Den oprindelige Sindal by var en samling gårde, som lå lidt længere mod nord i nærheden af Sindal gamle Kirke, der blev opført i 1100-tallet. Sindal ligger omgivet af landbrugsjord og store skove: Tolne Skov, Slotved Skov og Børglum Klosterskov. Der ligger også en række godser: Baggesvogn, Bøgsted, Høgholt og Eskjær Hovedgaard. En stor del af området var tidligere dækket af skov, men op igennem mi
ddelalderen blev det dyrkede areal udvidet. Det var forudsætningen for, at de adelige hovedgårde kunne basere deres økonomi på opkøb, opfedning og videresalg af stude. Før udskiftningen lå gårdene samlet i landsbyer med jorden udenom. Den måde, hvorpå de enkelte gårde havde fordelt jorden imellem sig, giver et fingerpeg om landsbyens alder. Den uregelmæssige agerfordeling i Sindal tyder på, at landsbyen var fra før vikingetiden. Op igennem middelalderen var gårdene ejet af adelsmænd. Bønderne var fæstebønder, som betalte landgilde til adelsmanden og ydede hoveri. De dyrkede forskellige afgrøder som rug, byg, havre, boghvede og hør. I 1797 blev landsbyen Sindal udskiftet. Gårdene blev flyttet ud, og hver gård fik jord fire forskellige steder: en lod i agermarken, en hedelod, en englod og en moselod. I sidste halvdel af 1800-tallet blev hede- og moselodderne solgt fra til husmandssteder.
