REGAN VEST - regeringens og kongehusets atombunker

REGAN VEST - regeringens og kongehusets atombunker Den originale side om REGAN VEST I 1994 fik vi et tip om at der lå noget hemmeligt ved Rold Skov… Dette tip ændrede vores liv. Den UCENSUREREDE 3. Vi glæder os.

I 2010 udkom ”Danmarks dybeste hemmelighed, REGAN VEST – regeringens og kongehusets atombunker” for første gang. For at bogen kunne udgives, skulle den censureres af forsvaret, beredskabsstyrelsen og NATO. Bogen blev en bestseller og har fået 6-stjerner. Bogen – og interessen for det tophemmelige anlæg - blev så stor en succes og var afgørende for, at myndighederne besluttede at skrive REGAN VEST

ud af de nationale beredskabsplaner i 2012. Vi kunne nu udgive en ucensureret 3. udgave af bogen, med baggrund i fortrolige konstruktionstegninger som myndighederne på snedig vis forsøgte at lægge røgslør henover, aktindsigt i centrale dokumenter, interviews med nøglepersoner - der nu uden tavspligt - kunne fortælle de sidste hemmeligheder. udgave afslører i skræmmende detaljeret grad, hvordan det civile beredskab, ned til mindste detalje, og ukendt for befolkningen, forberedte sig på det værst tænkelige scenarie - en atomkrig mod Warszawapagten. Bogen fortæller hele historien om det fascinerende tophemmelige byggeri en halv kilometer inde i bakken, 60 meter under jorden og med plads til 350 personer. Bogen afslører hvor længe regeringen i REGAN VEST kunne videreføre landet under atomangreb og fortæller hvor mange danskere man forventede ville dø, hvis fjenden forsøgte at bombe REGAN VEST med atombomber. Sammen med Kulturarvsstyrelsen skrev vi ligeledes en ny bog om 33 koldkrigsanlæg; herunder om REGAN VEST. Det blev nu også tydeligt for museumsverdenen og for Kulturarvsstyrelsen, at REGAN VEST var et helt unikt stykke Danmarkshistorie, som SKULLE bevares for eftertiden. Kulturarvsstyrelsen fik til vores enorme glæde REGAN VEST fredet i 2014. Nu skulle det så besluttes hvem der skulle drive REGAN VEST som museum. Ildsjælen og naboen Niels Moes fra Rebildcentret havde i flere år gået forrest med at få bunkeren åbnet. Han tilbød generøst myndighederne at drive REGAN VEST som museum. Eftersom der skulle bygges meget om, var vurderingen at det var mest sandsynligt at et stort eksisterende offentligejet museum kunne løfte opgaven med at skaffe fondsmidler og derfor blev opgaven givet til Nordjyske Museer. Niels Moes og Rebildcentret bakkede op om beslutningen og tilbød et nært samarbejde. Sammen med os lavede Rebildcentret i 2015 en koldkrigsudstilling for at skabe et lokalt koldkrigsfællesskab, som Rebildporten og flere andre lokale aktører indgik i. Bogen ”Danmarks dybeste hemmelighed” blev en bestseller og blev årsag til at der blev åbnet hele to koldkrigsmuseer – både i Rebildcentret og i selve REGAN VEST. Dét er vi selvsagt meget stolte af. Det gik op for os, at der ikke var lavet ordentligt letlæseligt materiale om Den kolde krig. I 2019 udgav vi derfor endnu en bog ”Den kolde krig og REGAN VEST” målrettet f.eks. skole- og gymnasieelever. I 2022 udgav vi endvidere en engelsksproget bog: ”Secret nuclear government bunkers. REGAN VEST & how NATO prepared for World War III”. Bøgerne har medvirket til at forhøje interessen for REGAN VEST og dermed REGAN VEST-museet og Rebildcentret endnu mere. Siden 2009 har vi drevet denne side, som er blevet til Danmarks største Facebook-koldkrigsside. Tusind tak til alle jer der følger, kommenterer og liker! Brødrene Poul og Karsten kan kontaktes for foredrag, interviews, rundvisninger, hjælp til dokumentarer, fotos og meget mere:
Poul Holt Pedersen: 23 29 74 01
Karsten Pedersen: 30 27 89 11
[email protected]

Læs mere på reganvest.dk og Instagram

I 2023 åbner Nordjyske Museer REGAN VEST som museum.

500 biler:🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗...
13/06/2026

500 biler:
🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗
🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗🚗

🔒 Dørene i REGAN VEST kan modstå et overtryk på 30 atmosfærer.

