Liberal Alliance Stevns

18/06/2026

💙 ÅBENT MEDLEMSMØDE 💙

Ved du ikke hvad du skal foretage dig mandag aften? Så har jeg en idé!

Vi holder nemlig åbent medlemsmøde på mandag d. 22 juni og DU er velkommen. 😎
Så tag din ven, veninde, mor eller grandonkel under armen og kom og vær en del af et hyggeligt fællesskab.
Sidste gang blev der drøftet vindmøllerne som er et emne der fylder meget hos mange, måske vi tager en snak om det igen eller måske du sidder med et aktuelt emne du gerne vil have drøftet?

Vi i Liberal Alliance Stevns håber at se så mange som muligt. 👏

10/06/2026

Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde 😂😭
Hvad er det for nogen mennesker (læs Underdirektøren!), der helt har mistet enhver form for sund fornuft og menneskelighed? Og hvad er det for et system (monster!) Danmark (skiftende regeringer) har skabt!!??

Skat forklarer, hvorfor ofre er blevet opkrævet millioner.

10/06/2026

Husk LA Stevns er på Sol over Stevns på lørdag. Der er kaffe til de voksne og slik og hoppeborg til de små. Kom forbi og hils på til en snak om ny regering 😖😖, vindmøller 😖😖 og måske atomkraft 🤩🤩

04/06/2026

En regering for løftebrud, syltning og fugle på taget

Jeg har nu haft lejlighed til at nærlæse regeringsgrundlaget, og helt ærligt: Jeg synes, det er useriøst. Tillad mig at forklare.
Seks gange i den 77 sider lange fristil, som regeringen har bikset sammen, erklærer den, at man faktisk ikke har den fjerneste idé om, hvor pengene til de mange gaver, man lover vælgerne, skal komme fra.

Det har man naturligvis pakket ind i embedsmandssprog med forskellige varianter af sætningen “Regeringen vil løbende anvise finansiering” - men tag ikke fejl: Det betyder præcis det samme.

Men medmindre regeringen finder en begravet skat eller faktisk har et hurtigtvoksende pengetræ stående i Finansministeriets baghave, kommer nogen altså til at betale regningen. Og lur mig, om den nogen ikke bliver den almindelige arbejdende dansker og boligejerne.

Jeg kan i hvert fald konstatere, at det i høj grad er arbejdervælgerne, som kommer til at betale for de tiltag, regeringen faktisk har formået at finde penge til.

Ved at fastfryse stigningen i skattefradrag og andet lader man nemlig alle med en indkomst på under 58.000 kroner betale hele 10 milliarder over to år. Og det stopper ikke der, for i praksis er det en permanent skatteforhøjelse, selvom regeringen – også her – forsøger at camouflere det med embedsmandssprog.

Og under valgkampen lovede Nicolai Wammen ikke at røre ved boligskatterne. Det løfte har Socialdemokraterne selvfølgelig brudt, og det bliver nu boligejerne - særlig førstegangskøberne i de større byer - der kommer til at betale via et loft på rentefradraget, der blev indført som en tyv om natten.
Samtidig skaber regeringen usikkerhed om alle boligejeres fremtidige økonomi ved at lege med tanken om yderligere brandbeskatning af dem.

Og resten? Ja, det er mest syltekrukker med forskellige navne, der skal signalere handlekraft uden reelt at tage svære politiske beslutninger.

Regeringen har nemlig – og hold nu godt fast – lagt op til ni nye kommissioner, fire nye ekspert- og arbejdsgrupper, tre nye taskforces og udarbejdelse af tre nye analyser. Dertil kommer så 15 eksisterende grupper, kommissioner og udvalg, som får nye opgaver.

Kort sagt: brudte løfter til boligejerne, syltekrukker med mere bureaukrati i stedet for beslutninger, og løfter, der enten ikke er fundet penge til eller betales af arbejderne.

Det er ikke ansvarligt, og det er ikke seriøst.

03/06/2026

Enig

Det er ikke mange måneder siden at Moderaternes klimaminister forhandlede et nyt 2035 mål.

Hans primære position var, at et luftigt mål ikke i sig selv var nok. Virkemiddel og finansiering skulle anvises.

Klogt nok.

Her endte det med 82% reduktion.

Virkemidlet var CCS, da transport-sektoren ikke kunne absorbere nye krav, da elektrificeringen mangler grid, og man ville fordyre alting (inkl. fødevarer), og landbruget var midt i implementeringen af grøn trepart, som inden de overhovedet var rigtigt i gang, så skulle forliget genåbnes. Industrien er der allerede laver regler som reducerer (og det er måske ikke lige nu, at det er klogt at mindske vores industrielle kapacitet).

Så det blev CCS. Som har den fordel at det ikke mindsker aktiviteten i samfundet. Men har den ulempe at det er dyrt at hente den næste marginale procent mod mål over 82%.

Så da ingen kunne anvise anden finansiering eller bedre virkemidler, så endte det med 82% og CCS. Fint.

Nu har M så giftet sig med den yderste venstrefløj og så er dette pludselig skrevet ind i regeringsgrundlaget:

"Drivhusgasudledningerne reduceres med mindst 85 pct. i 2035 i forhold til
niveauet i 1990"

Ingen anvisning af virkemiddel og ingen finansiering peget på. Vi ved alle der sad i lokalet at det bliver rigtig dyrt. Og vi ved alle, at M ministerens position var at virkemiddel og finansiering skulle anvises.

Det er så ikke længere Ms position. De måtte også her bøje sig for de rødes krav om noget, så M kunne indfri deres egne ambitioner om nogen. Så kan disse nogen, stå til pynt ved roret, mens skibet sejles direkte i modsat retning, af hvad de sagde de selv ville sejle.

