Nordvestjyllands Brandvæsen

Nordvestjyllands Brandvæsen Nordvestjyllands Brandvæsen varetager opgaver indenfor brand og redning m.v. i Holstebro, Skive, St

TEST AF SIRENEN FRA MASTER OG MOBILER I DAG ONSDAG 6. MAJ kl. 12.00På onsdag kl. 12.00 tester Rigspolitiet og Beredskabs...
06/05/2026

TEST AF SIRENEN FRA MASTER OG MOBILER I DAG ONSDAG 6. MAJ kl. 12.00
På onsdag kl. 12.00 tester Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen varslingssirenerne og S!RENEN, der advarer dig på mobiltelefonen.
Under testen vil både varslingssirener og mobiltelefoner afgive lyd. Se mere på www.sirenen.dk eller på www.brs.dk/varslingstest

I går og i dag har flere af vores medarbejdere fra forebyggelsesområdet i Nordvestjyllands Brandvæsen deltaget i den årl...
06/03/2026

I går og i dag har flere af vores medarbejdere fra forebyggelsesområdet i Nordvestjyllands Brandvæsen deltaget i den årlige forebyggelseskonference sammen med kolleger fra beredskaber over hele landet.

Konferencen giver mulighed for at udveksle erfaringer, få ny viden og drøfte, hvordan vi på tværs af landet kan styrke arbejdet med at forebygge brande og ulykker til gavn for borgernes sikkerhed. 🔥🧯

I år faldt konferencen sammen med , og derfor blev arbejdstøjet for en stund skiftet ud med røde fodboldtrøjer ⚽👕

Dagen handler om at støtte Børnecancerfondens arbejde for børn og unge med kræft – og deres familier.

Et vigtigt formål, som vi naturligvis gerne bakker op om. ❤️

I dag fejrer vi 10 år med Nordvestjyllands Brandvæsen.Siden sammenlægningen af de kommunale brandvæsener i Holstebro, Le...
05/01/2026

I dag fejrer vi 10 år med Nordvestjyllands Brandvæsen.

Siden sammenlægningen af de kommunale brandvæsener i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer i 2016, har vi arbejdet sammen for at udvikle et stærkt, samlet brandvæsen.

Jubilæet markeres med kage på alle vores stationer, en lille fejring af 10 år fyldt med indsatser, sammenhold og fællesskab.

Vi vil gerne sende en stor tak til alle medarbejdere, samarbejdspartnere og borgere, som har været med på de første 10 års rejse, og vi ser frem til at fortsætte arbejdet med at sikre et robust beredskab i det nordvestjyske.

Vand juletræet - det mindsker risikoen for at vi forstyrrer julefreden.Julen står for døren og i mange hjem skrues der o...
19/12/2025

Vand juletræet - det mindsker risikoen for at vi forstyrrer julefreden.

Julen står for døren og i mange hjem skrues der op for hyggen med levende lys, juletræ 🎄og grandekorationer. Men levende lys og tørt gran kan være en brandfarlig kombination.

I december måned rykker brandvæsenet ud til dobbelt så mange brande i private hjem som resten af året. Ofte starter branden i levende lys eller udtørret gran – og går der først ild i et tørt juletræ, kan det sprede sig på få sekunder.

Du kan dog nemt mindske risikoen og bevare hyggen:
- Vand juletræet og sørg for, at det ikke tørrer ud
- Hold altid opsyn med levende lys
- Hav vand i nærheden og reager hurtigt, hvis uheldet er ude

Nordvestjyllands Brandvæsen ønsker alle en glædelig og brandsikker jul 🎄🔥

Har du endnu ikke søgt en af vores spændende ledige stillinger, så kan du nå det endnu. Ansøgningsfrist søndag den 7. de...
05/12/2025

Har du endnu ikke søgt en af vores spændende ledige stillinger, så kan du nå det endnu. Ansøgningsfrist søndag den 7. december. Vi glæder os til at høre fra dig!
Læs om stillingerne her: www.nvjbrand.dk

🔥 HAR DU TJEKKET DINE RØGALARMER FOR NYLIGT? 🔥Røgalarmer redder liv - hvis de virker! ✅ Test røgalarmen ved at holde kna...
02/12/2025

🔥 HAR DU TJEKKET DINE RØGALARMER FOR NYLIGT? 🔥
Røgalarmer redder liv - hvis de virker!

✅ Test røgalarmen ved at holde knappen inde – hyler den, så virker den.
✅ Sørg for mindst én røgalarm pr. etage.
✅ Rengør røgalarmerne jævnligt – støv kan give falske alarmer.
✅ Udskift røgalarmer ca. hvert 10. år.

Vidste du, at brandvæsenet hvert år rykker ud til ca. 2.750 brande i private hjem, og i langt de fleste tilfælde er der ingen fungerende røgalarm? December er højsæson for brande, så tjek dine alarmer nu og skab tryghed i hjemmet.

👉 Hjælp også gerne familie og venner, der har brug for en hånd til at sætte en røgalarm op eller teste den.

