udgangspunktet være uretfærdig og skæv. For at lappe på det, laver vi så en velfærdsstat, der ender i hovedløst bureaukrati.
Som i alle store sager af betydning er det let at se, hvor fejlen ligger. Men svært at gennemføre den fornødne reform. Det rigtige vil nemlig altid støde an mod to af tilværelsens stærke kræfter: Egoisme og uvidenhed. Derfor var det svært at få gennemført de store landboreformer i slutningen af 1700-tallet. Svært at få afskaffet negerslaveriet. Svært at få indført almindelig valgret. Og afskaffe apartheid. Men det lykkedes dog, fordi nogle kæmpede for det rette – mod et forblindet flertal og vandt trods alle odds. Det er i øvrigt interessant, at de, som mistede deres urimelige fordele, i virkeligheden i det lange løb vandt. De mere retfærdige forhold førte til en generel forbedring i opfindelser, velfærd, rigdom, helbred, levealder osv. Også for godsejeren og slaveholderen. Ingen ønsker derfor i dag slaveriet genindført. Retfærdighed er ikke bare rigtigt – det betaler sig oven i købet for os alle.
Løsningen på dette uligheds-problem er lige så enkelt: At jordrenten bliver vores fælles ejendom. ”Et fædrelands folk er dets rette grundejer”, for nu at citere Grundtvig. Så vil boligen (og al anden ”beliggenhed”) ændres fra at være et spekulationsobjekt til at være en brugsgenstand, som vi ”lejer” plads til, så længe vi har brug for den. Vi skal ”bytte om” på, hvordan samfundet skal finansieres. Den fordel, der er ved at benytte en bestemt beliggenhed, skal komme fællesskabet til gode. Så vi ”faktureres” for de fordele, beliggenheden tilbyder. Det kaldes ”fuld grundskyld” og bør betales af lignende indlysende grunde, som man betaler for telefon, el osv. Og det indvundne beløb skal krone til krone bruges til at lette skatter og afgifter på nyttig produktion og arbejde. Så arbejdets frugter i højere grad kommer dem til gode, der udfører arbejdet og de arbejdsgivere, der stiller produktionsapparatet til rådighed. Modsat nu, hvor vi straffer den, som kan få to strå til at gro, hvor andre kun kan frembringe et.
Risikoen ved at lade stå til er, at der kommer et oprør fra taberne mod den utålelige ulighed, hvor uvidenhed bliver lidenskabernes leder.
Den kyndige læser vil naturligvis vide, at det, jeg taler om, er georgisme eller retsliberalisme, som det også kaldes. Og som i umindelige tider har været forfægtet af Retsforbundet.
PS. Jeg berører ikke her de mange indvendinger, som vi retsstatsfolk møder fra folk, der i grunden giver os ret. Og retter heller ikke et personligt angreb på os, som ”tjener” på at eje beliggenhed i henhold til gældende (u)ret. Det kan vi ejere slet ikke undgå – og det skovler jeg også selv penge ind på.
Med venlig hilsen
Thorkil Sohn, sekretær for Retsforbundet,
Bildtsvej 26, 6950 Ringkøbing.
PS. Ja, vi retsstatsfolk bliver ved og ved - som en ironisk sagde til mig: "I har matrikelnummer i stedet for personnummer". Men har man først fået øje på, at de indkomster, der fremkommer ved at monopolisere de begrænsede resurser, som ingen kan undvære og som intet enkelt menneske har skabt - at de er af en hel anden karakter end de indtægter, som et menneske skaber gennem sit arbejde. Ja - så er det svært at komme fra igen.
Så er der en lille politisk video om den ulighed, som - især i de store byer - har nået en højde, som nærmer sig det utålelige. Og som kan føre til, at fatti...
