Tårnby Listen

Tårnby Listen Lokalpolitik handler om dig, mig og vores kommune, om at gøre Tårnby til et bedre sted for alle Barren i Tårnby skal hæves. Vi skal ikke nøjes.

Tårnby Listen er et fællesskab og et sted at videns- og erfaringsdele på tværs af politiske, sociale, kulturelle og religiøse forskelle. Listen bunder i tanken om, at politikudvikling i dag bør foregå på en hel anden måde end tidligere. Det handler om at brænde for noget, at ønske noget, og stå sammen om at gøre Tårnby til et endnu bedre sted at være, for alle byens borgere, ansatte og erhvervsliv

et. Vi vil ikke stile efter laveste fællesnævner eller gennemsnittet. Vi vil have højere ambitioner og ligge blandt landets bedste på alle fronter. Vi ønsker, at vores borgere får den hjælp og støtte de har behov for, og vi skal sagsbehandle hurtigere, med mere inddragelse, åbenhed og mere gennemsigtighed i arbejdsgangene. Der skal være mindre bureaukrati og mere medmenneskelighed. Kommunen skal agere og føles som en medspiller og ikke en modspiller. Vi skal behandle vores medarbejdere i kommunen med tillid, respekt og ordentlighed, Vores medarbejdere skal møde byens borgere med stor faglig kompetence, respekt og ordentlighed. Vi vil forbedre arbejdsvilkårene og kompetencerne hos personale og ledere, således at vi kan decentralisere ledelsen. Vores ledere og personale, skal tage ansvaret og beslutningerne der hvor de e, hvor opgaverne skal løses og konsekvenserne mærkes. Styrket faglighed samt større tillid og råderum for kommunens medarbejdere og ledere, vil medføre en professionalisme og forbedring af serviceniveauet, som skal øge tilfredsheden samt tilliden fra borgerne til medarbejderne. Den styrkede faglighed burde samtidig nedsætte sagsbehandlingstiderne betragteligt og det er uanset om vi taler om skoler, institutioner, plejehjem, hjemmeplejen mv. Vi skal væk fra at være en forvaltningsstyret kommune. Vi skal have gjort op med det tidligere mangeårige enevælde en gang for alle. Vi vil have fokus på det hele menneske, medarbejderen og situation i Tårnby, uden at være farvet af landspolitisk ideologier, samt tidligere procedure og kutymer. Vi vil have mennesket i fokus. Tårnby Listen - Arbejder for det lokale

Nøj en hektisk og spændende tid. Der er blevet talt og skrevet en masse, delt materialer ud og besvaret alverdens spørgs...
17/11/2025

Nøj en hektisk og spændende tid. Der er blevet talt og skrevet en masse, delt materialer ud og besvaret alverdens spørgsmål og kandidattests mm.
I morgen er de fleste af os rundt omkring på de forskellige valgsteder. Det bliver en rigtig lang med spændende dag.
Rigtig god valgdag til alle 🤗🙏🏻🥳

Styrk whistleblowerordningen og skab større tryghed og tillid.En kommune skal være et sted, hvor både medarbejdere og bo...
16/11/2025

Styrk whistleblowerordningen og skab større tryghed og tillid.

En kommune skal være et sted, hvor både medarbejdere og borgere trygt kan sige fra, når noget ikke foregår, som det bør. Derfor ønsker vi, at Tårnbys whistleblowerordning placeres hos en uvildig ekstern aktør, ikke hos enkelte betroede medarbejdere i systemet.

Det samme gælder de spørgeskemaer, der sendes til medarbejdere, som fratræder deres stilling, også her skal anonymitet og tillid sikres gennem en uafhængig instans.

Samtidig ønsker vi, at ordningen udvides til også at omfatte borgere, der oplever eller mistænker, at lovgivningen ikke overholdes i deres sagsbehandling.

