17/01/2026
Snejbjerg Svømmeklub - Snejbjerg SG&I Svømning har lagt sig i selen, for at gøre vores entré lys og lækker, og de er allerede godt på vej.
Men de mangler lidt hjælp til at komme helt i mål - så kig deres opslag igennem, og tilbyd gerne din hjælp, eller tag din nabo, kusine eller gamle mester, hvis du mener er vedkommende kan hjælpe dem på vej til deres mål.
Og giv dem også et lige et stort ❤ for deres indsats indtil nu
En gammel drøm, om en lysere og mere indbydende entré, er nu et kæmpe skridt nærmere at gå i opfyldelse, efter at håndværkere de seneste uger har arbejdet på nyt loft og nye lamper.
Næste skridt er indretning, hvor du kan være med til at sætte dit præg - men mere om det længere nede....
Vi har længe talt om, at vi gerne ville gøre noget for at gøre entréen i Snejbjerg Svømmehal mere indbydende, men da det ikke er en absolut nødvendighed for at gennemføre svømneundervisning, har det været en opgave vi har nedprioriteret. Lige indtil vores årlige samarbejdsmøde med Herning Kommune, som ejer og driver svømmehallen. Her viste det sig nemlig, at de investeringer, vi var med til at skubbe igang med store fondsdonationer i efteråret 2025, har båret frugt i form af besparelser på driften, og derfor var der pludselig penge til at indfri en del af vores drøm. Lamperne i omklædningsrum er også blevet udskiftet og i løbet af de kommende uger/måneder udskiftes hoveddøren og lamperne i selve svømmehallen.
Men tilbage til entréen, og det videre arbejde - for selv om det er blevet dejlig lyst, vil vi gerne have gjort det endnu mere indbydende.
Så vil du være med til at bringe os helt i mål, og sætte dit præg på indretningen, enten med idéer eller rå arbejdskraft?
Skriv en kommentar eller send os en besked om, hvad du kan hjælpe med, så tager Vivian eller Lars fat i dig.
Vi forestiller os at du kan bidrage med en eller flere af disse:
🛋 Ideer til nye møbler og placering
📝 Færdiggørelse af vores frivillig-væg
🎨 Maling (vægge/skillevægge)
🔨 Opsætning af køkken i klublokalet
💰 Ansøge fondsmidler til ovenstående
🪛 Flytning af infoskærm fra døren til væg i vindfanget
⚙️ Opsætning af itsystem til ny infoskærm
💡 Nye tanker vi slet ikke har tænkt endnu