Kragelund Svømmebad er et dejligt opvarmet friluftsbad for hele familien - du finder badet blot nogle få kilometer fra Silkeborg. Svømmebadet har været Kragelunds stolthed igennem 40 år og drives udelukkende af frivillige ildsjæle fra lokalsamfundet. Kragelund Svømmebad har et børnebassin samt et 25 meter bassin hvor dybden er fra 95 - 135 cm, og er bemandet med livredder i hele åbningstiden, så b
adet er trygt sted at bade for folk i alle aldre. Derudover har vi en kiosk, som sælger kølige is på en varm sommerdag, og vi har altid frisk kaffe på kanden. Vi har også en pavillon med borde og bænke samt grønne områder, så der er mulighed for at nyde madpakkerne hjemmefra. Der er gratis trådløst internet til badets gæster.