Det handler om gennemsigtighed, retssikkerhed og respekt, både for dem, der arbejder i kommunen, og for dem, kommunen er sat i verden for at hjælpe

Mød Liv. 52 år, medstifter og spidskandidat for Tårnby Listen.Liv har altid haft det svært med forskelsbehandling og ure...
16/11/2025

Mød Liv. 52 år, medstifter og spidskandidat for Tårnby Listen.
Liv har altid haft det svært med forskelsbehandling og uretfærdigheder, og gennem sit eget liv har hun mærket, hvordan systemet kan komme til at stå i vejen for det, der egentlig burde hjælpe.
Efter fødslen af sit andet barn blev hun alvorligt syg og oplevede, at måtte bruge mere energi på at kæmpe med og mod systemet end på at blive rask. Det var et enormt pres, der efterlod en stærk bevidsthed om, hvor svært det er for dem, der ikke har ressourcer eller netværk til at tage den kamp.
Liv har set politik indefra, både når det virker, og når det ikke gør, og hun står for ordentlighed, respekt og reel medmenneskelighed i mødet mellem borger og kommune, og tror på at vi kan skabe en kommune, hvor hjælpen ikke skal være en kamp, men en håndsrækning. Hvor tillid går forud for kontrol, og hvor vi behandler mennesker med respekt, uanset om de er borgere, pårørende eller medarbejdere.

Forandring starter dér, hvor nogen tør tage ansvar og sige: Det kan vi gøre bedre.

Se mere om liv og Tårnby Listens mærkesager på https://www.taarnbylisten.dk/

Mød Jan. 68 år Folkepensionist. Jan ønsker at bidrage til, at listen får et stærkt valg og kan fortsætte arbejdet for en...
15/11/2025

Mød Jan. 68 år Folkepensionist.
Jan ønsker at bidrage til, at listen får et stærkt valg og kan fortsætte arbejdet for en kommune, hvor ordentlighed, respekt og medmenneskelighed er udgangspunktet, ikke undtagelsen. Han stiller ikke op for at blive hørt alene, men for at give mere kraft til en lokal stemme, der sætter handling bag ordene og samarbejde over parti politik. Ønsker at Tårnby skal være et sted, hvor vi tænker bæredygtigt, handler ansvarligt og passer på naturen omkring os. Grønne valg i hverdagen skal være lette for alle borgere, og kommunen skal gå forrest med løsninger, der reducerer støj, partikler og energiforbrug.
Mener at vi skal have langt større fokus på vores ældre, fordi alle fortjener en tryg og værdig alderdom med omsorg, tid og nærvær. Det kræver ordentlige forhold for medarbejderne, hurtigere sagsbehandling og en kommunal kultur, hvor borgerne mødes med tillid – ikke mistro.
Jan stiller op, fordi han tror på fællesskabet, og fordi han gerne vil tage del i det lokale arbejde for at gøre vores kommune grønnere, varmere og mere menneskelig

Se mere om Jan og Tårnby Listens mærkesager på https://www.taarnbylisten.dk

Mød Tasia. 21 år, Pædagogisk assistent. Arbejder som klassepædagog i Dragør, og ved igennem arbejdet, hvor stor betydnin...
15/11/2025

Mød Tasia. 21 år, Pædagogisk assistent. Arbejder som klassepædagog i Dragør, og ved igennem arbejdet, hvor stor betydning det har, at der er tid og ro til at se det enkelte barn, ikke bare som elev, men som menneske.
Hun mener at trivsel og læring hænger uløseligt sammen, og at alle børn fortjener at blive mødt med forståelse, nærvær og faglighed, uanset hvor de er i livet. Det kræver både faglighed og varme, men også strukturer, der giver personalet mulighed for at gøre deres arbejde ordentligt.
I fritiden er hun aktiv i KFUM-spejderne i Vestamager og synger i Tårnby Musikskoles kor Nordlys. Hvilke har lært hende hvordan fællesskaber, kreativitet og samarbejde skaber selvtillid og livsglæde, og det er netop de værdier, hun ønsker at bringe med ind i kommunalpolitikken.

læs mere om Tasia og Tårnby Listens mærkesager på https://www.taarnbylisten.dk/

Mød Michael. Pensioneret system operatør. Kandidat for Tårnby Listen fordi han tror på fællesskab, ordentlighed og lokal...
15/11/2025

Mød Michael. Pensioneret system operatør.
Kandidat for Tårnby Listen fordi han tror på fællesskab, ordentlighed og lokale løsninger frem for parti politik, og han har et ønske om mere indflydelse så vi bedre kan arbejde for en kommune, med menneskelighed, faglighed og respekt i fokus.
Som handicappet efter en hjerneblødning har han mærket på egen krop, hvor svært det kan være at finde vej i systemet. Mange står alt for hurtigt alene med opgaven, også når behovet for genoptræning og støtte opstår. Derfor arbejder han for bedre og mere tilgængelige genoptræningsmuligheder, så ingen overlades til sig selv, og hvor kommunen tager reelt ansvar for en sammenhængende, professionel og værdig rehabilitering.
Han arbejder også for en ældreomsorg, hvor tid, faglighed og nærvær prioriteres højere end skemaer og minuttyranni. Ældre skal mødes med respekt og ikke systemtænkning.
For Michael handler politik om mennesker, og han ønsker at gøre en forskel for dem, der ikke altid bliver hørt, og fordi han tror på, at vi sammen kan skabe en kommune, hvor hjælpen reelt hjælper, og hvor alle føler sig set og værdsat.