Vil du være med til at styrke trygheden i vores område og gøre en reel forskel for borgere, virksomheder og kommuner? Li...
19/11/2025

Vil du være med til at styrke trygheden i vores område og gøre en reel forskel for borgere, virksomheder og kommuner? Lige nu søger vi to nye medarbejdere til vores stærke og engagerede beredskab.

🔶Beredskabskonsulent
Vi leder efter en kollega med stærke analytiske kompetencer, som kan være med til at udvikle et robust og moderne beredskab. Du kommer til at arbejde med analyser, sårbarhedsvurderinger og udvikling af interne beredskabsplaner, der styrker organisationens resiliens. Derudover får du en vigtig rolle i at understøtte beredskabsplanlægning og øvelser i vores ejerkommuner.

🔶 Beredskabsmedarbejder til øvelser, kvalitet og undervisning.
I denne stilling bliver du en central del af beredskabet – særligt når det gælder kvalitetssikring af vores vedligeholdelsesøvelser og understøttelse af frivilligområdet. Du får ansvar for kursusaktiviteter inden for førstehjælp, elementær brandbekæmpelse og beredskabsøvelser, hvor du både planlægger og gennemfører undervisning.

Hos Nordvestjyllands Brandvæsen bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab med fleksible rammer og et godt sammenhold. Her får du både indflydelse på din hverdag og gode muligheder for at udvikle dig.

📅 Ansøgningsfrist: 7. december kl. 12.00
📍 Tiltrædelse: 1. februar 2026 eller efter aftale

ℹ️ Læs stillingsbeskrivelserne og ansøg på www.nvjbrand.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

I dag markerer vi en helt særlig milepæl: Bjarnes 50 års jubilæum som deltidsbrandmand ved Lemvig Brandstation.Det har v...
15/11/2025

I dag markerer vi en helt særlig milepæl: Bjarnes 50 års jubilæum som deltidsbrandmand ved Lemvig Brandstation.

Det har været et halvt århundred med utallige udrykninger, stærkt sammenhold og en imponerende indsats for lokalsamfundet i Lemvig.

Dagen fejres på stationen med kollegaer, venner og familie. En velfortjent hyldest til en indsats, der kalder på både anerkendelse og dyb respekt.

Fra Nordvestjyllands Brandvæsen skal lyde en stor tak til Bjarne for de første 50 år.

2 nye UTV’er styrker de frivillige beredskaber på Fur og Venø De frivillige brandfolk på Fur og Venø får nu et vigtigt l...
14/11/2025

2 nye UTV’er styrker de frivillige beredskaber på Fur og Venø

De frivillige brandfolk på Fur og Venø får nu et vigtigt løft i deres indsats for tryghed og sikkerhed på øerne.

Med støtte fra fonden Østifterne har Nordvestjyllands Brandvæsen fået to nye terrængående UTV’er, der gør det lettere at rykke hurtigt ud ved brand og redning på øerne – også i svært tilgængeligt terræn. UTV’erne er bl.a. udstyret med vandtank, pumpe, slanger, båre og spil og er særligt anvendelige ved naturbrande og redningsopgaver.

De nye UTV’er gør det muligt for de frivillige at komme hurtigere frem og yde en mere effektiv førsteindsats, indtil hovedstyrken er på stedet – til glæde for både beboere og gæster på øerne.

UTV'erne indsættes i operativ drift inden længe, hvor der også afholdes officiel indvielse.

En stor tak til Østifterne for støtten til projektet – og ikke mindst til de frivillige, som hver dag bidrager til et trygt lokalsamfund.

Du kan stadig nå at blive en del af vores stærke hold af forebyggere 💪💪 Hos Nordvestjyllands Brandvæsen er vi drevet af ...
25/09/2025

Du kan stadig nå at blive en del af vores stærke hold af forebyggere 💪💪

Hos Nordvestjyllands Brandvæsen er vi drevet af faglighed, samarbejde og ansvar. Vi står midt i en udvikling hvor nye energiformer som BESS og Power-to-X, mere komplekse byggerier og risikovirksomheder stiller store krav til vores forebyggende indsats. Derfor søger vi en vice-/beredskabsinspektør der har mod på at gøre en forskel – både ved at sikre høj kvalitet i myndighedsarbejdet og ved at bidrage til et stærkt, engageret og fagligt fællesskab.

Kunne det være noget for dig? Se hele stillingsopslaget og link til ansøgning: https://www.nvjbrand.dk/stillingsopslag-vice.../

Frist for ansøgning er søndag den 28. sep. kl. 12.00. Vi glæder os til at høre fra dig!

Adresse

Fælledvej 17
Struer
7600

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:00 - 15:45
Tirsdag 08:00 - 15:45
Onsdag 08:00 - 15:45
Torsdag 08:00 - 15:45
Fredag 08:00 - 14:00

Telefon

+4540530030

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Nordvestjyllands Brandvæsen sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Nordvestjyllands Brandvæsen:

Del