22/03/2025
Vi kommer til at mangle vikarer på forsorgshjemmene Hammerholt og Rose indtil den faste stab bliver fundet til forsorgshjemmet Rose.
Hvis det har interesse send endelig en ansøgning på [email protected] 😀
Erfarne pædagoger, socialrådgivere samt SSAér søges til socialpædagogisk arbejde på det nystartede §110 og §107 forsorgshjem Rose
Hvis du brænder for at arbejde indenfor hjemløseområdet hvor det er borgere med komplekse sociale problemstillinger, psykiske lidelser og dobbeltdiagnoser, så er det dig, vi leder efter til det nystartede forsorgshjem Rose.
Forsorgshjemmet Rose, der er beliggende i Hjørring og forventer opstart den 1. april 2025, er en udvidelse af det eksisterende forsorgshjem Hammerholt, der er beliggende i Hørmested. Vores fornemmeste opgave er at hjælpe de borgere der midlertidig opholder sig hos os tilbage i egen bolig.
Du vil indgå i et nyt team af socialpædagogiske medarbejdere i den nyoprettede afdeling Rose, hvilket betyder at du vil opleve en høj grad af medindflydelse på dagligdagen.
Din opgave er, sammen med dine kollegaer, at sikre et helhedsorienteret forløb for borgeren, der gør at borgerne kan leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt, samt at dokumentere og samarbejde med eksterne samarbejdspartnere (kommuner osv.). Ligeledes vil der forekomme praktisk arbejde såsom rengøring, vedligeholdelse, både udvendigt og indvendigt for at sikre at borgernes hjem altid fremstår pænt og ryddeligt.
Dine faglige kvalifikationer:
Du er uddannet pædagog, socialrådgiver/socialformidler eller SSA.
Du har erfaring i at arbejde med borgere i udsatte positioner med komplekse problemstillinger.
Vi forventer:
At du er fokuseret på at løsninger findes i fællesskab med borgeren.
At du er stærk skriftlig og har viden om relevant lovgivning.
At du arbejder struktureret.
At du trives med et omskifteligt arbejdstempo .
At du har humor og gå-på-mod.
At du er en god kollega.
Vi tilbyder:
En spændende arbejdsplads med et højt ambitionsniveau.
En arbejdsplads med udpræget medbestemmelse.
En arbejdsplads hvor følgende værdier vil gennemsyre hele organisationen: Tilgængelighed, Transparens og Tillid
Gode udviklingsmuligheder .
Ekstern supervision .
Arbejdstid: Mellem 25 - 37 timer om ugen i et fast 4-12 ugers rul. Vi har vagter der ligger i hverdage fra 8.45 – 18.45 og sovende døgnvagter fra 09 – 09, der arbejdes ca. hver anden weekend og helligdage hvor vagterne hedder 8.45 – 18.45 eller døgnvagt fra 13 - 09
Ansøgningsfrist er d. 05.04.2025 og der afholdes løbende samtaler og ansættes løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Kørekort B (Almindelig bil) samt ren straffeattest er et krav, der vil blive indhentet referencer inden endelig ansættelse.
Har du spørgsmål, så kontakt daglig leder af forsorgshjemmet Rose, Dorthe Nikkelsen på 50151623 eller daglig leder af forsorgshjemmet Hammerholt, Malene Walther på 51239237
Send ansøgning på mail til [email protected]