Se mere om Michael og Tårnby Listens mærkesager på https://www.taarnbylisten.dk/

Mød Ulla 48 år, godt gift og mor til tre fantastiske børn, som alle har haft svære udfordringer med at blive rummet i sk...
15/11/2025

Mød Ulla 48 år, godt gift og mor til tre fantastiske børn, som alle har haft svære udfordringer med at blive rummet i skolesystemet. Hun ved derfor, hvor vigtigt det er, at der handles tidligt, familierne mødes med forståelse og børnene får den støtte, de faktisk har brug for. Hun er uddannet radiograf og driver Neurofeedback Hvidovre, hvor hun hjælper mennesker med stress, angst og uro gennem hjernetræning. Ved præcis hvor stor en forskel det gør, når man får redskaber til at skabe ro og balance. frem for at blive sendt rundt i systemet.
Hun stiller op fordi hun tror på, at vi kan gøre det bedre. En kommune, hvor faglighed, tillid og medmenneskelighed går hånd i hånd. Hvor vi skaber løsninger, der virker, og hvor vi møder hinanden som mennesker, ikke sager.

Se mere om Ulla og Tårnby Listens mærkesager på https://www.taarnbylisten.dk

Mød Thea. 27 år læser til katastrofe- og risikomanager. Opvokset i Tårnby. Medstifter af Tårnby Listen i 2019 og kandida...
14/11/2025

Mød Thea. 27 år læser til katastrofe- og risikomanager. Opvokset i Tårnby. Medstifter af Tårnby Listen i 2019 og kandidat til kommunalvalget.
Thea stiller op fordi hun ønsker at bidrage til et Tårnby, hvor vi møder hinanden med respekt, nysgerrighed og samarbejde, uafhængigt af baggrund, alder og interesser. Som spejderleder, gamer og kommende katastrofe- og risikomanager ved hun, hvor meget fællesskab, læring og tryghed betyder for både børn, unge og voksne.
Med sin uddannelse som katastrofe- og risikomanager ser hun, vigtigheden af at vi også lokalt arbejder med tryghed og robusthed. Det handler om at være forberedt, men også om at skabe et lokalsamfund, der står sammen, når livet ikke går som planlagt. For hende handler politik ikke om partilinjer, men om løsninger, der virker for at skabe et stærkere, tryggere og mere inkluderende Tårnby for alle.

Se mere om Thea og Tårnby Listens mærkesager på www.taarnbylisten.dk

Mød Stella sygeplejerske, mor til tre og kandidat for Tårnby Listen.Stella ønsker at alle borgere skal mødes med fagligh...
13/11/2025

Mød Stella sygeplejerske, mor til tre og kandidat for Tårnby Listen.
Stella ønsker at alle borgere skal mødes med faglighed, støtte og respekt, uden at det skal være en kamp at få hjælp. Kommunen skal bruge sine ressourcer på mennesker, ikke på papirarbejde. hun ønsker et Tårnby, hvor beslutninger træffes åbent, med fokus på borgernære løsninger og ordentlighed i mødet med menneskerne.
Kultur, fritid og sport er investeringer i trivsel, fællesskab og sundhed. Hun vil arbejde for en kommune, der ser kultur og fællesskab som en del af sundhed og omsorg, og som sikrer, at ingen udelukkes på grund af livssituation eller økonomi.
Vi kan hæve barren i Tårnby - mindre bureaukrati og mere medmenneskelighed.

Se mere om Stellas og Tårnby Listens mærkesager på www.taarnbylisten.dk

Da vores helt neutrale og uvildige lokal avis Tårnby Bladet har valgt ikke at medtage vores svar på spørgsmålene i den s...
13/11/2025

Da vores helt neutrale og uvildige lokal avis Tårnby Bladet har valgt ikke at medtage vores svar på spørgsmålene i den seneste udgave af avisen. Så bringer vi lige svarene her.
___________________________
Udvikling af boligområdet. Nye boliger hvor? og for hvem?

