25/10/2025
🍀 DEL-DEL-DEL 🍀 Hjælp os med at nå udvalget og beslutningstagerne i Regionsrådet.
- Vi har skrevet til Region Sjællands Udvalg for grøn omstilling, bæredygtighed og miljø.
De mødes på mandag og drøfter indholdet i ny Råstofplan 2026-2037 - forud for offentlige høring.
🌳 Det er dem, der beslutter om Herslev området indgår eller ej!
🌳 Dem, der i sidste ende, sammen med regionsrådet, definerer, hvad der vægter tungest:
🍀 Natur eller grus? 🍀 Grus eller rent drikkevand? 🍀 Autencitet eller rekonstruktion?
🦇🦅🦋🪲
📧 Mailteksten til udvalget lyder 📧
Kære medlemmer af Udvalget for grøn omstilling, bæredygtighed og miljø
Vi beder jer se ekstra nøje på forslaget om et nyt 177 ha råstofinteresseområde ved Herslev, når I mødes på mandag den 27. oktober 2025.
Sagen er principiel og forslaget vil få vidtrækkende konsekvenser – for natur, kulturarv og drikkevand – midt i Nationalpark Skjoldungernes Land. Forslaget konflikter med flere, store natur-, kulturhistoriske- og ikke mindst samfundsmæssige interesser:
Konflikt med nationalparken: Forslaget undergraver Nationalparklovens formål og devaluerer beskyttelsen af danske nationalparker.
Ødelagte vandressourcer: Området rummer centrale grundvandsinteresser, hvor en indvinding vil øge risikoen for forringet vandkvalitet og ødelagte vandhabitater.
Devaluering af kulturarv og landskab: Fremtidig råstofindvinding vil uopretteligt skade et kulturhistorisk landskab af national betydning.
Manglende legitimitet: Forslaget møder massiv og velbegrundet kritik fra lokale og nationale aktører.
Så vores opfordring er utvetydig – og vi beder jer tage det nødvendige ansvar: Tag Herslev ud af udkastet til Råstofplan 2026-2037. Det vil sende et klart signal om, at den grønne omstilling i Region Sjælland også handler om at beskytte det, vi allerede har – og ikke kan erstatte: natur, kulturarv og rent drikkevand. Det er et valg, der viser, at Region Sjælland vil gå forrest – og beskytte de landskaber, der fortæller vores fælles historie.
- Læs mere i vedhæftede baggrundsnotat.
Bedste hilsner
Skjoldungernes Hjerte
/ v. Herslev Bylaug, Kattinge Bylaug, Trællerup Bylaug, Gevninge Bylaug, Herslev Vandværk, Kattinge Vandværk, Midtsjællands Vandforsyning, Herslev menighedsråd, Gevninge-Kornerup menighedsråd, Grundejerforeningen Tranehalsen, Ellekærgård Grundejerforening, Spejderne Kildebakken, og Herslev Bryghus.
💚