Antvorskov Kloster

Antvorskov Kloster Denne side er for både rollespillere og historisk interesseret personer. Folk der mener at Antvorskov Kloster bør sidestilles med Trelleborg.

Vi vil arbejde forbevarelse af ruinen og en genrejsning af kloster, eller så meget af det som muligt.

Adresse

Kongevejen
Slagelse
4200

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Antvorskov Kloster sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Antvorskov Kloster:

Del

Historien om Antvorskov Kloster

Når man siger Antvorskov Klosters historie, må man også sige Danmarks historien. Derfor vil jeg begynde historien der, i anno 1146-57 var der borgerkrig i Danmark. Tre konger ville hver på deres måde have magten. Svend 3. Grathe var konge i Skåne. Knud 5. var konge på Sjælland og Valdemar 1. var konge i Jylland. I starten støttede Valdemar kong Knud, men det ville ingen ende tage. Knud tog det første initiativ. Han inviterede de to andre til møde i Roskilde anno 9. august 1157. Det skulle have været fredeligt, men Svend ville det anderledes. Det endte i et blodbad, Svend havde nemlig planlagt at erobre det hele ved at dræbe de andre, det endte med at at Knud blev dræbt, og Valdemar blev såret. Det lykkedes dog Valdemar at flygte, godt hjulpet af sin fosterfamilie fra Fjenneslev, Hvide slægten. Absalon, Esbern Snarre og deres søstre, de hjalp Valdemar ombord på et skib i Roskilde fjord, de andre skibe i fjorden, trak de bundpropperne ud af, så de tog vand ind. Valdemar flygtede til Viborg, hvor han forsøgte at komme sig. Svend tog så turen op gennem Jylland sydfra. Han ankom til Grathe Hede anno 23. oktober 1157, her modtog Valdemar ham, og det kom til en voldsom kamp mellem de to krigere. Svend døde, og Valdemar rejste et kapel på stedet til ære for Svend. Valdemar kunne nu udråbe sig som enekonge i Danmark. I Danmark sad der på den tid en biskop kaldet Eskild, han var stor tilhænger af klosterlivet i Frankrig, og tog mange ture sydpå. Valdemar ville nu have ham skiftet ud med Absalon, og sådan blev det. For at bøde lidt op på det anstrengte forhold mellem Valdemar og Eskild, tog Eskild en delt munke med tilbage til Danmark, de kunne nemlig bygge klostre ved hjælp af munkesten lavet i ler. Valdemar må have synes godt af dem, for han besluttede at disse munke, som tilhørte Johanitterne, de skulle have områder, de kunne bygge deres klostre på. Absalon blev udnævnt som biskop og afløste Eskild, der rejste til Frankrig. Allerede i anno 1170 begyndte man at bruge munkesten i Danmark til de store stenbygninger, som snart skulle skyde op rundt om i landet.

Kronen havde sit gods, og kongen havde sit arvegods, resten tilhørte de adellige familier og rige borgere. Derfor besluttede Valdemar, at han ville mageskifte. Han havde 3 områder eller gods, Tårnborg, Halseby og Nissemølle (senere kaldet Hulby mølle), han havde udset sig en gård ved Slagelse at mageskifte med. Det må have været en stor gård, der den gang var en del af byen Kalkerup lige uden for Slagelse. Her har man formegentligt anlagt et tegnværk. Det blev til Antvorskov, et navn det først antog senere. Her var der meget ler, så det passede perfekt til produktion af munkesten, som munkene kunne bruge til deres byggeri. Navnet må betyde noget lignende som “vor anden gård foran skoven”, da man også havde det tidlige Sorø Kloster, som benævnes den første gård. Her var det dog benediktiner munke, der havde deres virke og bolig. Grundlagt af Hvideslægten, hvor både Absalon og Esbern Snarre stammer fra. Anno 1164 foregik mageskiftet, og dermed blev Antvorskov Kloster grundlagt.

Johannitternes ordenen Der eksisterer to myter om Johanniterordenens oprindelse. Den ene er forbundet med købmænd fra Amalfi, der havde opnået visse privilegier i Det hellige Land, og derefter begyndte at betjene rejsende, passagerer og pilgrimme på stedet. Den anden myte antyder en fransk oprindelse med støtte til de franske pilgrimme, men ingen af teorierne er beviste. Ordenen fulgte i sin hverdag Sankt Augustins reglement, og det var fra begyndelsen en autonom organisation med egen ledelse, egne bygninger og egne beslutningsmyndigheder. Der er ingen oplysninger fra grundlæggelse om behandling af syge mennesker, kun om hjælp til de fattige og de fremmødte pilgrimme. Fra de militære eskorteenheder opstod, blev der rekruteret riddere som tungt kavaleri, mens halvblods mandskab - turcopoles - blev anvendt som lettere kavaleri. Riddergeneralen blev tituleret marshal, mens det lette kavaleri blev ledet af en turcopolier. Den første omtale om militærservice blev indført i stormester Alfonso af Portugals kontrakt omkring år 1200. På dette tidspunkt skelnes mellem ridderbrødre i den militære enhed, lægbrødre i sygeplejen og sjælesørgere, der dannede en tredje afdeling. Ordenen havde hovedsæde og administrationscenter i Jerusalem, indtil Jerusalems fald, men af holdepunkter havde ordenen også fæstningerne Krak des Chevaliers og Margat, der begge ligger omkring 80 km nord for Tripoli, Krak inde i landet og Margat = Marqab tæt ved kysten.

Tilpasning af Ordenens organisation Efterhånden som tilgangen til ordenerne steg, og deres opgaver blev mangfoldige og vidtspredte i territoriet, og fordi deres ressourcer var voksende, måtte organisationen tilpasses. Det skete ved en opdeling i mindre enheder under stormesteren omkring 1270 under stormester Hugh af Ravel. Mens Johanniterridderne opholdt sig på Rhodos blev Tempelriddernes orden opløst, og en del af deres værdier overførtes til Johanniterne. Den nye situation fik stormesteren til at fastlægge den organisation, der skulle blive gældende indtil Napoleon erobrer Malta. Ordenen opdeles i otte nationer eller »tongues« eller tunger, fordi dens medlemmer var fra så forskellige nationer, der hver især holdt sammen. I spidsen står stormesteren, der vælges på livstid, og kandidater fra alle nationer kan deltage i valget. Stormesteren har til sin hjælp en kapitelforsamling samt flere råd.