Bofællesskab eller som minimum opgangsfællesskab for mennesker med funktionsnedsættelse og udviklingshandikap, der har brug for støtte og fællesskab.
Hvor? Hvor det kunne være muligt, i nybyg eller ved istandsættelse af almene boliger med genhusning.

Brohuse (skæve boliger) tilknyttet en omfattende social indsats. For mennesker der ikke ”passer” ind i en almindelig bolig. Mennesker der har brug for rum og plads til at være som de er.
Hvor? Kunne være på den gamle campingplads (skurbyen) ude ved ugandavej

Et længerevarende §108 bosted med fælleshus og cafe der kan rumme klub og specialtilrettede job gerne i forbindelse med bofællesskab i egne lejligheder, for mennesker med funktionsnedsættelse og udviklingshandikap.
Hvor? Kunne være på Amagerlandevej 9-11
___________________________
Emner Tårnby med fordel kan samarbejde med andre kommuner om:

* Bosted med §108 længevarende boliger.
* Udbygning og renovering af skøjtehal
* Offentlig transport
* Flex trafik
_____________________________
Hvad skal vi stille op med lufthavnen?

* Der skal presses på for nogle restriktioner indenfor forskellige tidsrum.
* De nye standpladser skal ikke have lov at ligge der hvor de er planlagt, de skal ind så de ligger så langt fra boligområderne som det er muligt, imellem Kastrup og Dragør.
_______________________________
Helt konkret: Ny skøjtehal (hvor stor). Renovering af nuværende. Eller er begge investeringer for dyre til for få aktive kunstskøjteløbere/hockeyspillere/ offentligheden:

Minimum istandsættelse og miljørenovering af den nuværende, helst også en tilbygning af en fuld is flade mere, så den offentlige åbningstid kan udvides og klubberne alle kan få mere istid.

Og parkering når parkeringspladsen bliver til is – etablering af nye parkeringspladser nede ved boldbanerne hvor der var tiltænkt en ny skøjtehal.

Klubberne har tidligere talt om sponsorater mm til hjælp til hallen – måske det var værd at kigge på og så kommunen dobler op, så ser vi hvor langt vi kan komme.
Maske det må være en proces over flere år, så må det være en etape ad gangen.
_________________________
Vores holdning til parkering i Tårnby:

Tårnby Listen stemte ikke for den indførte parkeringsordning.
Vi mener den vedtagne løsning er blevet noget makværk.
Meget langt henne i processen finder man ud af at det ikke er lovligt at opkræve betaling for parkering og beboerlicenser på private fællesveje, og man må derfor lave nogle retningsskift til slut.
Vi mener man burde være trådt længere tilbage i processen og have gentænkt det hele lidt mere helhedsorienteret end det man endte med.

Vi havde ønsket at vi var landet på en bedre og mere helhedsorienteret og ensartet løsning
over hele kommunen. En løsning der ikke var til mere gene for beboerne i kommunen end højest nødvendigt.

I Kastrup har vi haft Parkerings restriktioner i rigtig mange år, og det har faktisk fungeret ok. Vi havde håbet på at den løsning kunne justeres lidt og bredes ud til at dække hele kommunen.
I grove træk:
* 3 timers parkering som udgangspunkt overalt i tidsrummet eks. 07-22 - Altså fri parkering om natten.
* Mulighed for at købe en døgnlicens på offentlige/kommunale p pladser/områder.
* Køb af Beboerlicens – Gældende i hele kommunen, ikke kun den zone man bor i.
*En pris for Beboerlicens, ikke differentieret.
* Beboerlicens gældende for et år ad gangen, med mulighed for at pause i ned til en måned der lægges til løbetiden i stedet.
* Gratis Beboerlicens for beboere på privat fællesvej – Gælder kun på privat fællesvej i egen zone.
* Handikap kort – dækker dobbelt tid, altså fri parkering i 6 timer i hele kommunen. Dette vil være for gæster med handikapkort.
*Beboere med handikapkort er under Beboerlicens med fri parkering, og som det er i dag, vil dem der opfylder kriterierne, kunne få fast handikapplads med nummerpladen
* Kommunalt fokus på etablering af parkeringspladser ved nybyggeri.
* Øgede krav til almene organisationer om etablering af parkering på eget areal til egne beboere
* Flere El ladepladser der også er til parkering (evt. El og hybrid biler) – ikke kun ladepladser.
______________________
Forslag til spørgsmål:

* Hvordan sikre vi at mennesker og familier med behov for hjælp og støtte, føler sig imødekommet, hørt og hjulpet i overensstemmelse med lov og rettigheder?
* Hvordan kan vi fremme tiltrækning og tilknytning af medarbejdere. Hvordan bliver vi en kommune medarbejdere søger til og har lyst til at blive i?
* Burde Whistleblower ordningen varetages af et uvildigt advokat firma frem for ansatte i kommunen?