Omregnet til den samlede kraft på en dør svarer det til vægten af omkring 500 personbiler.

Hvis disse biler blev stillet op på række, ville kolonnen være cirka 2,25 kilometer lang.

Det giver et indtryk af de enorme kræfter, som anlægget var konstrueret til at kunne modstå.

REGAN VEST - i dag for præcis 65 år siden!Direktøren for Forsvarets Bygningstjeneste, hr. Jagd, havde taget et meget sto...
10/06/2026

REGAN VEST - i dag for præcis 65 år siden!

Direktøren for Forsvarets Bygningstjeneste, hr. Jagd, havde taget et meget stort ansvar på sig, da han gav sin endelig anbefaling til hvordan REGAN VEST skulle bygges.

I dag for præcis 65 år siden (10. juni 1961) gav Jagd en status til sekretariatet for civilt beredskab. På mødet fremlagde han resultaterne fra de forskellige forundersøgelser og projektets videre forløb blev drøftet.

Jagd fortalte, at "...man nu på grundlag af de hidtil stedfundne undersøgelser og efter oplysninger indhentet fra NATO, fra Norge og fra Tyskland var nået til den opfattelse, at regionsanlæggets placering i kalkforekomsten ville yde den bedste sikkerhed, der kan opnås her i landet". (Bemærk at REGAN VEST dengang blev omtalt "Regionsanlægget")

Optimismen var dog ikke uden forbehold. For det første var der en vis usikkerhed forbundet med det faktum, at Forsvarets Bygningstjeneste aldrig tidligere havde forsøgt at opføre et lignende anlæg. For det andet måtte Jagd konstatere, at de forskellige forundersøgelser ikke havde givet ”…et fuldt udtømmende svar med hensyn til sikkerheden for projektets heldige gennemførelse”. Det til trods var det hans opfattelse, at man med de gennemførte boringer havde gjort, hvad der var "'menneskeligt muligt'" for at sikre sig, og at det derfor "...ville være uforsvarligt ikke at tage en 'calculated risk', således at man nu går videre med detailprojektering, udarbejdelse af udbudsmateriale og licitation". Jagd fik den ønskede bemyndigelse til at fortsætte arbejdet.

Samme dag aflyste Jagd en test, der kunne have hjulpet med at bedømme hvor realistisk projektet var. I starten af 1961 planlagde Forsvarets Bygningstjeneste en vild prøvegravning, der bestod af en 58 meter lodret brønd få meter fra gravhøjen med en minimumdiameter på en meter, en fem lang vandret tunnel og et udhugget rum på 5,5 meter x 10 meter.

Prøveudgravningen skulle give Forsvarets Bygningstjeneste værdifuld erfaring om undergrunden og om alle de vigtige etaper – dvs. lodrette skakter, tunneler og gruber til ringene.
De indkomne tilbud var imidlertid dyre, så Jagd tog en meget stor risiko. Den 10. juni 1961 skrev Jagd til Nordjyske Bygningsdistrikt: ”Bygningstjenesten finder, at de indkomne tilbud er så høje, at værdien af de mulige oplysninger en prøvegravning kan forventes at give ikke retfærdiggør de store udgifter, hvorfor arbejdet ikke ønskes udført”.

Byggeriet løb ind i alvorlige problemer, men de blev overkommet og anlægget endte med at blive et af de mest velkonstruerede anlæg i danmarkshistorien.

Hvis du vil vide mere om REGAN VEST, kan vi anbefale bogen "Danmark dybeste hemmelighed".

07/06/2026

🔦 For første gang kan du høre historien om en af de vandfyldte grotter, som medarbejderne fandt under udgravningen af atombunkeren REGAN VEST.

I videoen fortæller Benth Kristoffersen om dengang, de under en sprængning brød ind til en vandfyldt grotte dybt under kalken. Hans kollega, Tage Damborg, fik den vilde idé at tage en gummibåd med ind og sejle rundt i mørket.

Grotten blev muret til, så hvis der engang skal hænges et billede op på væggen i bunkeren, kan det være at det sprøjter ud med vand;-)

Hør historien i videoen – og find ud af, om Tage faktisk fik en sejltur.

