I Center for Psykosocial Udvikling Slagelse arbejder vi kontinuerligt med at styrke og videreudvikle vores indsatser til voksne borgere med primært psykosociale udfordringer. Over en tredjedel af os opfatter os som pårørende til et menneske med psykisk syg, ligesom over halvdelen af os er i en eller anden form for kontakt med sindslidelse. i form af depression eller angst – og er dermed tæt på os
alle og et bredt fænomen i vores samfund, som vi alle må forhold os til. Forskningen på området viser, at der er rigtig gode muligheder for at komme sig fra selv meget svær psykisk sygdom, at bedringen overvejende er betinget af den rette hjælp til tiden og af, at mennesket med sindslidelsen mødes af omgivelserne med troen på muligheden for at komme sig. Mennesker med psykisk skrøbelighed udvikler sig og vokser i ligeværdige, anerkendende relationer, imødekommenhed og positiv inspiration, og begrænses af klientgørelse, stigmatisering, og af medieskabte fordomme om, at psykiske syge alle er mærkelige og farlige. Det er langt fra tilfældet! Vi er i Enhed for Rusmiddel og Socialpsykiatri båret af troen på, at alle mennesker med psykiske vanskeligheder kan hjælpes til at skabe bedring i livet og komme sig, og vi ønsker ikke at være dommere for, hvad der er muligt – og ikke muligt - for den enkelte. Vi tror på, at alle mennesker har følelser, holdninger og ressourcer, at de skal motiveres, involveres og aktiveres, så de har mulighed for at bidrage som medborgere i vores tilbud og samfund. Det er vores professionelle opgave at skabe gode vilkår for og hjælpe alt dette frem hos de borgere, vi støtter.