Parkeringsordning i TårnbyTårnby Listen stemte ikke for den indførte parkeringsordning. Vi mener den vedtagne løsning er...
10/11/2025

Parkeringsordning i Tårnby

Tårnby Listen stemte ikke for den indførte parkeringsordning.
Vi mener den vedtagne løsning er blevet noget makværk.
Meget langt henne i processen finder man ud af at det ikke er lovligt at
opkræve betaling for parkering og beboerlicenser på private fællesvej, og man må derfor lave nogle retningsskift til slut.
Vi mener man burde være trådt længere tilbage i processen og have gentænkt det hele lidt mere helhedsorienteret end det man endte med.
Vi mener man burde have lyttet til og medtaget svarene og ønskerne fra den omfattende høring man lavede i de eksisterende parkeringszoner, inden man gik i gang med at udfærdige det der blev den nuværende ordning.
Vi ønskede og håbede at vi var landet på en bedre og mere helhedsorienteret og ensartet løsning over hele kommunen. En løsning der ikke er til mere gene for beboerne i kommunen end højest nødvendigt, for en ordning er desværre nødvendig.

I Kastrup har vi haft Parkerings restriktioner i rigtig mange år, og det har faktisk fungeret ok. Vi havde håbet på at den løsning kunne justeres, tilrettes og bredes ud til at dække hele kommunen.

Vi ønsker at der laves en evaluering og revidering af hele ordningen og vores umiddelbare indspark til dette er i grove træk følgende:

* Der skal sendes høringsmulighed ud til alle i kommunen, besvarelserne skal indgå i evalueringen og revideringen.
* Vi ønsker en ensartet helhedsorienteret Parkerings ordning for hele kommunen.
* 3 timers parkering som udgangspunkt overalt i tidsrummet eks. 07-23
Altså fri parkering om natten. (fordi det virkede i kastrup)
* Mulighed for at købe en døgnlicens på offentlige/kommunale områder/p-pladser.
* Køb af Beboer/erhvervslicens – Gældende i hele kommunen, ikke kun den zone man/virksomheden bor i.
* En pris for Beboer/erhvervslicens, ikke differentieret.
* Beboer/erhvervslicens gældende for et år ad gangen, med mulighed for at pause i ned til en måned der lægges til løbetiden i stedet.
* Mulighed for gratis Beboerlicens for beboere på privat fællesvej – Gælder kun på privat fællesvej i egen zone. Evt. se på mulighed for at grundejerforeninger med overvejende flest privat fælles veje kan sidestilles med boligorganisationer, og dermed lave egne ordninger.
* Handikap kort – dækker dobbelt tid, altså fri parkering i 6 timer i hele kommunen. Dette vil være for gæster med handikapkort.
*Beboere med handikapkort er under Beboerlicens med fri parkering. Evt. til halv pris eller gratis. Som i dag, mulighed for dem der opfylder kriterierne, tildeles fast handikapplads med nr. pladen
* Kommunalt fokus på etablering af parkeringspladser ved nybyggeri.
* Øgede krav til almene organisationer om etablering af parkering på eget areal til egne beboere
* Flere El ladepladser der også er til parkering af El og hybrid biler – ikke kun ladepladser.

Vi tror på, at en ny politisk kultur ikke kommer med et nyt flertal, men med en ny tilgang – hvor indflydelsen deles, vi...
06/11/2025

Vi tror på, at en ny politisk kultur ikke kommer med et nyt flertal, men med en ny tilgang – hvor indflydelsen deles, viden flyder, og samarbejde erstatter mistillid.
Forandringer lykkes når man tør samarbejde på tværs, også med dem man ikke altid er enig med. Vores mål er at skabe et mere åbent, tillidsfuldt og inkluderende samarbejdsklima baseret på faglighed og saglighed. Sådan kan vi nemlig ændre kulturen sammen.

Adresse

Amager Landevej 74
Tårnby
2770

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Tårnby Listen sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Organisationen

Send en besked til Tårnby Listen:

Del