❓ Hvad med dig – ville du have turdet tage turen i gummibåden ind i den ukendte grotte? 👀🚣‍♂️

🇩🇰 I dag er det 100 år siden, at Thingbæk Kalkminer blev grundlagt! 🇩🇰Kalkminerne ligger blot 1 km fra REGAN VEST, og nå...
03/06/2026

🇩🇰 I dag er det 100 år siden, at Thingbæk Kalkminer blev grundlagt! 🇩🇰

Kalkminerne ligger blot 1 km fra REGAN VEST, og når du går rundt i de imponerende minegange, får du et godt indtryk af de forhold, som gjorde det muligt at bygge REGAN VEST dybt inde i kalken.

Kan du gætte, hvilke fotos der er fra REGAN VEST? De øvrige er fra Thingbæk Kalkminer.

I tilknytning til kalkminerne finder du også en stor udstilling om REGAN VEST og Den kolde krig. I sommerperioden er der åbent hver dag.

📖 PS: Bagerst i bogen Danmarks dybeste hemmelighed finder du en fribillet til Rebildcentret / Thingbæk Kalkminer

Tillykke til Thingbæk Kalkminer med de 100 år! 🎉

🏋️ Motionsrummet i REGAN VESTMotionsrummet var udstyret med motionscykler og vægtstænger, så pladskommandantskabet kunne...
02/06/2026

🏋️ Motionsrummet i REGAN VEST

Motionsrummet var udstyret med motionscykler og vægtstænger, så pladskommandantskabet kunne holde formen ved lige.

De havde muligheden.

De havde udstyret.

De havde tiden.

De gjorde det bare ikke.

Måske fordi det er svært at finde motivationen til spinning, når alternativet er kaffe og en stak rapporter om Den kolde krig. 🚴☕😄

Heldigvis står udstyret stadig som et monument over gode intentioner og udsatte nytårsforsætter.

Transformatorstationen, som var placeret i maskinmesterboligens garage, leverede i dagligdagen strøm til bunkeren, hvor ...
31/05/2026

Transformatorstationen, som var placeret i maskinmesterboligens garage, leverede i dagligdagen strøm til bunkeren, hvor der kun var fire fastansatte medarbejdere.

Under øvelser – eller i værste fald krig – ville strømforsyningen i stedet komme fra en af bunkerens to dieselgeneratorer. Det skyldtes dels, at det offentlige elnet måtte forventes at være ustabilt under krig, dels at transformatorstationen ikke kunne levere tilstrækkelig strøm, hvis bunkeren var fuldt bemandet.

Hvis den primære dieselgenerator af en eller anden grund stoppede, ville der gå lidt tid, før den sekundære generator automatisk overtog driften. Til sådanne situationer rådede bunkeren over et rum med en stor batterireserve (UPS – Uninterruptible Power Supply). Batterierne var dog ikke et egentligt alternativ til dieselgeneratorerne, da anlægget forbrugte enorme mængder strøm til belysning, ventilation og teknisk udstyr. Batteribanken var derfor kun dimensioneret til at holde det vitale kommunikationsudstyr i drift – og kun i begrænset tid.

Hvis bunkeren blev aktiveret under en krise eller krig, ville man desuden fjerne fire stk. af en meterlang kobberskinne, så anlægget fysisk blev koblet helt fra transformatorstationen i garagen. Formålet var at forhindre en elektromagnetisk puls (EMP) fra en atomeksplosion i at forplante sig gennem transformatorstationen og ind i bunkeren, hvor den kunne ødelægge det elektroniske udstyr.

30/05/2026

REGAN VEST ligger næsten 60 meter under jorden, flere hundrede meter inde i en bakke…
Har du gået her? Og hvornår gik du her første gang?

Afstemning:
30/05/2026

Afstemning:

Husk fars dag! Få et gratis bunkerkortspil, hvis du køber en bog på vores hjemmeside:-)På billedet ses Gary Powers Jr. H...
28/05/2026

Husk fars dag!

Få et gratis bunkerkortspil, hvis du køber en bog på vores hjemmeside:-)

På billedet ses Gary Powers Jr.
Hans far, Gary Powers, blev skudt ned i et U-2-spionfly over Sovjetunionen den 1. maj 1960 og udløste en af de største kriser under Den kolde krig.

Historien blev senere filmatiseret i “Spionernes bro” med Tom Hanks i hovedrollen – og Gary Powers Jr. medvirker selv i en mindre statistrolle i filmen.

Gary Powers Jr. står her med det populære bunkerkortspil.

Adresse

Røde Møllevej 22
Skørping
9520

Telefon

4523297401

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når REGAN VEST - regeringens og kongehusets atombunker sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til REGAN VEST - regeringens og kongehusets atombunker:

Del