Sådan går det når man afslører sine præferencer om ikke at vægte politikken over ministerposter. og samtidigt afsværger sig sit alternativ. Så giver man de andre en meget stor forhandlings-styrke, som de konverterer til rød politik.

Så bliver man en galeonsfigur uden indflydelse, og ikke kaptajn som faktisk har indflydelse.

Så jeg - og garanteret også galeonsfigurerne hos M - er ret spændte på hvad der mon kommer af dyre tiltag, og hvor regningen lander.

Om Danmark når en af verdens mest ambitiøse klimamål på 82% eller et lidt mere ambitiøst mål på 85% ændrer uendeligt lidt for klodens klima, og det er helt ligegyldigt for argumentet om at være et foregangsland. Begge mål er foran nær sagt alle andre. Kunne vi nå 100 imorgen med et effektivt og billigt tiltag, så var vi alle jo for. Problemet er at det kan man ikke.

Skal vi være ambitiøse og kloge, så skal vi kigge mod verdens store udledere og hjælpe dem nedad. Det ville både være foregangsland og med effekt.

03/06/2026

Her er yderlige ord unødvendige 😖

Det vil koste staten 15-20 mia. kr. at fjerne momsen på frugt og grønt og halvere momsen på alle andre fødevarer.

For de penge ville man i stedet kunne afskaffe elafgiften og fjerne arbejdsmarkedsbidraget for de første 5.000 kroners månedsløn. Det ville føre til NUL ekstra bureaukrati i virksomheder og SKAT, og det ville lette skatten for alle danskere og særligt for folk med lave arbejdsindkomster.

Penge, som kommer i statskassen, kan kun “bruges” én gang, og ansvarlige partier bruger dem derfor klogt fremfor dumt. Moderaterne og de røde er ikke ansvarlige partier.

20/05/2026

😂😂👍👍💙💙

19/05/2026

Slut med klima-hysteri!

Så er der udkommet ny klimaforskning, som lægger det værste scenarie stendød 💡

Det scenarie gik på mere end 3,5 graders stigning ved "business as usual". Det var dog aldrig realistisk, men blev alligevel brugt lystigt af dommedagsaktivister og journalister som gerne ville piske en stemning op.

Nu er billedet et helt andet. Både på grund af modellerne og fordi verden reagerer. På få år er kursen ændret markant.

"Climate Action Tracker's "policies & action" projection has fallen from 3.6C in 2015 to 2.6C in 2026, around ~1C of progress. The IEA saw similar pre-Paris baselines around 3.5C and ~2.4-2.9C today." Skriver Zeke Hausfather opsummerende.

Det er naturligvis stadig over Paris-aftalen og over optimum for hvad verden med kloge tiltag kan afbøde. Lad for eksempel meget gerne Kina komme i sving og Danmark hjælpe andre lande med at reducere deres udledninger mere. Lad os også gerne stoppe biomasse-afbrænding med atomkraft herhjemme.

Men det her er altså en stor tyk streg under at himlen-falder-lille-kylling-segmentet, har taget grueligt fejl. Man må føle sig lidt dum siddende limet til asfalten og kalde sig den sidste generation på kloden, og så se ens hysteri være uden nogen faglig bund.

Verden forsætter heldigvis ufortrødent med at blive et bedre og bedre sted for os. Lad os sørge for den kurs holdes.

15/05/2026

Enig med Henrik?

Lars Løkkes ønske om at holde de politiske yderfløje uden for indflydelse kan blive farligt for Danmark.

Over hele Europa kæmper demokratier med dilemmaet:

Skal politiske yderfløje tæmmes gennem det ansvar, der følger med magten eller holdes uden for indflydelse gennem eksklusion?

I årtier har lande som Frankrig og Tyskland forsøgt sig med det sidste. De har gjort brug af den såkaldte cordons sanitaires eller Brandmauern og dannet brede koalitioner henover den politiske midte for at beskytte magten mod populistiske kræfter og politisk splittelse.

Men når store vælgergrupper permanent holdes udenfor, begynder de med tiden at se politik som ren teaterforestilling: Partier angriber hinanden under valgkampen for bagefter at regere sammen, når stemmerne er talt op. Det skuespil nedbryder tilliden og undergraver stille og roligt legitimiteten.

Samtidig tager den politiske splittelse bare til, fordi befolkningen ikke føler sig hørt af de gamle magtpartier. I stedet for at invitere yderfløjene ind til forhandlingsbordet rynker de blot på næsen af dem, de betragter som det dårlige selskab. Vi ser det ske i Frankrig, Storbritannien, Sverige og mest bemærkelsesværdigt i Tyskland, hvor en konsekvent udelukkelse af højrefløjspartiet AfD har ført til, at partiet ved det seneste valg fik hele 27 procent af stemmerne.

Danmark har længe valgt en anden vej. Den bærende tanke har herhjemme været, at partier ofte modererer sig, når de kommer under ansvarets åg, som Per Hækkerup sagde det. Når de tvinges til at prioritere, forhandle og blive konfronteret virkelighedens begrænsninger. Det er grunden til, at vi i Danmark ikke har oplevet politisk splittelse i samme grad som mange andre europæiske lande. Det er noget, der er værd at værne om.

Derfor er det også uforståeligt, at Lars Løkke insisterer på en model for Danmark, der minder om den franske eller tyske. Det virker som en kontraproduktiv molboløsning, når al erfaring viser, at det kun fører til mere splittelse.

Danmark står derfor ikke kun over for et valg af en ny regeringssammensætning men også over for et valg om, hvilken model for styring vores land skal følge. Vil man vælge den model, der inviterer fløjpartierne til forhandlingsbordet og tvinger dem til ansvarliggørelse - eller den model, der udelukker dem, der ikke er en del af det politiske etablissement.